Lithium

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2013
  • Opdateret: 4 aug. 2013
  • Status: Færdig
Reina Lightfield er den eneste af hendes slags.
Et direkte afkom af en engel og en dæmon, dermed et forbudt barn.
Sådan har hun hvertfald altid troet at det har været indtil hun støder på en gruppe skyggejærgere, som holder til i New Yorks institut. I starten er hun ikke lige velvillig overfor dem og nogen af dem er heller ikke lige velvillige over for dem men en venskab finder sted mellem den lille gruppe af unge, der må overkomme de problemer som de støder på. Det gør det heller ikke bedre da der kommer andre til instituttet hvoriblandt en ellers yderst tiltrækkene fyr har det med at være uforskammet over for hende på en forkert tiltrækkene måde og onde folk begynder at intressere sig for hende på en måde hun ikke bryder sig om.
Bidrag til fantasy konkurrencen, mulighed nr. 3 8D

-Selvom jeg har sat den under grøn, vil der opstå scener med kys, og lettere blodige scener. Hvis du syntes den høre mere under gul, efter at have læst disse scener er du MEGET velkommen til at skrive 8D



3Likes
2Kommentarer
898Visninger
AA

4. Unknown

Unknown
 "Forhelvede kvinde!" Hvæsede en sur stemme og en hånd lagde sig over min mund. Jeg kiggede direkte op i de dejligste blå øjne, og ville normalt været faldet i staver over det hvide hår der hang en lille smule ned i øjnene på ham, på den mest fantastiske måde. Men ikke denne her gang. Jeg slog ud efter ham med knyttet næve. Da min hånd ramte hans næse gav det ikke helt det tilfredstillende knæk af en brækket næse jeg gerne ville have det til, men han faldt bagover, med et overraskket udbrud og jeg skyndte mig at dreje om på hælen lige tidsnok til at se et overraskket ansigt fra en der stod bag ham jeg ellers ikke kendte. Og jeg løb. Alt hvad jeg kunne. Ligesom den nat med Jace og Clary.
Apropos dem var det tydeligt at de to havde noget kørende!
Jeg hørte den hvidhårets vrede råb til den anden om at de skulle have fat på mig, og der gik kun et halvt sekund så hørte jeg sko hamre mod gulvet næsten lige bag mig.
Gud hvor var de hurtige! Unfaaaair.
Jeg kiggede mig over skulderen og så at den hvidhårede løbe aller forest, og jeg besluttede at sætte farten yderligere op. Men hjalp det? Nøh, for ikke længe efter snoede han armene omkring mit liv, og jeg blev slynget tilbage mod hans brystkasse. Jeg råbte overraskket op, og da Maryse og de andre kom flyvende rundt om hjørnet havde jeg taget en beslutning. Jeg kiggede ned inden jeg slyngede hovedet direkte op mod hans hage og ramte, hvorefter jeg bed ham hårdt nok i hånden til at jeg kunne smage den bitre smag af blod. og endu en gang faldt han bagover, samtidig med at jeg fik en billiard store øjne rettet mod mig.

Midt i alt kaosset havde Maryse sagt at vi skulle tale inde i stuen og få kigget på en hvis Ace's skader. og nu sad vi så her. Den hvidhårede, tydeligvis Ace, sad overfor mig i  en lænestol med hans følgesven ved siden af, mens Maryse og co. sad ved siden af mig. Et flabet og arrogant blik gled over Ace's ansigt da han pegede på mig. "Hvad er det for et underligt vildyr i har boende? Hun er tydeligvis ikke skyggejæger med de slappe slag som hun ligger ud med"
Jeg hadede ham allerede.
Men jeg hadede ikke hans rødhårede kammerat bag ved, der lavt hviskede "Du faldt ellers bagover da hun slog" og jeg smilede skævt til ham, inden jeg så stak næsen i sky, og kiggede surt på Ace.
"Jeg kom her ikke af egen fri vilje. Jeg var faktisk på vej ud da jeg stødte ind i dig" Jeg smilede hovent da jeg så hans overaskkede ansigt, inden jeg så kiggede på Maryse's sårede. Jeg prøvede at smile til hende, for på en måde, en lydløs måde, at forsikre hende om at det ikke var hende jeg havde noget imod. Men hvorfor gjorde jeg det? Jeg aner det ikke, de havde jo bortført mig forhelvede!
Jeg hørte Ace rømme sig og kiggede så igen på ham. "Og hvordan kom du så hertil?" Jeg pegede hende mod Jace med det sureste ansigst udtryk jeg kunne mestre "Han slog mig bevidstløs og slæbte mig med her tilbage" Jace smilede bare selvsikkert. Jeg går ud fra at det ligger til ham, og Clary gav ham en albue i siden.
Du er min ven Clary!
Ace løftede et øjenbryn "Og hvorfor gjorde han så det?" han kiggede på mig som om det var mig der havde gjordt noget galt.
"Fordi jeg løb indimellem en af deres slåskampe med et helt kobbel varulve løbende efter mig, Like Darh altså er det ikke indlysende?" Drengen med det røde hår brød ud i en blød og varm latter, og Ace stirrede ondt på ham "Og hvorfor gjorde de så det?" spurgte den rødhårede inden han gik over og rakte mig hånden "Mit navn er Noah O'Connor" smilede han og jeg tog hans hånd, og det var som om min hånd hvilede lidt længere i hans end den normalt ellers plejede og gøre når jeg gav folk hånden, men det var ikke ubehaligt. Hans hånd var varm og blød og slank...
Hvad har du gang i Reina? Hvad er det dog for nogle underlige forstillinger du har dig? Stop...Nu lige med det samme!
"Reina Lightfield" jeg smilede stort op til ham, et smil som jeg er sikker på jeg aldrig ville kunne få mig selv til at sende Ace, den snotforkælede møgunge. "Og den eneste grund til de fulgte efter mig fordi jeg ved et uheld tabte en sølvske ned på en af dem" endu engang grinede Noah. "Du er ikke så lidt uheldig er du vel?" hans grønne øjne betragtede mig, på en måde der gjorde mig helt varm indeni.
Ej nu stopper du! Helt ærligt Reina...
"Tjaaah" jeg smilede let op til ham, indtil det mest frygtede spørsgmål kom over hans læber. "Men Reina hvad er du egtenlig for en?" Mit smil stivnede, og der blev stille i hele rummet. Stille som i graven.
Jeg ville gerne kunne grave mig ned nu.


Weee 8D! 4 Kapitel :o!
Syntes i at den er blevet mere spændene eller, syntes i bare den er kedelig :OOO?
Jeg syntes hvertfald at det er sjovt at skrive den 8D! Det tror jeg at jeg har sagt før....Men nu får i det afvide igen :3!
Tak fordi i gad tage jer tid til at læse mit kapitel af Lithium endu en gang 83
C'yaa 8D!



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...