The Fire Within Me 2

jeg blev vred, stiktosset og rasende. Som så mange gange før bragede det straks løs i mit indre, og jeg var kun få sekunder fra at give slip på mine enorme kræfter. "Sirena?" Kaldte Cas forsigtigt, og straks blev alt vreden væk. Som luft lukket ud af en ballon. "Ja Cas?" Spurgte jeg, og gjorde mit bedste for at lyde venlig, så Cas ikke anede uråd. "Er der noget... far?" Spurgte han overrasket, da han kom ud fra badeværelset. Så det var hans far, som holdt mig indespærret her. Fed overraskelse. Hans far så mindst lige så overrasket på ham, og opdagede så at Cas stod halvnøgen. Hans skjorte lå stadigt på gulvet. Hans far kiggede nærmere efter, og så opdagede han sengen. Han brølede rasende: "Hvad fanden skal det her forestille?!"

9Likes
6Kommentarer
1238Visninger
AA

2. Sov først

”Hvad laver du her?”

Spurgte jeg undrende, og kunne slet ikke forstå hvorfor at han var kommet her. Ikke efter hvad der skete med lille Julie, og da jeg havde slået de mænd ihjel. Hvordan kunne han overhovedet se på mig?

”Shh…”

Tyssede han på mig, og trak min perfekte foldede dyne over mig.

”Du tager dine piller, og så sover du lidt. Så kan vi snakke, når du har fået det lidt bedre.”

Forsikrede han mig. Den snak glædede jeg mig ikke til. Han ville sikkert råbe af mig, sige at det hele var min skyld. Måske ville han fortælle mig hvor glad han var for at jeg var låst væk her, med en sikkerhed stærkere end Fort Knox. Det havde jeg fundet ud af, da jeg havde forsøgt at stikke af. Ikke at jeg havde andre steder at tage hen.

”Her er de, selvom jeg ikke er vild med det. Hvad nu, hvis de er farlige for hende?”

Sagde plejeren, og gjorde sit bedste for at lyde sur, uden at tale for højt. Hun stod trods alt lige ved siden af min seng.

”Nu holder i op. Hun har jo taget der her piller siden…”

Cas gik i stå, da det gik op for ham, at han ikke vidste det.

”… siden jeg fyldte ti år.”

Hjalp jeg ham, og udstødte så en smertelig lyd. Det gjorde ondt at tale.

”Har du været på så stærke piller, siden du fyldte ti?!”

Udbrød plejeren, så hendes stemme blev helt skinger. Jeg udstødte en smertelig lyd, og rullede mig let sammen til en halvkugle.

”Så når hun har taget dem, siden at hun var ti, tror du så virkelig at de skader hende?”

Spurgte Cas opgivende, og strøg mig forsigtigt udenpå dynen. Det var underligt beroligende, og fik smerterne til at lette en smule.

”Jeg henter noget vand.”

Sagde plejeren utilfreds, og svarede ikke på spørgsmålet. Hun brød sig vist ikke meget om Cas. Måske var det der med at han var evnesvag, eller bare generelt fordi at han besøgte mig.

”Hvorfor er du her?”

Hviskede jeg svagt, men fik ikke noget svar. Plejeren kom tilbage med et glas iskoldt vand, som hun forsigtigt satte på natbordet, inden at hun surt vendte ryggen til Cas og gik sin vej. Herligt, at hun gik altså. Jeg havde en sær lyst til at Cas skulle blive, også selv hvis han begyndte at råbe af mig.

”Her.”

Hviskede Cas forsigtigt, og gav mig en af pillerne. Jeg fik med meget besvær sat mig op, og tog imod den enkelte pille, som plejeren havde bragt mig. Jeg tog den i munden, og skyllede den ned med vandet. Så lod jeg mig falde tilbage, og var væk i drømmeland, allerede inden at mit hoved ramte puden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...