The Fire Within Me 2

jeg blev vred, stiktosset og rasende. Som så mange gange før bragede det straks løs i mit indre, og jeg var kun få sekunder fra at give slip på mine enorme kræfter. "Sirena?" Kaldte Cas forsigtigt, og straks blev alt vreden væk. Som luft lukket ud af en ballon. "Ja Cas?" Spurgte jeg, og gjorde mit bedste for at lyde venlig, så Cas ikke anede uråd. "Er der noget... far?" Spurgte han overrasket, da han kom ud fra badeværelset. Så det var hans far, som holdt mig indespærret her. Fed overraskelse. Hans far så mindst lige så overrasket på ham, og opdagede så at Cas stod halvnøgen. Hans skjorte lå stadigt på gulvet. Hans far kiggede nærmere efter, og så opdagede han sengen. Han brølede rasende: "Hvad fanden skal det her forestille?!"

9Likes
6Kommentarer
1258Visninger
AA

9. Jorden omkring os

Jeg brugte mange timer på at forme figurer. Cas gav mig ideer, så jeg hele tiden havde noget at lave. Så begyndte jeg at lære mig selv forsvar og angreb med jord. Cas brød sig ikke om det.

”Betvingere bruger ikke deres evner mod andre.”

Gentog han, da jeg formede et skjold af jord foran ham. Jeg lod det falde, og forsvinde ned i jorden igen. Så formede jeg små kugler. Jeg havde lært at manipulere jorden så meget, at jeg kunne mærke det, bare sådan indeni mig, hvad det var for noget jord. Kuglernes midte bestod af vådt ler, så da jeg kastede med den, splattede der ler ud over det hele. Noget at det ramte Cas på blusen, men heldigvis ikke meget.

”Ups.”

Sagde jeg helt uskyldigt, og fik det til at tørre, så det faldt af hans bluse uden at efterlade et eneste mærke.

”Sirena. Jeg er ikke alt for glad for at du træner selvforsvar med dine evner.”

Udtrykte Cas sin bekymring, som jeg ikke helt forstod.

”Måske er det det, som der er brug for. Cas, jeg reagerede rent instinktivt, da jeg slog de mænd ihjel. Jeg vil bare sørge for, at hvis jeg nogensinde befinder mig i sådan en situation igen, så behøver jeg ikke at slå ihjel. Jeg ville kunne afværge dem, og ingen vil lide skade.”

Forklarede jeg. Han tænkte kort over det, men nikkede så overgivende.

”Måske har du ret.”

Sagde han blidt. Jeg nikkede let, og skubbede drillende til ham.

”Det har jeg som regel.”

Sagde jeg, og grinede. Han smilede let, imens at jeg skubbede alt jorden på plads igen. Denne gang uden at bruge mine hænder. Jeg skulle bare ville det nok.

”Flot.”

Roste Cas, og så undrende på den flade jord. Det var ikke til at se, at jeg havde været i gang.

”Kom. Lad os gå tilbage, så du kan hvile dig. Du må være træt efter den omgang.”

Sagde Cas omsorgsfuldt, og tog min hånd.

”Jeg føler mig ikke rigtigt træt, men jeg ville ikke have noget imod at ligge lidt ned.”

Indrømmede jeg. Cas nikkede, og ledte mig tilbage til værelset. Det var helt underligt at gå igennem de hvide, vinduesløse gange uden at have en træner eller plejer hos mig. Det var langt bedre at gå der med Cas.

Jeg stoppede op, og lukkede øjnene.

”Jeg kan mærke det.”

Hviskede jeg.

”Hvad?”

Spurgte Cas nysgerrigt. Jeg slog øjnene op med et smil, og svarede:

”Al jorden omkring os. Vi er mange meter under jorden. Der er knap nok noget af bygningen, som stikker op ved overfalden.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...