Lithium

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2013
  • Opdateret: 4 aug. 2013
  • Status: Færdig
Reina Lightfield er den eneste af hendes slags.
Et direkte afkom af en engel og en dæmon, dermed et forbudt barn.
Sådan har hun hvertfald altid troet at det har været indtil hun støder på en gruppe skyggejærgere, som holder til i New Yorks institut. I starten er hun ikke lige velvillig overfor dem og nogen af dem er heller ikke lige velvillige over for dem men en venskab finder sted mellem den lille gruppe af unge, der må overkomme de problemer som de støder på. Det gør det heller ikke bedre da der kommer andre til instituttet hvoriblandt en ellers yderst tiltrækkene fyr har det med at være uforskammet over for hende på en forkert tiltrækkene måde og onde folk begynder at intressere sig for hende på en måde hun ikke bryder sig om.
Bidrag til fantasy konkurrencen, mulighed nr. 3 8D

-Selvom jeg har sat den under grøn, vil der opstå scener med kys, og lettere blodige scener. Hvis du syntes den høre mere under gul, efter at have læst disse scener er du MEGET velkommen til at skrive 8D



3Likes
2Kommentarer
864Visninger
AA

6. Prisoner

Prisoner
Der var gået en uge siden jeg siden det med Ace var sket, og vi havde ikke snakket med hinanden, andet end nødvendigt. Hvergang vi var i fare for at blive ladt alene sammen, var vi skyndt os videre, og vi havde hver især gjordt vores for at undgå øjenkontakt. Derimod var jeg blevet MEGET bedre venner med Noah. Han viste sig at være super flink og dejlig, og så havde han humor. Jeg havde grint meget i denne her uge og den eneste jeg ikke var blevet bedre venner med var Ace. Jace var derimod blevet en af mine bedre venner, på trods af vores drillerier, og jeg følte det som om jeg havde kendt Clary og Izzy hele mit liv. Men der skete noget jeg aldrig havde regnet med den nat. Noget jeg ikke engang havde drømt om nogen sinde skulle ske. Jeg var på vej ned af gangen med et let smil på mine læber da jeg hørte et brag nedenunder, og et skrig.
Izzy's skrig.
Mine fødder slog hårdt og hurtigt mod gulvet , og der gik ikke megen tid før jeg havde alle skyggejærgerne løbende ved siden af mig "Hvad sker der?" spurgte jeg panisk, og alle begyndte at snakke i munden på hinanden om hvordan de ikke anede det. Men det var også ligemeget, for da jeg tumlede ned af trappen og så Izzy ligge bevidstløs på gulvet hvor en mand med langt sort hår med lange kløer af metal stod bøjet over hende skreg jeg.
Manden rettede sig op med det samme og kiggede på mig, med et par grønne lysende øjne. Et klamt smil bredte sig på hans læber, da han kiggede på mig.
"Ser man det? Der har vi dig jo Mrs.Lightfield datter af Raziels datter og selveste Satans søns barn. Hvilken køn skabning du er, perfekt til at blive min herres brud" Alle gispede inklusivt jeg. "Og hvordan har du tænkt dig at få hende til at blive din herres brud?" spurgte Maryse spydigt, hvad jeg regnede med, dæmonen. Han smilede, og pegede sine lange klør ned mod Izzy "Med en lille smule dit og en lille smule dat, og så også lige et drys trusler" Han grinede hæst og kiggede over på mig. Maryse snappede efter vejret, og begyndte at ryste, usikker på hvad hun skulle gøre. Jeg derimod vidste præcis hvad jeg skulle gøre.
Jeg trådte frem mod ham, efter at have sunket nervøst. "Jeg tager med på én betingelse" jeg hørte en lav klynken fra Clary, men jeg ofrede ikke gruppen der stod bag mig et eneste blik. Han smilede bare selvsikkert til mig "Nårh?"
Jeg sank en klump og fik mit tonefald i kontrol "At i ikke rører nogen som helst i dette hus" Manden nikkede "aftale My Lady. Ellers andet?" jeg rystede på hovedet, da jeg mærkede en varm blid, men bestemt hånd rundt om min arm, og jeg kiggede op i Ace's dejlige blå øjne og hans bedene blik.
"Bliv her" tiggede han med let rødmende kinder. Jeg fandt mig draget til ham inden jeg så kiggede væk.
"Bliv her hos mig Reina, jeg skal nok passe på dem alle sammen, og dig" tiggede han, og jeg kiggede på ham en sidste gang inden jeg rev mig løs.
"Hvaaad?" drævede jeg hovent, og kiggede iskoldt på ham "Hvad snakker du om? Jeg har muligheden for måske at blive stinkende rig, og så tror du at jeg vil blive?" Jeg lagde den bedste dullede og kolde latter op jeg kunne og drejede om på hælen "Glem det Ace" jeg skridtede over, og stillede mig foran manden "Eros til din tjeneste My Lady" sagde han og snoede en arm omkring livet på mig, inden han hoppede baglænds ind i en portal.
Og hvad med mig?
Jeg stortudede og skreg, noget utydeligt, imens jeg kiggede ned på hvad jeg betragtede som min nye familie. Og ned på Ace som jeg ville have gjordt alt for at blive hos.

