Things sounds better with you - One Direction

Sarah Jackson flytter fra sit hjem i Irland til London sammen med sine forældre og sin ældre bror. Det betyder derfor også at hun skal starte på en ny skole, nemlig East High. Skolen hvor alle har roller. Nørder, fodboldtosser, duller osv. På East High møder hun en masse nye mennesker og får en masse gode venner, men specielt én dreng får hendes hjerte til at banke ekstra hurtigt. Hans brune strithår og hans varme blå øjne. Sarah har aldrig følt på den måde før. Vil nogle af Sarahs nye venskaber vise sig at være falske? Hvad sker der når en anden dreng pludselig begynder at interessere sig for Sarah? Vil Sarah overhovedet falde til på hendes nye skole? Og hvad vælger hun når valget står mellem to drenge, hun holder lige meget af? Masser af drama og store valg... *Drengene er ikke kendte*

13Likes
22Kommentarer
555Visninger
AA

3. 2.

”Så er vi her” siger Piper, og går op af trappen mod et kæmpe hus.

”Bor du seriøst her?” spørger jeg og kigger op på huset.

”Ja, det gør jeg” siger hun og kommer med et lille grin. Hurtigt låser hun døren op. ”Kom indenfor.”

Amy og Lulu har helt klart været der før, for de smider bare deres tasker i hjørnet.

”Du kan bare lægge din taske her” siger Piper hurtigt.

Jeg smiler hurtigt til hende, og følger så efter hende ind i stuen. Stuen er kæmpestor. Der hænger en stor fladskærm på væggen, og rundt om står der tre hvide lædersofaer. Væggene er helt hvide. Rundt omkring hænger der masser af familiefotografier.

”Har I lyst til noget at drikke?” råber Piper ude fra køkkenet.

”Kanel te til mig, tak” svarer Lulu.                     

”Hvad med dig Sarah?” spørger Piper, og stikker hovedet ud af køkkenet.

”Så tager jeg også bare kanel te” svarer jeg.

Hurtigt er Piper smuttet ud i køkkenet igen.

”Vi smutter op på værelset” råber Amy til Piper.

”Jaja, jeg kommer om lidt” svarer Piper.

”Kom” siger Amy og trækker mig med ovenpå.

Pipers værelse er kæmpe stort. Hun har en kæmpe himmelseng og kæmpestore vinduer, hvor sollyset strømmer ind. Væggene er fyldt med billeder af eksotiske steder. På den ene væg hænger der et kæmpe spejl, og på den anden væg, nogle billeder af hende, Amy og Lulu. Piper kommer ind af døren og sætter teen på det lille bord. Hun kommer roligt hen til mig.

”Nå, hvad synes du om mit værelse?”

Jeg griner. ”Det er helt fantastisk. Ville ønske det var mit” svarer jeg beundrende.

”Piger, teen bliver kold” siger Lulu som allerede har sat sig, og er i gang med sin kop.

 

Da jeg igen er hjemme efter en virkelig hyggelig dag sammen med Piper, Amy og Lulu, føler jeg virkelig at jeg er kommet godt fra start. Jeg har allerede fået tre nye veninder, og lærerne på skolen er søde nok.

Jeg tager min computer og sætter mig hen i sengen. Som ren rutine logger jeg hurtigt ind på facebook. Jeg har 7 nye venneanmodninger. Èn fra Lulu, fra Amy, fra Piper, fra Niall, fra Louis og fra to andre piger i min nye klasse. Helt automatisk godkender jeg bare dem alle. Pludselig dukker der en ny venneanmodning op. Harry Edward Styles står der i den lille notifikation. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre. Jeg har ikke ligefrem fået et fantastisk indtryk af Harry. Jeg beslutter mig for bare at lade den være. Jeg kan altid godkende den senere. Jeg får et chok da en besked popper op. Den er fra Louis.

