The Fire Within Me 2

jeg blev vred, stiktosset og rasende. Som så mange gange før bragede det straks løs i mit indre, og jeg var kun få sekunder fra at give slip på mine enorme kræfter. "Sirena?" Kaldte Cas forsigtigt, og straks blev alt vreden væk. Som luft lukket ud af en ballon. "Ja Cas?" Spurgte jeg, og gjorde mit bedste for at lyde venlig, så Cas ikke anede uråd. "Er der noget... far?" Spurgte han overrasket, da han kom ud fra badeværelset. Så det var hans far, som holdt mig indespærret her. Fed overraskelse. Hans far så mindst lige så overrasket på ham, og opdagede så at Cas stod halvnøgen. Hans skjorte lå stadigt på gulvet. Hans far kiggede nærmere efter, og så opdagede han sengen. Han brølede rasende: "Hvad fanden skal det her forestille?!"

9Likes
6Kommentarer
1250Visninger
AA

7. Som en gylden fugl i bur

Træningstimen var faktisk gået langt, langt bedre, da jeg først havde Cas til at guide mig. Det var slet ikke nødvendigt for træneren at være der, selvom hun dog blev alligevel og overvågede Cas som en høg. Som om at hun var bange for at han ville gøre mig noget. Men det kunne Cas aldrig finde på.

”Hvad nu?”

Spurgte Cas, da døren blev låst bag os. Jeg trak på skuldrene, og smed mig på min seng igen.

”Jeg skal vente til i morgen, hvor jeg skal øve elementet vand.”

Svarede jeg, og kedede mig allerede. Så jeg hev min tegneblok frem igen.

”Må du slet ikke gå ud?”

Spurgte Cas, og ud som om at han ikke ville tro på det. Jeg rystede på hovedet.

”Niks, jeg må kun komme udenfor værelset, når jeg skal til træning.”

Svarede jeg, og huskede at tilføje:

”Og til lægen.”

Cas så kort undrende ud, og kom så hen til mig. Han satte sig på sengekanten, og så længe på mig. Jeg var lige ved at spørge hvad der var i vejen, da han begyndte at tale.

”Må du overhovedet ikke komme ud?”

Spurgte han undrende. Jeg sukkede opgivende, og så surt på ham.

”Nej, det må jeg ikke. Det er for farligt.”

Jeg vrissede den sidste sætning, og smed så surt tegnehæftet fra mig. Det gjorde mig vred, bare at se på det. Men det var nok fordi at jeg havde fået det af plejerne. Jeg lod mit hoved falde ned i sengen, og udstødte en vred lyd, mens at jeg forsøgte at bekæmpe følelsen til at sprænge mit værelse i luften.

Cas bemærkede det, og gav sig til at stryge mig over ryggen. Straks faldt jeg igen lynhurtigt til ro. Det var underligt, men behageligt.

”Har du trænere i alle elementer?”

Spurgte Cas for at aflede mine tanker. Jeg rystede på hovedet.

”Betvingerne, som mestrede ånd, eksisterer ikke længere. Det element holdt sig til en familie, og de uddøde i begyndelsen af attenhundredetallet.”

Forklarede jeg, og kunne ikke rigtigt finde ud af hvordan at jeg selv skulle regne ud at kontrollere det emne. Jeg vidste jo ikke engang hvad elementet kunne gøre.

”Nåh ja, og så har de ikke fundet en ny til at undervise mig i ild, eftersom at jeg brændte den sidste.”

Tilføjede jeg, og lagde mig afslappet ned på sengen. Det var dejligt, at Cas rørte ved mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...