The Fire Within Me 2

jeg blev vred, stiktosset og rasende. Som så mange gange før bragede det straks løs i mit indre, og jeg var kun få sekunder fra at give slip på mine enorme kræfter. "Sirena?" Kaldte Cas forsigtigt, og straks blev alt vreden væk. Som luft lukket ud af en ballon. "Ja Cas?" Spurgte jeg, og gjorde mit bedste for at lyde venlig, så Cas ikke anede uråd. "Er der noget... far?" Spurgte han overrasket, da han kom ud fra badeværelset. Så det var hans far, som holdt mig indespærret her. Fed overraskelse. Hans far så mindst lige så overrasket på ham, og opdagede så at Cas stod halvnøgen. Hans skjorte lå stadigt på gulvet. Hans far kiggede nærmere efter, og så opdagede han sengen. Han brølede rasende: "Hvad fanden skal det her forestille?!"

9Likes
6Kommentarer
1241Visninger
AA

6. Træning med kvidrende stemmer

”Min sødeste Sirena, du er nødt til at fokusere på skydeskiven.”

Kvidrede min kvindelige træner blidt. Jeg gad ikke engang kigge på hende. Jeg var bare så vred, på alt og alle. Cas havde slet ikke fortjent det, som han nu oplevede. Ingen talte til ham længere, de så knap nok på ham. Det var som om at de lod som om at han ikke eksisterede. Han sagde at det var fordi, at det var på grund af hvad han var. Men det gjorde mig nu vred alligevel. Det kunne de ikke være bekendt.

”Sirena, min kære. Du falder i staver.”

Kvidrede træneren, og demonstrerede endnu engang hvordan at jeg skulle manipulere jorden til at opsluge tavlen. Det var vist fjerde eller femte gang, at hun havde vist mig det i træk. Men jeg kunne simpelthen ikke fokusere.

”Sirena.”

Kaldte træneren blidt, da jeg igen faldt i staver. Cas sad bag mig, og jeg kunne bare ikke lade være med at tænke på ham. Han havde knap nok fået lov til at blive til træningen. Det var træneren så bare lige nødt til at give ham lov til, ellers havde jeg nok sat ild til hende… Men vilje.

”Søde, søde Sirena… Min kære, nu er du altså…”

Begyndte hun med en slags overnuttet babystemme, som bare gjorde mig vred. Jeg var jo ikke nogen baby. Og før at jeg fik set mig om, så var jeg lige ved at stikke hende en lussing. Hvilket ikke var en genial ide, og den blev ikke bedre af at min hånd stod i flammer. Det ville have givet noget af et mærke.

Cas stoppede mig heldigvis i sidste øjeblik, ved at gribe min hånd. Straks gik flammen ud, så snart at han kom i nærheden af det.

”Ah…”

Udstødte træneren lige så forvirret, som et barn ville gøre det. Hun stirrede målløst på Cas’ hånd, som var lukket om min. De få flammer, som havde bredt sig op af min arm, gik ud. Så hun udstødte den forvirrede lyd igen. Det fik mig næsten til at grine.

”Ro på, Sirena.”

Bad Cas mig, og slap igen min hånd. Jeg nikkede, og lod den falde. Denne gang blev flammerne væk. Og det plejede de ellers ikke, når jeg var i nærheden af mine trænere eller plejere.

”Du… det… du… den… dah…”

Udstødte træneren, og kunne ikke engang sige nok ord til at forme en sætning. Hun blev tavs efter at have sagt noget, som slet ikke lød som et ord.

”Har du noget imod, hvis jeg lige prøver at hjælpe Sirena?”

Spurgte Cas forsigtigt, og forventede helt klart et strengt nej. Men træneren var stadigt forvirret, og nikkede ganske let.

”Godt.”

Sagde Cas, og vendte sin fulde opmærksomhed imod mig. Han pegede ned på skiven, og sagde:

”Prøv at forestille dig, at tavlen er noget farligt, så du skal have gemt væk.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...