Louis: Hey, kan du huske hvad vi fik for som lektie? :-)

Hvorfor spørger han mig når jeg først lige er startet i dag? Jeg skynder mig at svare ham og 2 sekunder efter får jeg et ”tak” tilbage. Pludselig kommer jeg i tanke om, at jeg ikke engang selv har lavet lektierne endnu. Jeg lukker derfor computeren ned og finder mine bøger frem.

Efter en times lektielæsning ligger jeg mine bøger væk, og klæder om til nattøj. Jeg orker ikke at børste tænder, så jeg smider mig bare i sengen. Ja, kald mig bare doven. Jeg kan klare det. Jeg putter mig ned under dynen og finder min mobil frem.

Kender I det når man har ligget med sin mobil, og lige pludselig taber den ned i ansigtet på sig selv? Det gør I sikkert, og det gør jeg også nu. For pokker, hvor gør det ondt. Efter jeg har ømmet mig en del, ligger jeg min mobil under min hovedpude, og ligger mig til at sove.

Jeg vågner ved at min hovedpude begynder at vibrerer. ”Hvad fanden sker der?” siger jeg til mig selv. Pludselig kommer jeg i tanke om, at min mobil ligger under min hovedpude. Jeg løfter hovedpuden og finder ganske rigtig en vibrerende mobil under den. ”SKOLE  :-D” står der på skærmen. Typisk mig at sætte en lalleglad smiley efter.

Efter et par minutter får jeg taget mig sammen og rejst mig op fra sengen. Roligt slentrer jeg ud på badeværelset. Jeg orker ikke at tage et bad, så jeg reder hurtigt mit hår, og putter lidt mascara på. Kald mig bare doven igen. Jeg er altså født doven, bare lige til info.

Min forældre er ikke hjemme, så jeg snupper hurtigt et æble med i hånden, og smutter så ud af døren. Jeg har besluttet at tage bussen, da jeg virkelig ikke orker at gå. Dovenskab igen. Heldigvis er der et busstoppested tæt ved vores hus. Da jeg har ventet 5 minutter, ser jeg endelig den gule tingest sving rundt om hjørnet. Da bussen stopper foran mig, viser jeg mit buskort, og træder ind i bussen. Bussen er stopfuld. Der er én plads tilbage. Gæt ved siden af hvem. Harry selvfølgelig.  Jeg samler noget mod og bevæger mig så ned af midtergangen. Jeg stopper foran den ledige plads. ”Har du noget imod at jeg sætter mig her?” spørger jeg. Harry vender hovedet mod mig. Han giver mig elevatorblikket. ”Næh” siger han så omsider, og kigger væk igen. Jeg sukker indvendigt. Sure løg. Jeg sætter mig forsigtigt helt ude på kanten af sædet. Ingen af os siger noget hele turen. Først da bussen er stoppet foran skolen, siger Harry noget.

”Må jeg lige låne din mobil?”

”Øh, ja” svarer jeg og rækker ham den. Hvorfor skal han bruge min, når jeg kan se at hans egen rager op af lommen?

Han taster hurtigt et eller andet ind. Så rækker han mig den tilbage. ”Vi ses” siger han og maser sig forbi mig. Jeg kigger lidt forundret efter ham, og kigger så ned på min mobil. Han har sendt en sms til sig selv, så nu har han mit nummer. Sikke et lusket trick. Hvorfor vil han overhovedet have mit nummer?

 Mere når jeg ikke at tænke før jeg hører en stemme kalde mit navn. Jeg genkender straks stemmen. Amy. Jeg skynder mig ud af bussen og hen til hende.

”Havde du tænkt dig at stå derinde hele dagen?”

Jeg griner lidt. ”Nej, det var bare Harry. ”

”Hvad lavede han?”

Jeg viser min mobil frem til hende. Hun kigger med store øjne på sms’en. ”Den lille stalker” siger hun så og griner. Jeg griner lidt med hende. ”Ej, han er da lidt skræmmende. I har ikke engang haft en ordentlig samtale, og nu vil han allerede have dit nummer. Total stalker” konstaterer hun. ”Kom nu bare” siger jeg grinende, og trækker hende op mod skolen.

