Just Buying Flowers ¤ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2013
  • Opdateret: 11 okt. 2013
  • Status: Igang
Emma Jones er en helt almindelig nitten årige pige, som lever et helt almindeligt liv, med, venner, fester, familie, arbejde som hjælper i hendes fars gartneri, og hendes kæreste Daniel. Sådan er Emma’s liv lige indtil den dag, hvor selve Louis Tomlinson træder ind ad døren til butikken, for at købe blomster til hans kæreste Eleanor. Den dag forandres alting. De fleste folk siger at kærlighed ved første blik ikke findes, og ikke kan lade sig gøre, men hvis du spørger Louis og Emma, vil sige at det findes. Louis og Emma falder nemlig straks for hinanden, efter at de kun har set hinanden i øjnene en gang. Det eneste der sådan set problemet ved det, er at Louis er kærester med Eleanor, og Emma er Kæreste med Daniel. Selvom det de ville have er noget så unikt. Noget der ikke sker for særlig mange, kommer det bare ikke på det rigtige tidspunkt. Men man kan jo ikke bestemme selv, hvem, hvad og hvornår man falder for en anden person. Så hvordan ender det? Tjek traileren ude i siden!<3

20Likes
10Kommentarer
1428Visninger
AA

8. Kapitel 5!♥ Emma's synsvinkel

 


Jeg havde rent faktisk kysset Louis, det var stadig ikke rigtigt gået op for mig. Og hvordan det skete, er jeg stadig heller ikke helt klar over, men det skete altså, og det skete endda tre gange. Det havde været så magisk, også specielt første gang, men samtidig også ret så overvældende, jeg havde aldrig prøvet noget lignende. Det hele kørte som et flashback i hovedet på mig.

 

“Jaaa, men hør det her er ret mærkeligt, for jeg tror på en måde at jeg er blevet forelsket i dig,” han stoppede op, højst sandsynligt for at se min reaktion.  Jeg kunne ærlig talt ikke lade vær med at smile, for det her var ret mærkeligt. Men også fordi jeg havde endelig fået svar på et af mine spørgsmål. ‘Hvordan havde han det med det hele?’. Men jeg så nok også ret forvirret ud, for hvad svarer man lige tilbage. Så da jeg åbnede munden, blev jeg ærlig talt lidt chokeret, over mine ord.

 

“Ja det er ret mærkeligt, for jeg er nok også på en måde blevet forelsket i dig, og jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal gøre. Og jeg har jo også min kæreste Daniel som jeg elsker rigtig højt, og du har jo også en ikke? Men jeg kan bare ikke glemme dig, eller for dig ud af  mit hoved på nogen måde. Du er hele tiden i mine tanker, og jeg kan ikke få dig ud af dem, selvom jeg virkelig prøver. Men måske har jeg heller ikke lyst til at glemme dig, for på en eller anden måde betyder du jo allerede en del for mig….”  jeg snakkede, og snakkede, endnu en af mine dårlige vaner. Det sker især hvis stemningen er akavet eller jeg er nervøs. Det er nok mest det sidste der spiller en rolle lige nu.

 

Jeg mærkede pludselig nogle ukendte læber mod mine. Det var så uventet, men samtidig noget jeg nok et eller andet sted, inde i mig selv, havde ventet på.  Det kys er noget der ikke kan beskrives, det føltes så fantastisk. Som om at vores læber er lavet til at passe perfekt sammen. Jeg ville ønske at det kunne vare for evigt, eller i hvert fald bare et stykke tid endnu.


 

Jeg er stadig ret chokeret, og det er nok det der får mig til at ligne et kæmpe spørgsmålstegn da Louis trækker jeg ud af kysset.

 

“Det må du virkelig undskylde, men jeg.. ja jeg har faktisk ikke en undskyldning for at gøre det. Men du skal vide at jeg har det på samme måde sammen dig. Jeg er forvirret og ved egentlig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. For jeg elsker Eleanor-min kæreste rigtigt højt, men på en eller anden måde, er det som om, at det kun er dig, der betyder noget. Jeg tror at det vi har, er mere betydeligt, selvom jeg egentlig ikke ved hvad det er vi har. Men på en eller anden måde, efter det kys, så tror jeg, at jeg gerne ville give det en chan…”

 

Han stopper op, og denne gang er jeg ikke så sikker på at det bare er for at se min reaktion på det hele. Men samtidig sætter det også tankerne i gang på mig selv. Jeg ved jo godt at han er ved at sige, at han ville give det, os, en chance, men ville jeg det? Er jeg klar på at smide alt det væk jeg har med Daniel væk, alt hvad vi har, for en fyr jeg knap nok har kendt i et døgn. Jeg elsker jo virkelig Daniel, og alt det han har gjort for mig. Men det jeg har med Louis, selvom jeg egentlig ikke er sikker på hvad det er, virker bare så meget mere betydningsfuldt, også meget mere unikt og specielt, at jeg ikke er sikker på, at jeg ville kunne give slip på det.

 

“Også mig, selvom jeg elsker Daniel virkelig højt, tror jeg bare at det vi har er mere unikt, og mere specielt,”  min beslutning er åbenbart blevet taget, uden jeg helt var klar over det. Men jeg tror at det er det rigtigt valg. Det her ikke bare noget der sker hverdag, det er ikke noget man smider væk, ligegyldigt hvordan situationen er.

