The Fire Within Me 2

jeg blev vred, stiktosset og rasende. Som så mange gange før bragede det straks løs i mit indre, og jeg var kun få sekunder fra at give slip på mine enorme kræfter. "Sirena?" Kaldte Cas forsigtigt, og straks blev alt vreden væk. Som luft lukket ud af en ballon. "Ja Cas?" Spurgte jeg, og gjorde mit bedste for at lyde venlig, så Cas ikke anede uråd. "Er der noget... far?" Spurgte han overrasket, da han kom ud fra badeværelset. Så det var hans far, som holdt mig indespærret her. Fed overraskelse. Hans far så mindst lige så overrasket på ham, og opdagede så at Cas stod halvnøgen. Hans skjorte lå stadigt på gulvet. Hans far kiggede nærmere efter, og så opdagede han sengen. Han brølede rasende: "Hvad fanden skal det her forestille?!"

9Likes
6Kommentarer
1287Visninger
AA

18. Angrib!

Alle de overlevende var blevet fundet, men der var stadigt et problem. Vi kunne ikke forlade bygningen, så længe at en gruppe forstærkning lå udenfor dørene. Klar til at skyde enhver ned, som kom ud af døren.

”Hvad gør vi?”

Spurgte min lærer for luft. Jeg kom hurtigt i tanke om Cas’ raseri, og hvor eksplosiv det gjorde hans evne. En evne, som jeg åbenbart havde givet ham. For mit flammeformede modermærke sad nu på samme sted på hans arm.

”Cas, lav en afledning. Athaniel, du sætter ild til enhver af de biler, som du kan få øje på. Andet hold: Jordbetvingere, i skal åbne jorden. Bøj den, vrid, gør den ustabil. De må ikke kunne gå på den så let som ingenting. Tredje hold: Vandbetvingere. Spræng enhver form for brandhane, vandrør eller lignende, så det hele bliver et stort kaos. Det vil gøre dem forvirret, og så kan luftbetvingerne tage våbene fra dem. De skal samles, så vi kan kontrollere dem.”

Forklarede jeg min plan. De nikkede.

”Og dig?”

Spurgte Cas bekymret. Jeg slukkede ilden i hans hånd, som han ikke havde opdaget. Han spjættede let, da han så det.

”Jeg holder dig under kontrol, og styrer slagets gang. Hjælper hvor jeg kan.”

Forklarede jeg, og kyssede let hans kind. Han smilede let, og hans far rystede på hovedet.

”Så lad os komme i sving.”

Sagde han. Jeg nikkede, og sparkede døren ud ved hjælp af vand, som forvirrede dem udenfor. Det fungerede også som et skjold, for det var umuligt at skyde igennem, så Cas, hans far og jeg kunne komme uskadt ud af døren.

”Scenen er din.”

Sagde jeg til Cas. Han tøvede, og smed så usikkert sine hænder frem. Hver eneste bil, motorcykel og tja… stortset alle køretøjer, sprang i luften på grund af den ild, som Cas fremkaldte. Han kom til at grine, og så på sin far.

”Ingen biler til dig.”

Sagde han grinende, og hans far lo bare. Han lød glad for, at Cas ikke længere var udenfor. At han ikke var en evnesvag, men en af os.

”Angrib!”

Råbte jeg, og betvingerne stormede frem i forvirringen. Jeg forsvarede dem det bedste jeg kunne, mens at planen blev udført.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...