Lithium

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2013
  • Opdateret: 4 aug. 2013
  • Status: Færdig
Reina Lightfield er den eneste af hendes slags.
Et direkte afkom af en engel og en dæmon, dermed et forbudt barn.
Sådan har hun hvertfald altid troet at det har været indtil hun støder på en gruppe skyggejærgere, som holder til i New Yorks institut. I starten er hun ikke lige velvillig overfor dem og nogen af dem er heller ikke lige velvillige over for dem men en venskab finder sted mellem den lille gruppe af unge, der må overkomme de problemer som de støder på. Det gør det heller ikke bedre da der kommer andre til instituttet hvoriblandt en ellers yderst tiltrækkene fyr har det med at være uforskammet over for hende på en forkert tiltrækkene måde og onde folk begynder at intressere sig for hende på en måde hun ikke bryder sig om.
Bidrag til fantasy konkurrencen, mulighed nr. 3 8D

-Selvom jeg har sat den under grøn, vil der opstå scener med kys, og lettere blodige scener. Hvis du syntes den høre mere under gul, efter at have læst disse scener er du MEGET velkommen til at skrive 8D



3Likes
2Kommentarer
856Visninger
AA

5. Black Wings

Black Wings
Jeg sank kort inden jeg, så rejste mig op og kiggede på dem med et skævt smil. "Det er tys tys det her, det er første gang jeg siger det her til nogen" Ace løftede flabet et øjenbryn og jeg stirrede på ham med et 'Du kan også bare smutte ud af døren hvis det skal være på den måde' blik.
Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det. Jeg tror måske i virkeligheden at det er fordi jeg så længe har trængt til at ligge den tunge byrde af min hemmelighed over på nogens skuldre, og nu havde jeg chancen. Jeg Smilede og stilte mig op foran dem inden jeg træk vejret dybt ind, og lod alt magien svinde ind så min aura strømmede ud og to par sorte vinger foldede sig ud i sin fulde størrelse på min ryg. Jeg hørte gisp, men holdt omhyggeligt fat om min flænsede turkisblå top, så den ikke skulle falde ned. Jeg lod mine vinger svinde ind til den lidt mindre størrelse og smilede til dem.
Så grinede Ace og jeg sendte ham et surt blik. "Hvad du er jo bare en warlock? Det er da ikke så specielt?"
Jeg sukkede af ham. "Jeg er ikke bare en warlock. Du har i al grund lov til at falde for fødderene af mig, i ren skræk og forsøg på at få tilgivelse...For jeg er det forbudte barn.
Barnet af en stor dæmon og en engel, jeg er af dine forfædres blod, og jeg er derfor mere magtfuld end du tror. Mere magtfuld end du" mit tonefald var køligt, da jeg kiggede på ham og han blev helt stille.  Hah! Jeg fik Ace til at tie stille med min tale. Men alle andre var også stille. "Er du sikker?" spurgte Clary så, lige så stille, og jeg nikkede smilende til hende. "I kan tegne runer på mig, og de svinder bare ind i min hud når jeg bruger dem. Ligesom på jer. Men jeg ville helst undgå at få for mange ar" jeg smilede skævt og trippede lidt. Så kiggede Maryse besluttet på mig "I såfald skal du blive her i et stykke tid. Vi gør et værelse klar til dig, ligesom vi har gjordt til Noah og Ace" Hun smilede så lettere træt til mig. "Der er aftensmad om en halv time, så et bad og noget tøj ville nok være på sin gode plads. Isabelle? Har du noget tøj med en åben ryg?" Isabelle nikkede med sit lille fine hovede, og hende og Clary gik ud af døren, og efter kort tøven fulgte jeg efter.
De to piger kiggede på mig og smilede. Jeg smilede let tilbage, træt og udkørt allerede, men fulgte efter dem ned af den lange gang uden invendinger.

