You helped me

Du er ikke god nok - Er den sætning der går i gennem Rose Smith hoved vær evige eneste dag. Det eneste der holder hende oppe, er hendes bedsteven Niall Horan. Ja ham fra One Direction. De har kendt hinanden siden de var 7 år. En ting er forandret, Rose hader sit liv. Hendes far er alkoholiker og stofmisbruger, hendes mor er så forbandet sur hele tiden. Rose kan snart ikke klare det mere, men når Niall så kommer og reder hele hendes dag - som han har gjord mange gange- bliver hun glad. Niall er bekymret for sin bedsteveninde og derfor vil han have hjælp af ''drengene''. Hvad sker der når Rose finder en lille kærlighed til en af ''drengene''? Hvad gør Niall? Hvad bliver hans reaktion?

2Likes
4Kommentarer
353Visninger
AA

2. My life

 

Jeg står og kigger i spejlet. Synet af en alt for træt pige, med skulder lang sort hår med en enkel pink stribe i håret. Poser under øjne efter endnu en lang søvnløs nat. Jeg kigger ned af min krop, fed. Er det eneste jer ser. Jeg står i mine natshorts og nattop. Ser sårene på mine ben og arm. Jeg stirrer i øjne på den ukendte pige, med brune øjne. De samme brune øjne som mig, den ukendte pige ligner mig selv. Jeg kan bare ikke kende hende. Smilet på mine læber bliver aldrig det samme igen, nu er det falsk. Kun når Niall er ved mig er det ægte. Min Niall. Min bedsteven. Det er en uge siden jeg så ham sidst, men han har også travlt med bandet og at være verdenskendt. Jeg forstår ikke han holder fast i mig, en pige med en alkoholiker og stofmisbruger far. En sur kælling af en mor.''Bliv nu færdig Rose! Du skal i skole om 20 minutter!'' Skreg min mor. Skole, yay. Nej. Jeg hader skolen, masser af onde og hånlige blikke. Min skolegang er ikke lige just noget at råbe hurra for. Ingen taler til mig eller jo, det gør mange men bare ikke måde jeg ønsker. De slår, skubber, spytter. Jeg puster ud og går igang med det store lag make-up. Jeg er næsten færdig da mig mor råber ''10 minutter Rose! Få fingeren ud. Du kommer forsent igen!'' Ja tak for den opbakning mor. Jeg hader hende, hun er så fucking sur hele tiden. Det har hun været siden far blev stofmisbruger og de gik fra hinanden. Jeg er ikke ked af de gik fra hinanden, min far bare en gammel sur mand. Jeg trak i et par jeans og en stor striktrøje. Jeg gemmer altid mine sår, jeg er ikke stolt over dem. Jeg tager min skoletaske, mobil og høretelefonenere. Hvis musik ikke fandtes ville jeg være død for længe siden, musik er min måde at komme væk fra alle de fucked op mennesker på denne jord. Jeg sprang morgenmaden over eftersom jeg vil blive tynd. Jeg gik ud af døren og gik op til skolen.

 

***

Endelig er skolen slut og det er sommerferie! Ja jeg ved det er underligt at gå med jeans og striktrøje men bliver nød til at skjule mine sår. Skolen dagen gik fint ingen tænkte på at jeg var der, efter mit synspunkt er det godt. Alle er så oppe er køre over det er sommerferie, for mit vedkommende betyder af jeg kan være i fred. Jeg drejede nøglen ved det meget velkendte lejlighedkompleks. Jeg gik ind i køkkenet får at få noget at drikke.Jeg gik ind på mit værelse og smed min taske. Jeg satte mig op i min vindueskam, og tænkte på Niall. Jeg savner ham virkelig meget. Jeg kunne mærke tårene presse på. Jeg græder altid når jeg er alene. Jeg sukkede og tjekkede min mobil. En ulæst besked? Hvem skriver dog til mig udover Niall.. Niall? Jeg kunne mærke glæden mens jeg trykkede på den ulæst besked. Den var bare ikke fra Niall, men fra en fra skolen. Jeg ved ikke hvem eftersom det er ukendt nummer. 

Du fortjener ikke at leve. Ingen elsker dig.

Jeg kan mærke smerten stige. Jeg ved godt at ingen elsker mig, men det er bare svært at læse en besked. Hvor de siger du ikke fortjener at leve. Jeg bevægede mig langsomt hen til min Razer. Jeg førte Raceren over mit håndled tre gange. Jeg kunne mærke den svinende følelse gennem hele min krop. Tårene strømmede ned og sammen med blodet. Jeg gik hen til min skuffe hvor jeg havde toiletpapir til at stoppe blodet. Jeg kunne høre hoved døren gå op. Min mor er da hjemme? Jeg sukkede og satte mig i min seng. Jeg hørte stemmer, min mor og en anden. Jeg hørte min mor sagde jeg var på mit værelse. Vil nogen tale med mig? Det bankede på min dør. Fuck! jeg kiggede på mit håndled, det blødte ikke mere. Godt. jeg smed papiret ned i skuffen og gik op får at åbne døren.

__________________________________________________________________________

Jeg vælger at slutte kapitlet her. Det er ikke det mest spænde kapitel men jeg håber det godt nok. det er min første Movella og jeg er nok ikke den bedste til at holde styr på nutid-datid. Undskyld men bliver bare forvirret. Smid gerne et like,kommentar eller favorit. Det vil betyde så meget for mig.

 

- Sofie :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...