Stjerneskuddet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2013
  • Opdateret: 29 sep. 2013
  • Status: Igang
Gabriella er en helt normal pige. Hun er skilsmissebarn og bor derfor kun sammen med sin mor, som måske ikke er helt i orden i hovedet. Men en dag møder hun en fyr, som siger hun er klar. Men hvad er hun klar til? Følg med i denne novelle, hvor Gabriella, med hovedet først, bliver kastet ind i en verden, der ikke er helt som vores. En verden hvor liv og død betyder alt. Men er hun virkelig klar til det?

44Likes
61Kommentarer
1727Visninger
AA

10. Kapitel 8 - Den lovede aftale

Hun rejste sig brat op og et skrig fyldte huset. Hendes hjerte bankede hurtigt mod ribbende og tårer begyndte at glide ned af hendes kinder. Pustende tog hun sig til hjertet. Det var bare en drøm. Det var bare drøm. Hun tog et par dybe indåndinger og fik sig selv til at slappe helt af.

Det var jo bare en drøm, men selvom det bare var en drøm, havde den stadig printet sig fast til hendes hjerne. Ilden i karrene, pigen på bordet, Jay og en anden fyr omkring pigen og en kvinde, der kunne styre ilden. Hun havde set Jay dræbe pigen.

Hun havde set sit eget ansigt dukke op i ilden. Hun lagde først mærke til, at hun rystede, da hendes mobil faldt på gulvet. Desperat for at glemme mareridtet begyndte hun hurtigt at gøre sig klar til skolen. Da hun bare ville væk fra huset, tog hun cyklen i stedet for at vente på Sam. Sam var til gengæld godt sur, da hun mødte hende i skolen.

”Hvorfor tog du cyklen? Og du skrev ikke engang. Altså man kan da heller aldrig regne med dig.” Sam slog opgivende ud med armene. Gab havde en skarp kommentar på tungen, men lod den blive der.

”Undskyld,” sagde hun i stedet for. ”Det var ikke med vilje, jeg havde mareridt.” Sam kiggede på hendes med løftede øjenbryn.

”Mareridt? Omkring hvad?” Gab kunne mærke sine skuldre falde sammen. Hvorfor sagde Sam altid de forkerte spørgsmål? Hvorfor interesserede hun sig overhovedet?

”Det har jeg ikke lyst til at sige.” Endte Gab med at svare efter at have vendt svarene flere gange inde i hovedet. Nu kiggede Sam bare forvirret på hende.

”Var det slemt?” Sam rystede på hovedet af hende, mens Gab bare kiggede mærkeligt på hende. Hvad var det der var slemt?

”Havde du en drøm om en hed nat?” Straks kunne Gab mærke varmen skyde op i sine kinder.

”Nej. Nej. Overhovedet ikke.” Men inden hun havde færdig gjort sig, kunne hun allerede se på Sam, at det var håbløst. Hun ville ikke tro hende lige meget hvad. Klokken ringede og reddede Gab var en pinlig situation.

”Vi ses til timen,” sagde hun og gik med hurtige skridt forbi Sam. Det eneste gode var, at de ikke havde samme timer hele tiden, selvom hun faktisk for det meste hadede det, men i dag bød hun det velkommen med åbne arme og et stort smil. Dagen synes at gå utrolig hurtigt, men det var måske fordi Gab slet ikke fulgte med i timerne. Hendes tanker var et helt andet sted, eller faktisk på flere steder.

Tankerne løb hele tiden omkring Jay, magi, ildkvinden, hendes mor og hendes evner. Men da dagen sluttede, kunne hun lettet trække sin cykel ud af skuret, nu ville hun bare hjem og læse videre i bogen. Dog måtte hendes planer blive sat på pause et par timer, da Jay kom løbende i mod hende.

”Hej! Vent lidt.” Han hev lidt efter vejret, da han nåede op på siden af hende.

”Hej.” Hun sendte ham et nervøs smil. Knuden i maven voksede sig stor og stærk, hun havde det, som om hun ikke kunne trække vejret.

”Du ved den date, du lovede ikke?” Hun nikkede bare, hun var ikke sikker på, hvor det her førte hen.

 ”Den vil jeg gerne indfri nu.”

”Nu?” Hun sank en klump, nu kunne hun mærke kvalmen i halsen, der langsomt arbejdede sig op.

”Ja nu. Hvad siger du? Vi nåede jo ikke at tage videre i biografen i går.” Biografen? Den havde hun glemt alt om.

”Okay, det kan vi godt sige.” Hun kunne ikke tro hendes egne øre. Havde hun virkelig sagt det? Hvad gik der er kvalmen og knuden i maven? De var som forsvundet, i stedet havde en ro fundet frem til hendes sind. Hun måtte passe bedre på, hvis han kunne få hende til at skifte mening, var det ikke til at sige, hvad han ellers kunne gøre.

”Okay, fedt.” Han så ikke den mindste smule overrasket ud til trods for, at hun lige havde skiftet mening på 2 sekunder. Det gav hende en dårligmave fornemmelse, men hun kunne ikke få sig selv til at sige nej til ham. Som den gentleman han var, holdt han pænt døren for hende, så hun kunne sætte sig ind i bilen.

”Nåh, hvad er du så mest til?” spurgte han, da de havde kørt et stykke.

”Gyser.” Nej, hun havde gyser, hvorfor havde hun svaret det? Hun kunne ikke klare at se en gyser, med alt det uhyggelige, mordene og blodet. En kuldegysning trillede hen over hendes bare hud og hun skuttede sig.

”Virkelig?”  Nej, slet ikke, havde hun lyst til at sige, men hun kunne ikke få ordene ud over sine læber. Nu var hun virkelig ved at blive panikslagen.

”Hvad med en gyser film så?” Nej! Skreg hendes hjerne og hendes hjerte, men det var som om, hun ikke kunne styre sin stemme eller sine følelser. Hun var som lammet i en krop, der bare gjorde som den ville.

”God ide.” Et smil der lyste af glæde viste sig på hendes ansigt, men det var ikke hendes eget smil. Hun kunne ikke finde nogen rationel forklaring på det, hun oplevede.

Det eneste hun vidste, var, at det var som at leve i en gyser film. Hverken at kunne snakke, føle, bevæge sig eller skrige, når man skulle dø, mindede hende om den gyserfilm, hun og hendes forældre så en sen aften. Bilen stoppede med et ryk.

”Så er vi her. Glæd dig til gys og gru, for du er rigtig kommet ind i en gyserfilm…” sagde han med ond stemme og tilføjede en ond latter, inden han steg ud f bilen. Hvis det ikke var fordi, hun allerede var skræmt, var hun det i hvert fald nu.  

 

*** 

Sorry for et kort kapitel, men synes ikke jeg ville fortsætte det, og jeg synes det stoppede meget godt :) 

Jeg vil prøve at opdatere oftere, men det ville hjælpe med nogle kommentarer på historien :D 

Ellers er det da helt vildt med så mange likes og så mange favorit lister! Tusind tak! :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...