The Fire Within Me 2

jeg blev vred, stiktosset og rasende. Som så mange gange før bragede det straks løs i mit indre, og jeg var kun få sekunder fra at give slip på mine enorme kræfter. "Sirena?" Kaldte Cas forsigtigt, og straks blev alt vreden væk. Som luft lukket ud af en ballon. "Ja Cas?" Spurgte jeg, og gjorde mit bedste for at lyde venlig, så Cas ikke anede uråd. "Er der noget... far?" Spurgte han overrasket, da han kom ud fra badeværelset. Så det var hans far, som holdt mig indespærret her. Fed overraskelse. Hans far så mindst lige så overrasket på ham, og opdagede så at Cas stod halvnøgen. Hans skjorte lå stadigt på gulvet. Hans far kiggede nærmere efter, og så opdagede han sengen. Han brølede rasende: "Hvad fanden skal det her forestille?!"

9Likes
6Kommentarer
1239Visninger
AA

13. Træning med Athaniel

”Jeg har fået at vide, at du er… eksplosiv, når du skal anvende elementet ild?”

Spurgte Cas’ far, Athaniel. De mærkelige navne måtte åbenbart ligge til familien. Jeg nikkede let. Det var ingen hemmelighed.

”Så er det vist godt, at vi har Castiel her.”

Mumlede Cas’ far for sig selv, og rystede så hurtigt på hovedet.

”Godt, jeg vil gerne se dig skabe en flamme. En svag flamme.”

Præciserede han det hurtigt. Jeg nikkede let, og forsøgte at tage den helt med ro. Jeg havde ikke det mindste ikke hovepine mere, så jeg ikke skulle tænke på det.

”Du tænker alt for meget. Alt for mange tanker i hovedet.”

Kommenterede Athaniel pludseligt, og så anklagende på mig. Han rystede let på hovedet.

”Tøm dit hoved for alle tanker.”

Bad han blidt. Jeg tøvede.

”Luk øjnene.”

Beordrede han. Jeg gjorde det.

”Tøm dit hoved for tanker, smid dem alle sammen ud. Væk med dem, ned i en kasse, så du kan hente dem senere. Og fokuser så på din vejrtrækning. Træk vejret stille og roligt. Ind og ud. Ind. Ud. Ind. Ud.”

Dirigerede han, og overraskende nok, så virkede det. Jeg faldt helt til ro.

”Og fokuser så på den indre flamme. Få den til at bryde ud, men svagt. Svagt, Sirena.”

Forklarede han. Det var faktisk lidt irriterende, at han hele tiden skulle præcisere det. Men jeg lod det være, alt for afslappet til at reagerer på det, og forsøgte. Det mislykkes.

”Føl efter Sirena. Mærk dine følelser, og brug dem til at starte ilden.”

Dirigerede han. Jeg nikkede let, stadigt med lukkede øjne. Jeg trak vejret dybt et par gange, men prøvede så.

Jeg blev hurtigt klar over, at det var alt, alt for meget. Jeg hørte et hurtigt duk dig, inden at jeg fik det under kontrol igen.

Så slog jeg øjnene op igen. Cas havde fået skubbet sin far til side, og de sidste af flammerne pegede sig hurtigt i en stor bue udenom. Pyha, det havde været tæt på.

”Åh nej. Er i okay?”

Spurgte jeg bekymret. Cas rejste sig, og hjalp sin far på benene. Han børstede sig af for støv, men nikkede. Der var ikke sket ham noget.

”Du bærer på utroligt meget vrede, Sirena. Og det er derfor, at du ikke kan kontrollere ilden. Den ernærer sig på dine følelser. Så vi kan ikke fortsætte med træningen, før at du har fået det under kontrol.”

Forklarede han. Jeg udstødte en utilfreds lyd. Endnu en umulig ting, som jeg selv skulle regne ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...