Første time skal jeg have biologi. Et af de fag jeg stinker allermest til. Heldigvis skal Lulu og Piper også den samme time. Vi er ikke engang nået ind af døren, før det allerede flyver rundt med papirfly og papirkugler. Jeg kigger forvirret rundt. Der er vidst en stor papirkrig i gang mellem et par drenge. ”Er det altid sådan her?” spørger jeg Lulu. ”Nej nej, de er meget værre.” Hun trækker hurtigt mig og Piper hen til et ledigt bord. Jeg kigger mig over skulderen. Louis, Niall og en fyr med brunt strithår sidder og diskuterer et eller andet. De er totalt upåvirkede af papirkrigen bagved dem. Pludselig kigger de alle tre hen på mig. Jeg skynder mig at kigge væk igen, men jeg kan tydeligt høre en af dem nævne mit navn. Jeg bliver straks nysgerrig, men inden jeg når at gøre mere, ringer klokken, og læreren kommer ind.

I spisepausen hænger jeg ud med Piper, Lulu og Amy. ”Hey du” siger Piper, lige da jeg skal til at tage en bid af mit æble. ”Louis sidder hele tiden og stirrer på dig.” Hun vender sig diskret om, og peger hen mod et bord med fem drenge, hvor Louis er iblandt. Ganske rigtig sidder Louis og kigger over mod vores bord. ”Han kigger sikkert på dig lækre sild” siger jeg til Piper. Alligevel føler jeg at det er mig, han kigger på.

Efter den sidste time går jeg ud til mit skab for at pakke mine bøger sammen. Lige da jeg smækker lågen til skabet op, lyder der et udbrud fra den anden side. Jeg skynder mig at lukke skabet for at se hvad der er sket. Der står Louis med hænderne op for ansigtet. Jeg udstøder et gisp. ”Ej, ramte jeg dig?” spørger jeg ham. Han nikker og griner så lidt. ”Det må du altså undskylde. Jeg så dig overhovedet ikke. Er du ok?” spørger jeg lidt desperat. ”Jeg har det fint. Det kan ske for enhver” siger han og smiler til mig. ”Ja, for enhver idiot” svarer jeg, og kigger ned på mine hænder. Han griner lidt, og viser mig sin næse. Den har ikke taget nogen skade. I hvert ikke synlig skade. Jeg ånder lettet op.

”Nå ja. Jeg kom faktisk for at spørge dig om noget.”

”Hvad vil du spørge mig om?” svarer jeg forbløffet.

”Jeg tænkte på om du havde lyst til at gå ud, og spise frokost med mig en dag? Bare som venner. Lære hinanden bedre at kende?” spørger han forsigtigt.

Jeg kigger lidt forbavset på ham. Vil han virkelig ud at spise sammen med mig? Jeg føler mig pludselig meget genert, men alligevel tager jeg hurtigt en beslutning.

”Det vil jeg meget gerne.”

Han lyser op i et smil. ”Super. Hvis du lige får mit nummer, kan vi bare aftale hvornår det skal være.”

Jeg rækker ham min mobil, og han taster sit nummer ind. Bagefter gør jeg det samme med hans.

”Så ses vi bare” råber han, allerede på vej ned af gangen.

Jeg står lidt forbløffet, men stadig glad tilbage og kigger efter ham. Han virker rigtig sød, og jeg har aldrig været helt god til det med drengevenner. Måske var det på tide med en rigtig drengeven?

 

Ja, her kom 2. kapitel så. Håber I kan lide det. Jeg vil lige fortælle jer, at jeg har lavet verdens største fail. Jeg skrev i resumét at hun skal starte på East High, og senere skriver jeg i historien at hun skal starte på Howards. Største failer nogensinde. Hun går altså på East High, hvis I skulle være i tvivl. Undskyld for min fejl.

Olivia ♥

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...