Stjerneskuddet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2013
  • Opdateret: 29 sep. 2013
  • Status: Igang
Gabriella er en helt normal pige. Hun er skilsmissebarn og bor derfor kun sammen med sin mor, som måske ikke er helt i orden i hovedet. Men en dag møder hun en fyr, som siger hun er klar. Men hvad er hun klar til? Følg med i denne novelle, hvor Gabriella, med hovedet først, bliver kastet ind i en verden, der ikke er helt som vores. En verden hvor liv og død betyder alt. Men er hun virkelig klar til det?

44Likes
61Kommentarer
1711Visninger
AA

11. Kapitel 9 - Er Lily tilbage?

Biografturen var ikke så slem, som hun havde regnet med. Godt nok havde hun holdt sig for ørene og havde lukket øjne under hele filmen, men ellers var det gået fint. Jay havde været så venlig at sætte hende af derhjemme, hvor Gab til sin forfærdelse så, at døren var åben.

Langsomt stak hun hovedet ind af døren. Da hun ikke kunne se nogle gik hun helt ind i gangen. Der lå mudder på gulvtæppet, men da hun kiggede nærmere efter, kunne hun se, at det var fodspor.

Med bankende hjerte gik hun ud i køkkenet, hvor hendes mors gummistøvler stod. Forvirret rynkede hun brynene, da hun kunne dufte mad. En krydret duft blandede sig med duften af laks og pastasalat.

”Gab? Er det dig?” Hendes mor kvidrende stemme slog hende, som et slag. Hun holdt sig for maven, som om hun havde fået en mavepuster. Hendes mor havde ikke talt sådan, siden … hendes far stadig var i live og … da hun stadig ikke var begyndt at drikke hver dag.

Gabs mave knurrede højlydt, da hun kunne se maven på bordet. Hendes mor trak en stol ud til Gab, inden hun selv satte sig på den anden. Gab satte sig ned med et løftet øjenbryn.

”Hvad er det her?” spurgte Gab og kiggede på sin mor med et skarpt blik.

”Det er pastasalat med røget laks og…” begyndte Lily smilende.

”Nej,” rettede Gab. ”Hvorfor har du lavet det her?” Lily vred sig usikkert i stolen, Gab kunne ikke lade være med at føle en glæde. Nu havde hun været den arbejdende i alle i de år, og nu kunne hun endelig give igen. Men med det samme følte hun også et stik af sorg, hun burde slet ikke tænke i de baner.

”Øhm… For at vi kunne have… øh… en god tid sammen.” prøvede Lily, men stoppede, da Gab rystede irriteret på hovedet.

”Nåh. Nu har du haft så lang tid til at kunne komme dig over far. I alle de år har du bare drukket dig igennem! Ladet mig side helt alene tilbage og overladt til mig selv! En hver anden teenager eller barn i det hele taget kan ikke holde til det! Men du var lige glad, om jeg så rådnede op, ville du ikke lægge mærke til det! Du ville bare gå hen over min krop og hente en flakse vin mere…”

”Nej, da…”

”Jeg er ikke færdig! Men så alle de år efter, tror du, at du bare kan lave et helt normalt måltid for enhver anden familie, også er alt med det samme godt igen? Nej. Vi er for det første ikke en normal familie. I en normal familie holder man sammen! Man går ikke bare sine egne veje, bare fordi man er bange eller fortvivlet! Og jeg har ikke brug for dig mere, nu har jeg levet så længe alene med et spøgelse. Tror du så ikke godt, at jeg kan blive ved?!” Med de ord rejste hun sig så kraftigt fra stolen, at den væltede bagover. Hun sendte den et kort blik, inden hun løb op af trappen.

Hvor det vrede udbrud var kommet fra, vidste hun ikke. Det var som om hele sandheden bare var gået op for hende, da hun så hendes mor, der ikke var fuld. Udmattet smed hun sig på sengen. Gråden havde sat sig fast i halsen, men hun var for udmattet til at holde den tilbage, da tårerne pressede sig på.

Puden dæmpede hulkene nok til, at Lily ikke ville kunne høre dem. Da Gab var klar i hovedet igen, satte hun sig op i sengen. Hun ville ikke gå der ned igen, men hun kunne heller ikke sove nu. Hendes øjne gled hen over hendes værelse og stoppede ved bogen. Magibogen. Stønnende hentede hun bogen og satte sig tilrette i sengen.

Kapitel 2; Din egen magiske kræft.
Som sagt tidligere hersker du over jorden. Hvilket vil sige, at du kan herske over planter, jorden, klipper, træer, buske. Alt der kan gro af sig selv eller bare ting som fx sten, klipper, grus osv. De er faktisk meget nemme at styre, men du bliver nød til at kunne have 100 procent kontrol over dig selv, både for dig og andres skyld.

Hvis du mister kontrollen, kan du skade flere hundrede mennesker. Det hjælper altid med at tage nogle dybe indåndinger og slappe helt af i hjernen og i sindet. Hvis du får problemer, så luk øjnene, slap helt af i musklerne og tage nogle dybe indåndinger.

Ellers styre du dem med dine hænder. Prøv at slå armen ud. Hen mod noget selvfølgelig, fx en vandflaske eller et krus. Men husk i starten smadrer du nok en hel del ting, så tag helst noget, der ikke går så let i stykker og som ikke svinder alt for meget, når du øver dig.

Luk øjnene og luk din kræft ud. Prøv så at bevæge armen, hvis tingen følger med, er du godt på vej. Hvis ikke må du bare prøve igen og igen og igen. Øvelse gør mester. Udover at kunne kontrollere jorden, kan du også bevæge ting, som er lavet af noget, som har groet på jorden, fx en stol eller et bord af træ.

Det kan være nyttigt, og igen kræver det bare øvelse for at kunne gøre det. Ellers kan alle magikere bevæge mennesker. Både ikke magikere og magikere kan du styre på samme måde som et bord, men det kræver mere øvelse end de andre – eller et stort raseri anfald. Det gør også, at du skal passe meget på, hvis du bliver sur eller irriteret.

 For hvordan vil du beskrive, at din sidemakker lige pludselig fløj ind i væggen til rektor? Igen brug dine evner med omtanke. Ikke alt behøver evnerne – kun hvis du møder en ildmagiker, så bare fyr løs med stole og træer. Prøv at øve dig på det hele. Jeg ved, det er mange ting, men det vil hjælpe i kampen mod det onde.

Ses i næste kapitel.

Gab kiggede på papiret, inden hun smækkede bogen i. Måske skulle hun prøve at øve sig, Hvad ville der ske med det? Man kunne jo lige så godt give det en chance. Nu havde hun jo ligesom indset, at det ikke var en drøm eller en dårlig joke.

Det var virkelig. Det var hendes virkelighed. Hendes verden. Nu åbnede hun bare øjnene og så den. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...