Dødsdigtet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2013
  • Opdateret: 14 nov. 2013
  • Status: Igang
Da pigen Sophia modtager en mystisk e-mail ændres alt i hendes liv. Det der før havde været et trygt og godt liv var nu smadret. Istedet lever hun nu i frygt for sine venners liv- og sit eget.

4Likes
4Kommentarer
586Visninger
AA

2. Ukendt.

Klokken ringede endelig ud og den lød som musik i mine øre. Jeg skyndte mig ud til cykel skuret, låste min cykel op og kørte hjem så hurtigt som mine spinkle ben tillod mig. Jeg kunne mærke min mobil vibrere.  Det var nok Liz. Vi havde egenligt aftalt at være sammen idag men det orkede jeg simpelthen ikke. Jeg lod den ringe. Jeg kunne jo altid ringe tilbage. Jeg cyklede ind i min forhave, hoppede af cyklen, og smed den i græsset. Jeg stoppede op og tøvede. Min mor havde engang givet mig den store omgang med at 'Åh, og Ih den går i stykker'. Da hun havde sagt det gik jeg ud og væltede min cykel, bare for at irritere hende. Hun konfiskerede min mobil i en uge. En meget hård uge. Så jeg gik tilbage, stillede min cykel op og låste den. Så gik jeg ind i huset.

Ida havde et heftigt skænderi med mor. Jeg smed min taske og skulle uheldigvis igennem for at komme op på mit værelse. "Men mor! Sophia har en Samsung Galaxy X t..". "Hun er to år ældre end dig!" hvæsede mor. "En Samsung Galaxy Pocket Edition må være god nok for dig!". Ida fik øje på mig, og pegede anklagende. "Det er ikke Fair!!" råbte hun ad mig. Jeg løftede armene over hovedet  som for at overgive mig og sagde: "Hey Aida! Slap af!". "Jeg hedder IDA! IKKE  Aida!" skreg hun. Jeg rullede øjne og gik op mod mit værelse. Jeg smed mig på sengen. Jeg kom i tanke om Liz' opkald. Jeg tog min mobil op, og ringede til hende.

Din bippede et par gange før hun tog den. "Hey Lizzy!" sagde jeg. "Hey Sophia! Hvad sker der? Troede at vi skulle være sammen idag?". Hendes stemme lød gnaven."Sorry, jeg orkede det ikke. Kan du tilgive mig?" spurgte jeg. Der var stille lidt i røret. "Okay så. Men hey, har du set det billede jeg sendte til din e-mail? Det er den lækreste fyr i verden! " sagde hun. "Fedt nok. Ses." sagde jeg, og lagde på. Jeg åbnede min computer og gik ind på min e-mail.Det var lidt tid siden jeg havde været inde på den.

Liz' mail var ikke kommet endu. Men jeg havde fået to andre. Jeg læste en mail fra min veninde Emilia. Det var en invitation til hendes fødselsdag efter sommerferien. Jeg skrev tilbage at jeg godt kunne komme med. Den anden var fra 'Ukendt'. Jeg rynkede panden. Hvilken 'Ukendt' ville sende en mail til mig? Og hvordan kendte 'Ukendt' i det hele taget min e-mail? Jeg klikkede på den.

 

 

Sophia.

Du er en del af en gruppe på ti. Hvad enten du vil det eller ej. Jeg tror det er ej. For i ti skal dø.

Det gav et sug i maven på mig. Hvem FANDEN skrev sådan noget? Jeg læste videre.

I vil hver især dø på forskellige måder. Du tænker sikkert på hvilken måde i skal dø på.. Det er forskellige måder. Jeg har fundet et digt om det. Det kommer her:

 

Den første af jer skal dø

på bunden af en dyb, dyb, sø.

Anden vil dingle fra et reb i et træ

en tredje vil dø af diarré.

Fjerde vil blive indelukket af ild

femte vil blive røget som sild.

Sjette vil blive kørt over af en bil

syvendes hals vil blive gennemboret af en pil.

ottendes hjerte vi stoppe

og vil så slutte sig til de døde kroppe

Et fly vil styrte,

og en mand vil myrde.

Det eneste jeg kan afsløre og si'

er at du er en af disse ti.

 

Det var digtet. Lad os kalde det Dødsdigtet. Alle du fortæller om det til vil være en person i digtet.  Tingene sker ikke i den rækkefølge der står i digtet. Så ville du jo stoppe det. Hvis du går til politiet vil det går ud over hele din familie og alle dine venner.

Ukendt.

Jeg stirrede på mailen. Jeg læste den igen. Og igen.  Noget af det var or åndssvagt. 'Dø af diaré', en ærefuld død på toilettet? 'Røget som en sild', hvem forveksler et menneske med en fisk?! Men resten af dem var skræmmende. 'Dingle fra et reb i et træ', 'Indelukket af ild', 'Dø på bunden af en dyb dyb sø', 'Et fly vil styrte' og så videre. Hvad var det for noget forpulet pis?! Det var sikkert bare en der jokede med mig. Jeg svarede på mailen.

Hør her 'Ukendt'! du tror da ikke at jeg hopper på sådan noget shit? Du er sikkert bare en af drengene fra min klasse! Sig til din mor at din hjerne har taget tidlig sommerferie. Hvis du ikke siger undskyld imorgen, vil din mor ikke kunne kende dig når du kommer hjem. Otv nu hvor du hedder 'Ukendt' så må jeg også have et kodenavn? Hilsen ' Din røvnar der tror jeg er idiot'

Jeg gik ud fra min mail og var tilfreds med mig selv. Så kunne han lære det! Han skulle ikke tro at han bare kunne komme dér og narre mig med sine løgne. Så kom jeg i tanke om at Liz havde sendt mig en mail. Jeg gikind igen og åbnede den. Der var et billede af en dreng, hun havde sagt var lækker men jeg syntes nu ikke der var noget særligt ved ham. Jeg lukkede computeren med et suk. Liz faldt for alle slags fyre. Det var lidt irriterende at høre på hendes ævleri om lækre fyre. Men der var altid noget i vejen med dem. Enten spiste de bussemænd, eller bed negle eller sådan noget ulækkert så hun vendte altid tilbage til Sebastian.

Min mobil vibrerede. En sms. Jeg tog den op. Det var ikke fra Liz. Det var fra et hemmeligt nummer. Men nummeret tod der ikke. Der hvor der for eksempel skulle have stået +4533333333 stod der 'Ukendt'. Jeg fik det dårligt i maven. Det var da ikke...? Jeg åbnede sms'en. det var sikkert en undskyldning. Men nej. Det var det ikke.

Jeg går ikke i din klasse og jeg siger ikke u ordet. Jeg fortryder ikkespor. Du skal dø indenfor de næste måneder, og du kan ikke gøre noget ved det. Man kan ikke flygte fra sin skæbne.

-Ukendt

Jeg stirrede på telefonen. Jeg var SÅ tæt på at kyle den gennem rummet. Men det gjorde jeg ikke. Jeg var frustreret. Hvis bare nummeret havde stået der kunne jeg spore 'Ukendt' på Krack. Men nej, for nummeret stod der ikke. Jeg havde ondt i maven. Hvorfor gik det ud over MIG? Af alle de milliarder af mennesker der or i verden så blev det MIG? Hvorfor? Jeg havde det dårligt. Jeg nåede ikke engang at løbe ud i badeværelset før jeg kastede op.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...