Efter badet, havde jeg rent faktisk fået dannet mig et fint venskab med både Isabelle og Clary. Jeg havde hurtigt lært at Maryse's kogekunst var den bedste og hvem der var familie og hvem der var kærester. Jeg havde ret angående Clary og Jace! Clary kendte tydeligvis ikke Noah og Ace men Izzy -Det havde jeg fået besked på at kalde Isabelle- havde mødt dem et par gange før, og de skulle tydeligvis bo her. Jeg havde lånt en pæn hvid trøje der sad løst op kroppen, mens de halv lange ærmer som gik mig til lige over albuen var stramme. Ryggen var åben næsten helt ned til min buksekant ryggen, men der var store kryds af bløde snore henover så vi kunne sagtens få mine vinger ind imellem hullerene. De mørkegrå jeans havde jeg også lånt af isabelle, og de sad stramt, men blødt på mine ben, så jeg sagtens kunne bevæge mig. Jeg hoppede ned i mine egne sorte converse der var plettet af forskelig farvede grinene kranier. Glad, velduftende, og sulten fulgte jeg snakkende og grinene med pigerne ned af gangen. og vi gik ind i spisestuen, hvor de alle sammen sad og ventede på os. Jeg havde ladet det lange sorte hår hænge løst om mine skuldre, men jeg havde sat det foreste af mit hår tilbage på siden af mit hovede så det dannede en lille fin hestehale bag i. Jeg satte mig smilende ned mellem Clary og Izzy.
Jeg fyldte min næse, med duften af den gode mad, og under hele aftensmaden snakkede og grinede jeg med alle der deltog i samtalen. Jeg grinede rent faktisk også af nogle ting som Ace sagde og han af mig, selvom vi godt kunne komme op i små mindre diskussioner under middagen. Da jeg forlod spisestuen ledsaget af Clary og Izzy igen, var jeg gladere end jeg havde været længe. Jeg havde også spist godt. For det ikke skulle være løgn kunne jeg bedre lide hjemmelavet mad end jeg kunne lide junkfood. Så længe det ikke var MIN hjemmelavede mad. Jeg sagde godnat til Clary og Isabelle og smuttede ind på, hvad der skulle forstille at være mit værelse, og kastede mig på den nyredte seng, med et gab. Jeg faldt i søvn efter at have ligget og stirret op i loftet længe og tænkt over hvad jeg nu skulle gøre.
Men da jeg vågnede var det ikke engang tæt på at være tid til at stå op, og jeg vågnede fordi noget havde væltet noget tungt ned fra min vindues karm. Jeg satte mig lynhurtigt op og stirrede, på den mørke skygge der sad stolt i min vindueskarm. En grå perser. En kat.  Og alligevel skreg jeg op og sprang ud af min seng. Jeg løb alt hvad jeg kunne smækkede døren op og i og løb nærmest ind i døren på den anden side.Den var låst! Jeg trippede utålmodigt og tror jeg bankede næsten tusinde gange i sekundet. En træt Ace i bar overkrop åbnede muggent døren og jeg sprang ind i favnen på ham, og glemte alt andet end katten "Ace der er en kat....På mit værelse...En kat!" jeg kiggede skræmt op på ham, og han løftede et øjenbryn, overaskket over min voldsomme reaktion. Han holdt mig let ud fra sig, og gik ind på mit værelse. "Church" mumlede han hæst og katten sprang ned og luntede forbi ham og videre ud på gangen, hvor den kiggede underligt på mig.
Jeg luntede pinligt berørt ind på mit værelse, og kiggede mig mistænktsomt om inden jeg så kiggede på ham. Se lige den overkrop! Jeg rystede på hovedet af mig selv, inden jeg kiggede ned af mig selv for at finde ud af hvorfor han stirrede sådan på mig. Man kunne næsten se mine trusser, på grund af den store sorte t-shirt som var det eneste jeg havde på. Mine kinder brændte, og jeg stirrede ned i gulvet, imens jeg let prøvede at trække t-shirten lidt længere ned, da han pludselig kom hen til mig. Jeg bakkede af ren instinkt og han fulgte efter. Jeg blev ved med at bakke før jeg let bumpede ind i væggen ved siden af min seng, og han smilede selvsikkert ned til mig "Nu har jeg reddet dig fra det store stygge kattedyr...For jeg så noget tilbage?" han lagde let hovedet på skrå og jeg kiggede op på ham. Hans hår var let uglet, og hans brystkasse var meget fantastisk sexet. Mit hjerte bankede hurtigere end hvis jeg havde løbet marathon, og han lænede sig let ind over mig, efter at have sat hånden i væggen, ved siden af mit hovede. Jeg kunne tydeligt mærke hvordan vi tiltrak hinanden på en underlig sær måde, selvom vi ellers skændtes så tit. Men det var jo Ace? Jeg kiggede op på ham , inden jeg så lukkede øjnene da hans læber let ramte mine i et meget kortvarigt kys. Jeg slog øjne op overaskket over at jeg havde givet ham lov til at gøre det. Men da jeg så hans forvirrede ansigts udtryk, fandt jeg hurtigt ud af at han forstod lige så lidt hvorfor han havde gjordt det som jeg. Jeg skubbede let til ham, ved at sætte hænderne imod hans brystkasse og han flyttede sig lynhurtigt. "Ace? Hvad har du gang i?" Det var dumt at stille spørgsmålet...Jeg vidste at jeg ikke ville få svar, og alligevel gjorde jeg det. Han kiggede på mig "Jeg ved det virkelig ikke" hans øjne var store og forbavsede og han mumlede et undskyld da han skyndte sig ud af døren. Og hvad gjorde jeg? Jeg smed mig på sengen, trak dynen tæt op over min øre og skyndte mig at falde i søvn så jeg kunne slippe for alle de underlige tanker.


Nånånån :3 Så er det først teegn på kærlighed sprunget frem :3
Men bliver det overhovedet til noget :3?
Tjaah den eneste ting jeg kan sige er at jeg ikke har tænkt mig at spoile noget hvertfald 8D
Når men 5 kapitel af Lithium er ude så nu kan i bare glæde jer til de næste 8D!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...