Med disse øjne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jul. 2013
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Igang
Lavet ud fra distrikt 1 pigen i Haymitch dødspil. En sjæl, med en facade der var stærk. Men med et psykisk sind indeni.

1Likes
0Kommentarer
105Visninger
AA

2. Rigmandsdatter

"Gwen?"

"Ja" Hendes stemme er hæs, og det lille ord fylder mig med skyld og smerte. Hun er bleg. Ikke dødbleg, men den smukke farve i hendes ansigt er næsten forsvundet. "Ja Jacqueline. Hvad er der?"

"Jeg har ondt af dig" Jeg krammer hendes små hænder. "Det skal du bare vide"

"Du har selv sagt at man ingen veje med medlidenhed"

"Men nogen gange vil jeg gerne have medlidenhed"

"Men det ændre intet"

Jeg læner mig over hendes seng, over det bløde stof, og aer blidt hendes kind. Den er varm. Men hendes hud ser kold ud. Det er forkert. Alle de små fejl os i syddistriktet er belagt med. Som når man overtrækker noget, men chokolade der er gået galt. Fyldet er perfekt, men man kan ikke få fejlene af. Dem det lykkedes med placerede man i norddistriktet. Norddistriktet er de perfekte, midtdistriktet de okay, mens syddistriktet er som en distrikt 13. Dem der ikke ville være som alle andre ville være.

"Nogen gange" starter jeg. Jeg gnider hendes gyldne hår væk fra hendes kind. Min søster har altid været smuk. Hun ligner en engel. "Behøver det man gør ikke hjælpe. Det er bare vigtigt man gør det"

"Jacqueline?"

"Ja Sweetheart"

"Var det vigtigt for dig at sige at du havde medlidenhed med mig" Hun rynkede på næsen, og smilede svagt. "Altså jeg havde jo ikke brug for det"

"Ja. Det var meget vigtigere end du kan forstå min smukke engel"

"Jacqueline"

"Er jeg smuk"

"Ja. Du er vidunderlig"

"Jeg ved godt hvilken dag det er i dag. Prøvede du at få mig til at glemme det?" Jeg sank en klump, og så ned på den lille spinkle krop. Øjnene var sarte og lyseblå, og håret var gyldent, og lignede små fjer der stak ud. Ligesom hendes øjenbryn. Hun lignede en rigmandsdatter. Det havde Gwen altid gjort. Gwen, Gwen, Gwen. Hun havde et fantastisk navn. Hun var et eventyr. En lille prinsesse. Gwen var ikke almindelig smuk. Hun var vidunderlig.

"Det er høstdagen" Der var en slags bismag på min stemme, og jeg var begyndt at svede. Jeg knyttede mine næver. "Jeg havde faktisk glemt det indtil du mindede mig om det"

"Nej, du havde ikke glemt det Jacqueline" Hun lavede store øjne, og jeg rejste mig op. Hun krammede min hånd til sig som troede hun jeg ville gå. "Du prøvede bare at være sød. Ligesom da du sagde du havde medlidenhed med mig"

"Det kunne ligne mig ja" Jeg rynkede på panden, og fik mit smil til at forsvinde akut. Jeg fik hende til at løsne grebet om min hånd. "Men den her gang havde jeg faktisk bare glemt det"

"Er det sandt?"

"Ja"

"Helt sikker?"

"Man kan sige meget om mig, men jeg lyver aldrig"

"De snakker altid om hvor sød og fantastisk du er i skolen"

"Åh.. Hold op Gwen. Det er da dig de snakker om uden stop. Du er jo så smuk"

"LØGNER! De snakker kun om dig" Gwen smiler, og griber om hendes hovedpude. "Kun om dig"

"Om hvor heldig jeg er, at jeg har sådan en smuk lillesøster som dig Gwen" Jeg får straks kylet en hovedpude i ansigtet, og begynder at grine. Gwen kan få mig til at føle mig som en 10 årig igen. Hun kan dræbe min ungdom og gøre mig ligeså lille som hende. "Gwen. Seriously. Du er mega fantastisk"

"Nej" Hun ligger påtrængende en finger på mine læber og griner højlydt. "Jeg er intet i forhold til dig. Du er så smuk at folk besvimmer når de ser mig"

"SÅ STOPPER VI!" råber en ukendt stemme.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...