Jeg smed mig på den store seng med det sorte betræk, med et tårevædet ansigt og græd ned i min dyne.
Jeg var ankommet en time før, og blevet eskorteret ned til min værelse. Det mindede om et kæmpe stort slot, og alt var i mørkerødt sort og guld. Jeg havde ikke mødt min kommende mand endu, og var sådan set også ligeglad. Jeg skulle giftes, og var ført bort til jeg ved ikke hvorhen. Jeg tørrede endelig mit ansigt og satte mig op, med et opgivende suk. Jeg rakte ud efter et glas vand på mit natbord, og uden den mindste smule eftertænksomhed drak jeg det for at dæmpe på min hovedepine.
Lige så snart jeg havde stilt glasset fra mig, kom en tjenestepige ind.
Hun så helt normal ud hvis man så bort fra de grønne rovdyrs øjne hun havde. Hun smilede forsigtigt til mig, inden hun tog min hånd, og førte mig over til hvad jeg tror skulle forstille sminkebordet. Hun redte mit hår med hvad mindede om moderlig kærlighed da hun begyndte at snakke.
"Mrs.Lightfield, han er ikke så slem når du først har mødt ham. Du kommer formentenlig kun til at føde hans barn, og så ser du ikke mere til ham, andet end når han skal føre sig frem og sige 'Se lige hvad jeg har' " hun smilede forsigtigt til mig og hun mindede virkelig om en der prøvede at trøste mig "Tak....?" jeg kiggede på hende i spejlet ventene på at få hendes navn "Louise" smilede hun og jeg gentog navnet, som for at ligge det ordentligt på plads i min mund. Hun begyndte at påføre en mørk makeup på mig, inden hun så fik mig til at klæde om til en gulvlang rød kjole med sorte blonder og et svagt gulvmønster i kanten. Og så var der korsæt, og åben ryg til mine vinger.
Det var det mystiske tøj jeg nogen sinde havde gået i, som taget ud fra en gammeldags film.
Men tøjet glemte jeg dog hurtigt alt om, da jeg blev ført ned mod min kommende mands værelse, eskorteret af Louise.
Mit hjerte bankede hurtigt.
Det er nu jeg ser ham.
Det er nu jeg ser hvem der har besluttet at bortføre mig for at kunne gifte sig med mig.


Så 8D Endu et kapitel er ude og jeg håber at du har taget dig god tid til at læse det :3!
Også håber jeg også at du syntes det er spændene 83!
Så har jeg for alvor sat gang i romantikken og jeg håber at i syntes det er rart med lidt romantik nu til dags 8D
Men anyway 8]
C'ya 8D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...