Stjerneskuddet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2013
  • Opdateret: 29 sep. 2013
  • Status: Igang
Gabriella er en helt normal pige. Hun er skilsmissebarn og bor derfor kun sammen med sin mor, som måske ikke er helt i orden i hovedet. Men en dag møder hun en fyr, som siger hun er klar. Men hvad er hun klar til? Følg med i denne novelle, hvor Gabriella, med hovedet først, bliver kastet ind i en verden, der ikke er helt som vores. En verden hvor liv og død betyder alt. Men er hun virkelig klar til det?

44Likes
61Kommentarer
1812Visninger
AA

12. Kapitel 10 - Er han en helt?

Sam var ikke i skole, og det var Jay heller ikke. Men for engangsskyld var Gab faktisk ligeglad. Hun havde tænkt sig at tage hjem og øve, da hun viste, at hendes mor ville være ude af huset. Hendes mor var kommet smilende ind på Gabs værelse med morgenmad, som hun ellers normalt kun gjorde til hendes fødselsdag – hvis hun altså huskede den.

”Godmorgen, lille solstråle! Jeg har en fantastisk nyhed til dig!” Lilys smil blev større og større for hvert ord, hun sagde. Indtil det ikke kunne blive større.

”Og hvad er så det?” spurgte Gab søvndrukkent og gned sig i øjnene. Hun var ikke sikker på, om hun så syner eller ej. Var det virkelig en croissant, hun så på den tallerken? 

”Jeg vil tage et bad, gøre mig færdig og klar, også tage hen til …” Lily løftede spændt øjenbrynene. ”Til Socialkonsulent og søge job, som projektleder!”  Ja, det var virkelig en croissant, og der var hele to!

”Vent… Hvad?” Gab spærrede øjnene op. Pludselig var hun lysvågen. ”Søger du arbejde?” Hun kunne høre vantroen i hende stemme, og hendes mor så da også lidt såret ud, men det kunne hun ikke tage sig af nu. Havde hendes mor virkelig tænkt sig at arbejde?

”Hvad med drinksene?” Lily så helt forvirret ud.

”Hvad?”

”Ja, alle de vinflasker, ølflasker og hvad ved jeg, som du har hældt i dig, siden far døde? Hvad med dem? Skal du slet ikke drikke mere? Kan man overhovedet det? Er du ikke blevet alkoholiker med tiden?” Lilys ansigt blev længere, som Gab talte, og Gab kunne også godt se, hun havde sagt noget, hun ikke skulle.

Med et rejste Lily sig, løb ud af værelset og smækkede døren i bag sig. Hulkende kunne høres på lang afstand. Også lod hun ikke engang morgenmaden og de croissanter stå, tænkte Gab.

”Hvad er 2*6/5-33+89*5/8+2, Gab?” spurgte deres lærer, Leah. ”Du ser virkelig ud, som om du følger med,” tilføjede Leah efter lidt. Gab kiggede bare på hende. Igen var Gab faldet i sin egne tanker – alt var sjovere end regning.

”Øh,” stammede Gab, mens en fnisen begyndte bagi og forsatte frem mod tavlen. ”100?” Hun viste med det samme, at det var forkert, da hun så Leahs ansigt.

”Det har vi lige gennemgået! Nej, det er for pokker ikke 100. Det er 27,025!” Gab gled langsomt ned i sædet, og ville ønske, at hun bare kunne blive opslugt af et stort sort hul. Hvilket faktisk ville være lidt skræmmende, for kom de ikke kun i rummet? Leah fortsatte med at skælde hende ud, men Gab var allerede forsvundet ind i hendes egen lille verden.

Det næste, der trak hende ud af hendes tankegang, var klokken, der ringede farvel til skoledagen. Lettet hægtede hun op i tasken og begik ud til hendes cykel. Hun var næsten nået derhen, da en arm trak hende tilbage.

”Hey, nu ikke så hurtig lille tøs.” En stor fyr stod bag hende, mens hans venner hurtigt dannede en cirkel om dem.

”Hvad vil du?” sagde hun med en meget lille og tynd stemme. Hendes blik gik fra hver enkel fyr, til det igen landede på ham i midten. De var alle stærke, muskuløse og hun ville på ingen måde kunne hamle om med dem. Deres sorte busker, sorte bluse og sorte læder jakke hjalp ikke på det.

”Jeg hører, du har overtrådt reglerne, snuske.” Hvilke regler, havde hun lyst til at spørge om, men hun turde ikke. En stemme, inde i hendes hoved, sagde, at det ikke var en god ide. De var allerede provokerede nok i forvejen, de behøvede ikke at blive det mere.

”Du har været i seng med Jayden.” En hånd lukkede sig om den lille stemme i hendes hoved.

”Hvad?”

”Ja, du ved sgu godt, hvad jeg mener. Haft sex. Han har haft…”

”Det har jeg aldrig gjort.” Men hun kunne godt se, at det var hjælpeløst. Hun skulle bare have holdt sin mund. De lo. Lo af hende.

”Så siger vi det, snuske. Men er det så ikke på tide, at du mister din mødom?”

”Jeg sagde aldrig noget om, at jeg var jomfru.” Mentalt gav hun sig selv en lussing. Den kommentar var bare fløjet ud af munden på hende, inden hun kunne nå at stoppe den. Fyren, der holdt fast i hende, lænede sig frem og hviskede i hendes øre.

”Jamen, så kan du da et par tricks eller to, ikke?” En kvalmen steg op af hendes hals, men ingen hun kunne gøre noget ved den, var hun blevet kastet over fyrens skuldre.

”Hey! Vent! Stop…” Noget gaffatape blev klistret på hendes mund, så hun kunne ikke skrige efter hjælp. Hun følte sig meget lille, mens hun bombede op og ned på hans skuldre. Meget lille. Alt for lille. Pludselig blev hun kastet ned på asfalten, og inden hun nåede at komme på benene, var hendes bluse blevet hevet af hende.

”Se hende lige.” Hun rejste sig op med armene foran brystet.

”Så lille, så fin. Så uskyldig.” Han udtalte det sidste ord giftigt, som et slangebid.

”Kom nu, Will. Vi har ikke hele dagen.” Fyren, der først havde taget fat i hende, hed altså Will. Passende navn.

”Tænk på Jay i mens, hvis du vil.” Will trak sin t-shirt over hovedet og skulle til at åbne hans bukser, da han fløj gennem luften og ind i muren. Gab gispede og trådte et skridt tilbage. Midt i mængden stod Jay med en knyttet hånd. Det hele gik så hurtigt, at Gabs øjne knap kunne følge med.

 Jay kastede sig på de andre, slog på dem og kastede dem fra sig igen. Da Jay var godt halvvejs, begyndte de alle at løbe efter Will, som havde stukket halen mellem benene. Jay spyttede noget rødt ud på jorden. Blod. Blodt pippede fra et sår i hans læbe og fra hans næse. Et øjeblik så han helt fortabt ud, men så fik han øje på Gab og skyndte sig hen til hende.

”Er du okay?” Han lod kort blikket glide ned over hende, inden han lod det hvile ved hendes ansigt. Hun havde glemt alt om den manglende trøje.

”Du var ikke i skole i dag.” Et skævt smil fandt frem til hans ansigt.

”Du var lige ved at blive voldtaget, også er det dét, du bekymrer dig om?” Det gik først op for hende, at hun rystede, da hun så ned på sine hænder.

”Hej, rolig nu.” Jay trak hende ind i et kram. Her kunne hun ikke holde sammen længere. Tårer løb ned af hendes kinder og hulk brød den ellers så stille eftermiddag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...