Lithium

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2013
  • Opdateret: 4 aug. 2013
  • Status: Færdig
Reina Lightfield er den eneste af hendes slags.
Et direkte afkom af en engel og en dæmon, dermed et forbudt barn.
Sådan har hun hvertfald altid troet at det har været indtil hun støder på en gruppe skyggejærgere, som holder til i New Yorks institut. I starten er hun ikke lige velvillig overfor dem og nogen af dem er heller ikke lige velvillige over for dem men en venskab finder sted mellem den lille gruppe af unge, der må overkomme de problemer som de støder på. Det gør det heller ikke bedre da der kommer andre til instituttet hvoriblandt en ellers yderst tiltrækkene fyr har det med at være uforskammet over for hende på en forkert tiltrækkene måde og onde folk begynder at intressere sig for hende på en måde hun ikke bryder sig om.
Bidrag til fantasy konkurrencen, mulighed nr. 3 8D

-Selvom jeg har sat den under grøn, vil der opstå scener med kys, og lettere blodige scener. Hvis du syntes den høre mere under gul, efter at have læst disse scener er du MEGET velkommen til at skrive 8D



3Likes
2Kommentarer
856Visninger
AA

8. Someone I love

Someone I Love

"Så Skal du bare skrive under her Mrs. Lightfield og så er du gift med Mr.Corfcliff" mumlede manden med de to horn i panden, og kiggede ligeglad på mig. Jeg rakte følelsesløst ud og greb pennen inden jeg lænede mig ned over papiret.
Min hånd rystede da jeg satte den ned på papiret, og jeg tog en dyb indånding.
Lige da jeg skulle til at skrive det R'et i mit navn, fløj døren op af 'kirkegulvet' og et væld af skyggejægere løb ind med våben. Jeg smed pennen fra mig og rettede mig op "Ace!" mit ansigt lyste, da jeg fik øje på ham, og han smilede stort og bekymret til mig.
Maryse trådte frem "Jeg er desværre nød til at afslutte dette bryllup, medmindre i er tilfredse med en blod massakre" hun smilede ikke, men kiggede derimod iskoldt ud over
de skræmte dæmoner.
Der var et øjebliks stilhed, inden 'præsten' med hornene var den første til at forsvinde med et "Nej tak" og langsomt fulgte alle på nær Raneff og Eros. Raneff kiggede forvirret rundt, inden han så sukkede.
Og begyndte at grine hysterisk. "Overgive mig? Give mine ejendele væk?" han blev ved med at grine hysterisk, da han trak mig ind foran sig og placerede sine barberblade skarpe negle på min sårbarre og tynde hals hud, hvilket resulterede i at han trak blod.
Jeg gispede af smerte, men jeg var ikke den eneste der gispede. Alle skyggejægerne stod der, med bekymrede ansigter, imens han bare stod og grinede hysterisk.
Jeg var lige ved at græde. Endelig, ENDELIG havde jeg fundet nogen som bekymrede sig om mig. Det var her jeg hørte hjemme. Her hos skyggejægerne.
Hans hysteriske latter stoppede dog brat da jeg, efter nogle små mumlerier, stak et lysende sværd skævt op igennem min mave og hans hjerte. Ace skreg da alt sortnede for mig og jeg faldt sammen på gulvet, hvor en blodpøl dannede sig under mig og Raneff.

Ace ruskede i mig op jeg åbnede svagt øjnene, og lagde mærke til at vi stadig var i salen. Sværdet var blevet trukket ud, og jeg sad ikke sammet med Raneff mere. Jeg kiggede smilende op på Ace "Er han død?" Ace nikkede med et forpint udtryk, og jeg løftede svagt min hånd op til hans kind, og strøg blidt mine fingre over hans kind.
Endelig trak jeg Ace ned til mig og forende vores læber i et blidt kys inden min hånd faldt til jorden og det sortnede for mig endu engang.
Det sidste jeg hørte var Ace's råb og Izzy's og Clary's skrig.


Jeg kiggede op i sygestuens himmelloft.
Har jeg bare drømt det hele? Er jeg først kommet til instituttet nu?
Svaret var nej, for i samme øjeblik bragede Ace ind til mig, løb over til senge kanten og svingede armene omkring mig og krammede mig blidt og alligevel hårdt.
"Jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig!" hviskede han ind i mit øre og kyssede mig hele vejen fra øret og ned til munden.
Jeg hørte et grin bagfra og så Jaces stemme "Pas nu på du ikke slå hende helt ihjel Ace" grinede han inden Clary tilføjede "Der er også børn til stede" og Max sagte fnysen.
Jeg grinede let og lagde armene om Ace's hals.
"jeg elsker også dig"
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~THE END~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Du har lige læst det sidste og afgørende kapitel af Lithium!
Trist trist at være færdig, men man føler sig alligevel tilfreds over at have udført et helt stykke arbejde :-D!
Men nu kan jeg for alvor sige tak for denne gang, og tak fordi du har taget dig tid til at læse min historie 8D
Men fordi jeg håber i vil læse nogle af mine andre movella, vil jeg hellere sige C'ya end farvel 8D
Så C'YA 8D!!!


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...