Stjerneskuddet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2013
  • Opdateret: 29 sep. 2013
  • Status: Igang
Gabriella er en helt normal pige. Hun er skilsmissebarn og bor derfor kun sammen med sin mor, som måske ikke er helt i orden i hovedet. Men en dag møder hun en fyr, som siger hun er klar. Men hvad er hun klar til? Følg med i denne novelle, hvor Gabriella, med hovedet først, bliver kastet ind i en verden, der ikke er helt som vores. En verden hvor liv og død betyder alt. Men er hun virkelig klar til det?

44Likes
61Kommentarer
1711Visninger
AA

2. Prolog

Ilden i de mange stenfade langs muren farvede væggen med lys og farve, som ellers var creme og bleg af de gamle mursten. Fire fade stod langs stenbordet i midten af rummet, og gav lige præcis det lys, de havde brug for, for at gøre det færdigt.

En kridhvid pige lå på bordet med hænder og fødder bundet med grå stål kæder. Hendes sorte hår flagrede roligt i ildens varme, og farvede samtidig hendes nøgne krop. Frygten lå, som gåsehud på hendes krop, men hun var for længst stoppet med at kæmpe imod lænkerne.

En sort skikkelse trådte ind i lyset og afslørede en muskuløs fyr i sort tøj, hvor det brune hår lå ned over hans øjne. Han havde en jernstang i hånden, hvorefter han roligt og rutineret stak spidsen ind i ilden. Hendes øjne sprang op, da han nærmede sig hende med faste skridt, men hun vidste bedre end at kæmpe imod.

Selv da den glødende ende af stangen ramte hendes bare kød, skreg hun ikke, men hun kunne ikke stoppe en klynken forlade hendes læber. Et smil spillede på fyrens læber, inden han lagde stangen et andet sted på hendes bare mave.

Den varme stang skar gennem kød og muskler, først da den ramte på knogler skiftede han sted efter at have stukket den ind i ilden lidt. Hun skreg først, da stangen ramte det bløde kød mellem hendes ben.

"Jay!" En dyb stemme genlød gennem rummet, og det selvsikre smil forsvandt på fyrens læber.

"Det er nok. Du har leget nok med hende, gør det nu færdigt." Fyrens skuldre sænkede sig, da en sort fyr trådte ind i lyset.

"Man må da heller aldrig have det lidt sjovt." Han slap ikke stangen eller fjernede den, mens han snakkede og hendes skrig forsatte.

"Når vi endelig fanger en, så skal det bare ske med det samme. Du ved, hvad de gør ved andre. De dræber dem. De… de torturerer dem, også skal vi bare lade dem slippe?" Først da han var helt færdig fjernede han stangen og lod den glide hen over gulvet. Hendes skrig forsvandt ind, mens hun skiftevis kiggede på dem.

"Vil du eller skal jeg?" Spurgte Jay, som havde fundet en kniv frem fra under bordet. Den sorte fyr slog hånden ud mod Jay.

"Man ved jo aldrig om du vil blive blød om hjertet, når du hører dem skrige, eller begynder at voldtage dem, når du ser deres smukke kroppe - det er jo kroppe, du ikke er vant til at se." Den sorte fyr forlod lyset med Jays brændende øjne fastslået til ryggen. Pigen sank, da Jays opmærksomhed igen lå på hende. Han lod knivens blad glide let hen over hendes krop, mens han nærmede sig hendes ansigt, indtil hans mund var lige ud for hendes øre.

"Jeg bliver aldrig blød om hjertet," hviskede han, hvorefter han jog kniven ind i hendes bryst og punkterede en lunge, inden han ramte hjertet og stoppede det. Han lod kniven sidde, indtil hendes øjne var helt livløse.

"Næste gang får du ikke lov," begyndte den sorte. "Eller også dræber du hende bare med det samme."

"Hvis du skal gøre det, må du hellere få en bombe på dig, for du bliver jo helt sød om hjertet af de kroppe du aldrig har set før, Chris." Selv med ryggen til kunne Chris mærke Jays klamme selvsikre smil. Jay lod smilet falde og kiggede hen på kvinden i udkanten af kræsen.

"Har du fundet andre?" Han bukkede for hende og lod hele tiden sit blik lægge på gulvet. Kvindens blå kappe skjulte hendes sorte øjne. De blå læber messede utydelige ord, mens ilden i karret blev større og stærkere for hvert ord.

Et ansigt kom langsomt til syne i ilden. En teenagerpige. Det bløde, flagrende hår var faldet ned over hendes smilende øjne. Et stort smil var malet på hendes ansigt, inden hun lydløst begyndte at snakke. Den hvide kvinde trak hætten af sit hoved og afslørende et blåt mønster rundt om hendes øjne. Hun kiggede hen på Jay.

”Hun er klar.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...