The Fire Within Me 2

jeg blev vred, stiktosset og rasende. Som så mange gange før bragede det straks løs i mit indre, og jeg var kun få sekunder fra at give slip på mine enorme kræfter. "Sirena?" Kaldte Cas forsigtigt, og straks blev alt vreden væk. Som luft lukket ud af en ballon. "Ja Cas?" Spurgte jeg, og gjorde mit bedste for at lyde venlig, så Cas ikke anede uråd. "Er der noget... far?" Spurgte han overrasket, da han kom ud fra badeværelset. Så det var hans far, som holdt mig indespærret her. Fed overraskelse. Hans far så mindst lige så overrasket på ham, og opdagede så at Cas stod halvnøgen. Hans skjorte lå stadigt på gulvet. Hans far kiggede nærmere efter, og så opdagede han sengen. Han brølede rasende: "Hvad fanden skal det her forestille?!"

9Likes
6Kommentarer
1241Visninger
AA

12. En misforstået situation, eller kun en smule

”Åh… hold mund.”

Brummede jeg utilfreds, og gned mig på tindingen. Min migræne var ved at stikke sit grimme hoved op, og den her situation hjalp ikke just på det.

”A’hva?”

Spurgte Cas’ far, og så småt ved at blive rød i hovedet af raseri. Uha, godt jeg ikke var Cas, for hans far lignede en, som kunne blive godt gal i hovedet. Jeg rullede opgivende med øjnene.

”Jeg gav dig lov til at besøge hende, men det var fandme ikke for det her…”

Sagde Cas’ far vredt, og pegede på den rodede seng. Han havde helt klart misforstået situationen.

”Jamen far…”

Begyndte Cas, og lignede en hundehvalp, der var blevet sparket. Jeg havde ondt af ham, men turde ikke rigtigt at blande mig i skænderiet.

”Det er ikke mindre end et par dage siden at du er blevet skilt fra Eline, og så fjoller du rundt med en ny pige. En som oveni købet er langt yngre!”

Skældte Cas’ far ud. Det var lige en tand for meget for mig, så jeg rejste mig med en sur mine. Som om at det betød noget, at der var syv år imellem Cas og jeg. Ja, jeg var i hvert fald ligeglad.

”Så hold dog op med at skælde sådan ud på Cas! Du har misforstået det hele!”

Brød jeg ind, og fik opmærksomheden i et kort øjeblik.

”Har jeg det?”

Spurgte Cas’ far, og faldt lynhurtigt helt til ro. Det var faktisk lidt skræmmende, så hurtigt det var gået. Han virkede underligt lettet over den mulighed.

”Øhm… ikke helt. Du har misforstået situationen en smule.”

Rettede Cas på mig, og så ud som om at han hadede sig selv for det.

”Ja så?”

Spurgte Cas’ far, og ventede tydeligvis på at høre mere.

”Sirena, vil du?”

Spurgte Cas. Jeg nikkede let, og lød en flamme springe frem i min hånd. Den blussede hidsigt. Næret af den undertrykte vrede, som lurede i mig. Cas’ far trak sig let tilbage. Han havde vist hørt hvad, der var sket med min træner. Cas greb ud efter min hånd.

Og straks så jeg en overvældende frygt dukke op i hans fars øjne. Han var utroligt bange for at der ville ske Cas noget. Jeg kunne godt forstå det. Cas havde jo sagt, at han havde mistet sin mor.

Men som sædvanligt skete der ikke Cas noget. Flammen glødede kort, og forsøgte at omslutte hans hånd, før at den gik ud. Der blev ikke sagt noget længe, hvor Cas’ far bare gloede modløst på vores hænder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...