The Fire Within Me 2

jeg blev vred, stiktosset og rasende. Som så mange gange før bragede det straks løs i mit indre, og jeg var kun få sekunder fra at give slip på mine enorme kræfter. "Sirena?" Kaldte Cas forsigtigt, og straks blev alt vreden væk. Som luft lukket ud af en ballon. "Ja Cas?" Spurgte jeg, og gjorde mit bedste for at lyde venlig, så Cas ikke anede uråd. "Er der noget... far?" Spurgte han overrasket, da han kom ud fra badeværelset. Så det var hans far, som holdt mig indespærret her. Fed overraskelse. Hans far så mindst lige så overrasket på ham, og opdagede så at Cas stod halvnøgen. Hans skjorte lå stadigt på gulvet. Hans far kiggede nærmere efter, og så opdagede han sengen. Han brølede rasende: "Hvad fanden skal det her forestille?!"

9Likes
6Kommentarer
1252Visninger
AA

4. Jeg har ikke bedt om den byrde

”Sirena.”

Sagde Cas nærmest opgivende.

”Jeg kom bare for at besøge dig, se hvordan du har det.”

Forklarede han. Jeg udstødte en utilfreds lyd.

”Jeg har det helt af helvedes til, og skrid så.”

Sagde jeg surt ned i puden, så jeg tvivlede på at han forstod det.

”Hvorfor det? Er de ikke ordentlige ved dig?”

Spurgte Cas undrende, og havde hørt mig alligevel. Måske havde han ikke opfanget delen med at skride, eller også lod han som om at han ikke havde hørt det.

”Jo, de er alle sammen søde og rare.”

Svarede jeg, og rullede om på siden, så jeg kunne se på ham. De rare, grå øjne så bekymret på mig.

”For søde og rare.”

Forklarede jeg. Cas trak på skuldrene, og så ud som om at han ville sige noget.

”For himlens skyld Cas! Jeg satte ild til en af mine træner, så han kom slemt til skade. Og ved du hvad de så sagde til mig?”

Spurgte jeg, men ventede ikke på svar.

”Det er helt i orden. Det skal du ikke tænke på, min kære. Han stod jo bare i vejen.”

Vrængede jeg i et forsøg på at efterligne en af mine plejeres stemme. Den selv samme, som ikke ville give mig mine piller, men som Cas havde fået overtalt.

”Jeg kunne have slået ham ihjel! Og så sagde de at det bare var i orden.”

Sagde jeg surt, og kunne igen mærke tårerne presse sig på. Jeg forsøgte at kæmpe dem tilbage, men det var svært. Specielt når Cas så på mig.

”De ville ikke have at du er ked af det, eller at du skal mangle noget Sirena. Profetien er jo gået i opfyldelse, og det har de ventet på i mange år. Du er overbetvingeren, Sirena. Du kontroller alle elementerne.”

Forsøgte Cas at forklare mig. Jeg kylede surt min hovedpude efter ham, men ramte ved siden af.

”Jeg har ikke bedt om det her, Cas!”

Skreg jeg surt af ham, og kunne mærke tårerne falde.

”Jeg har ikke bedt om den byrde.”

Græd jeg. Cas rejste sig, og tog mig i armene. Også kunne jeg da slet ikke holde tårerne tilbage. Han satte sig på sengen med mig i armene, og vuggede mig. Han hviskede beroligende ord ind i mit øre, forsøgte at forsikre mig om at alt nok skulle gå. Men jeg kunne bare ikke holde op med at græde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...