The Fire Within Me 2

jeg blev vred, stiktosset og rasende. Som så mange gange før bragede det straks løs i mit indre, og jeg var kun få sekunder fra at give slip på mine enorme kræfter. "Sirena?" Kaldte Cas forsigtigt, og straks blev alt vreden væk. Som luft lukket ud af en ballon. "Ja Cas?" Spurgte jeg, og gjorde mit bedste for at lyde venlig, så Cas ikke anede uråd. "Er der noget... far?" Spurgte han overrasket, da han kom ud fra badeværelset. Så det var hans far, som holdt mig indespærret her. Fed overraskelse. Hans far så mindst lige så overrasket på ham, og opdagede så at Cas stod halvnøgen. Hans skjorte lå stadigt på gulvet. Hans far kiggede nærmere efter, og så opdagede han sengen. Han brølede rasende: "Hvad fanden skal det her forestille?!"

9Likes
6Kommentarer
1255Visninger
AA

16. De første faldne og en redning

Vi fandt de første faldne på gangene. Eller fandt og fandt. Vi kunne ane en hånd, et ben og noget hår, som lå for langt fra hinanden til at tilhøre en person. De var blevet knust under loftet, som var faldet ned. Så nu var der hul igennem, så vi kunne se op til næste etage. Der foregik en vild kamp deroppe, hvor jeg tydeligt kunne mærke min lærer i elementet jord. Hun forsvarede sig hidsigt, men det satte en kugle en stopper for. Jeg kunne ikke se det, men mærke det, og det fik mig næsten til at gå i gulvet.

”Sirena, vi må ud herfra nu! De må ikke finde dig.”

Sagde Cas. Jeg nikkede. Jeg kunne ikke være mere enig, men jeg kendte ikke vejen. Så Cas greb min hånd, og viste vej. Han var på grænsen til panisk, så bekymret var han for mig. Og det var ikke fordi at jeg var overbetvingeren. Jeg vidste, at det var fordi at han elskede mig.

”Ned!”

Råbte jeg, og fik ham skubbet til side, da en forvildet ildkugle for gennem gangen.

”Far.”

Sagde Cas bekymret, og så på mig. Jeg mærkede efter.

”Han er i live, men vi skal skynde os. De er ved at omringe ham.”

Sagde jeg, imens at Cas hev mig op at stå igen. Vi for af sted, og dukkede for nogle flere ildkugler. Han var for enden af gangen, lige om jorden.

”Vand!”

Kaldte jeg ledende efter det, og fandt et vandrør lige under gulvet. Jeg forøgede vandtrykket, og sprang det. Jeg dannede en enorm flodbølge, som fyldte hele gangen. Den delte sig, og bragede så igennem de døre, hvor mændene stod, som var ude på at slog os ihjel.

”Før dem væk!”

Beordrede jeg, og så blev de ellers skyllet forbi os i nogle vandkugler, som skyllede dem hele vejen udenfor.

”Far, er du okay?”

Spurgte Cas bekymret, og for hen til ham. Han nikkede let, men anstrengt. Han var blevet ramt af en kugle, men heldigvis havde den kun strejfet hans skulder. Han lagde hånden imod, for at stoppe blødningen, men jeg skubbede den væk.

”Rens og hel.”

Hviskede jeg til det overskydende vand, som krøb op af ham og skyllede ned af hans arm, indtil såret forsvandt. Han stirrede lamslået på mig, og så så på Cas.

”Hende holder du fandme ved.”

Sagde han, og det betød vist, at han havde accepteret Cas og jeg som et par. Cas nikkede med et skævt smil.

”Se om du kan finde nogle andre. Vi er nødt til at kæmpe imod, ellers kommer vi aldrig herfra levende.”

Bad jeg ham. Han nikkede, og skyndte sig af sted.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...