Teenage life.

Dette er en novelle, der er skrevet fra perspektiverne på en bunke unge. De unge er fra en folkeskole klasse, og personer omkring dem. Den indeholder sex, homoseksualitet, selvskade, druk, stoffer, vold, psykiske sygdomme, mobning og meget mere.

11Likes
0Kommentarer
1163Visninger
AA

2. Kapitel 2.

Rasmus:
Mobilen bippede i min lomme. Diskret trak jeg den op, og tjekkede under bordet. Melissa. Jeg grinte svagt, og åbnede beskeden. Min pik rejste sig så hurtigt at jeg selv blev overrasket, en lille video på snapchat af hende der fik orgasme. Fuck, hun skulle kneppes hurtigst muligt. Selvfølgelig elsker jeg Marie, og jeg vil være sammen med hende forevigt, men lidt varition er nødvendigt, så længe det kun er én af os der boller udenom. Jeg forlod klasseværelset med undskyldningen om at jeg skulle pisse, og spermede for Melissa på snapchat.


Marie: 
Jeg kiggede hen på Rasmus, han sad med mobilen under bordet, sagde han skulle pisse, og forlod klasseværelset. Han var i seng med andre, det var helt klart. Han havde kun været hendes de første 6 måneder, de havde begge været sindssygt forelskede, også kneppede han en anden, til en fest de begge var med til. Hun var brudt fuldstændig sammen, men var kommet ovenpå igen. Og nu var hun ligeglad. Hun var ikke forelsket længere, og det skulle snart slutte. Hun turde bare ikke.


Cecilie:
Det boblede indeni da jeg gik op af trappen, jeg ringede på, og kom frem i døråbningen. "Er hun gået?" Hun nikkede. Jeg gik ind og lukkede døren efter mig. "Må jeg få et kys?" spurgte hun, og jeg nikkede og kyssede hende inderligt. Det ene kys blev til mange, og jeg fortsatte forsigtigt ned af hendes hals.


Alexander:
Kristendom. Endnu et tidspunkt hvor han blev jordet. Læreren var den største homfob han nogensinde havde været i nærheden af, og til hver time skulle man høre for hvor forkert det var, og hver gang skulle alle nævne ham, Alexander. Den eneste der havde turdet modsige ham, var Cecilie. "Og nu har alle bøsserne fået lov til at gifte sig her i Danmark, så vil jeg sgu også gifte mig og lave børn med en ko, hold kæft hvor er det ulækkert, har jeg ret?" "Host, Alexander, host" lød det fra Rasmus og Martin. Han begravede hovedet under armene og forsøgte at overleve resten af timen.


Marie:
I kristendoms timen jordede nogle af drengene Alexander igen. Måske var han irriterende og bøsse, men hvordan kunne det stadig være sjovt? Jeg rakte hånden i vejret. "Ja, Marie?" "Jeg tænkte bare, nu hvor man ikke selv vælger hvem man tænder på, men homoseksualitet stadig er forkert, kan man så blive kureret?" Han pillede sig lidt i skægget og nikkede. "Selvfølgelig, men det handler bare om at indse hvad der er rigtigt og forkert. Selvom man har lyst til at røve en butik gør man det heller ikke, bedmindre man ikke kan se forskel på rigtigt og forkert, også vænner man sig til at man ikke skal gøre det. Mænd skal ikke være sammen med mænd, og man skal ikke røve en butik, og sådan er det bare". Han smilede tilfreds.


Rasmus:
Timen sluttede, og mig og drengene skyndte os hen til Alexander. "Nå, Alexmusen, har du nogensinde prøvet at ryge?" Han kiggede nervøst frem og tilbage. "Øh, jaøh, selvfølgelig har jeg det". "Kommer du så ikke med ud og ryger?" Han nikkede og gik med os. Jeg blinkede til de andre, og vi tog en pakke cigaretter frem. Fandt den uden filter, der ville springe, og gav til ham, og hev normale frem til os andre. "Grib!" Martin kastede lighteren til Alexander, han greb ikke, og fumlede rundt på jorden efter den. "Tænd så." Vi ventede spændte. Efter fem minutter fik han endelig ild på lortet, og vi andre tændte vores. Hold kæft han så dum ud. "Sug til, du skal indhalere det." Han sugede og brød ud i det største hosteanfald, og vi andre var ved at dø af grin, hvorefter cigarette  sprang i hænderne på ham, så han skreg og begyndte at græde. Alle omkring os i skolegården grinte, mens vi skoddede de normale smøger og gik vores vej. Fucking taber.


Alexander:
Jeg løb hen i et hjørne af skolegården og græd. Det hele var noget lort. Det var ikke et fedt liv at leve, når man var blevet mobbet i flere år. Det kunne også bare være ligemeget. Jeg rejste mig, tørrede næsen og øjnene i trøjeærmet og forlod skolen. På vejen passerede jeg drengene, der spyttede på mig og råbte. "Klamme bøssekal, skal du hen og røv pules?" Jeg løb fra råbene. Løb. Og løb.


Cecilie:
Hun hev op i mit skjorteærme, der dækkede den korte række lige sår. Hun lod fingrene glide over sårene og sukkede lavt. "Du skal ikke gøre det igen". "Jo", hviskede jeg, og hev det ned igen. Stemningen blev kølig, og jeg forlod lejligheden i stilhed. Hun ville alligevel ikke have mig der, den skuffelse jeg var.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...