 

Det så ud som om, at Louis overvejede hele situationen, og jeg blev nervøs over, om det er den rigtige beslutning jeg har taget. Men jeg ved at det er det, så jeg afbryder Louis tanker ved at presse mine læber mod hans. Det føltes næsten endnu mere magisk denne her gang, og især da Louis begynder at kysse mig igen. Alt bliver glemt, alle tanker om at det er forkert det vi gør, eller om det er for risikabelt. Alle tanker jeg har forsvinder. Alt handler kun om vores læber mod hinanden. Intet andet betyder noget, i det øjeblik.

 

Vi trækker os fra hinanden. Jeg smiler, jeg kan simpelthen ikke lade være. Alt er så forvirrende, jeg havde aldrig troet at det her ville ske for mig, og især da ikke med et verdensberømt bandmedlem. Men nu er det sket, og der er ikke nået at gøre ved det. Og selvom der så var, er jeg ikke sikker på at jeg ville gøre noget ved det.

 

Vi står længe bare og betragter hinanden, uden at sige noget. Men der er ikke behov for det. Den måde han bare stå og kigger på mig, sammentid med at han smiler, gør at jeg bliver nødt til at presse mine læber mod hans igen.

 

Vi var blevet afbrudt af min mobil der ringede, og det er derfor at jeg nu sidder derhjemme med en meget nysgerrig, og lidt sur Amy over for mig, et nyt mobilnummer kodet ind på min mobil, og med et smil om læberne. Det smil havde ikke været til at fjerne siden han spurgte om vi ikke skulle udveksle numre, så vi kunne få fat i hinanden. Eller siden, da jeg gik, at han kyssede mig på kinden og fortalte mig hvor smuk jeg var.

 

“Ehm.. Du ved godt at jeg sidder lige her ikke, og du skylder mig en forklaring på hvorfor du lige pludselig blev revet væk af den vagt der,” det var Amy der afbryd mine ellers så gode tanker. Men hun havde ret, jeg skyldte hende en forklaring. Men hvordan fortæller man lige, at man er blevet dybt forelsket i Louise Tomlinson, og han også er blevet det i en selv, bare ved at se ham i øjnene. Hvordan fortæller man hende, at man har kysset med ham tre gange, selvom at vi begge to er i et forhold. Og til sidst hvordan fortæller man at rent faktisk er klar på at opgive alt, bare for at være sammen med ham. I kan godt se mit dilemma ikke?

 

“J-jeg ved det godt Amy, m-men jeg ved ikke hvordan, jeg s-skal forklare det,” og det vidste jeg seriøst ikke. Jeg vidste faktisk ikke om jeg overhovedet skulle prøve at forklarer hende det, for hvad hvis hun dømte mig. Fortalte at det jeg gør er forkert. Fortalt mig at jeg skal stoppe det, og komme videre. Eller hvis hun bliver sur på mig. Jeg har jo tit hørt hende tale om hvor søde Louis og hans kæreste er. Jeg ville gerne fortælle hende det, men jeg kan ikke, i hvert fald ikke endnu.

 

“Det er da bare at fortælle mig det, det kan da ikke være så svært, jeg spørger jo bare hvorfor du gik, og hvorfor ham vagten ville tale med dig,” jeg kunne høre på hende, at hun var ved at blive ret så irriteret på mig. Og jeg kan sådan set godt forstå hende. Jeg forlod hende jo bare, uden egentlig at fortælle hende hvorfor.

 

“Jamen jeg kan ikke fortælle dig det, ikke endnu.” Det er de eneste ord der kommer ud af mine mund.

 

“Hvorfor ikke?,” hun lyder mere irriteret.

 

“Det kan jeg bare ikke okay, det er kompliceret,” selvom jeg gerne ville fortælle hende det hele, så kunne jeg ikke, og det begyndte faktisk også at irriterer mig, at hun ikk bare kunne forstå det.

 

“Jamen okay da, men så er jeg, da bare den der er skredet, vi er der for fanden bedste veninder, du kan fortælle mig alt. Og jeg synes ærlig talt også, at jeg fortjener at vide det, eftersom det var mig du bare skred fra,” hun var sur, og jeg forstod hende. Men lige nu var jeg også bare sur over at hun ikke bare kunne forstå at jeg ikke kunne fortælle hende det.

 

“Så gå. Hvis du ikke kan forstå at jeg ikke kan fortælle dig det, ikke endnu. Det er jo for fanden ikke fordi jeg ikke ville fortælle dig det, jeg kan bare ikke okay,” jeg kiggede hende i øjnene mens jeg sagde det. Men hun kiggede bare ned, og så gik hun. Kort efter kunne jeg hører min dør smække.

 

Jeg sad tilbage med en forvirret følelse. For jeg var jo egentlig glad. Glad for at jeg havde mødt Louis, glad for at han havde kysset mig, glad for at jeg havde hans nummer, så jeg kunne komme i kontakt med ham. Men samtidig, sad jeg også  med en del dårlig samvittighed, over for Daniel og Amy. Det var lige gået op hvor mig, hvor meget jeg egentlig kunne miste på det her. Hele aftenen havde Daniel ikke været inde i hovedet på mig, jeg havde faktisk nærmest glemt at han eksisterede, jeg havde glemt at alt andet eksisterede, bortset fra mig og Louis. Men virkeligheden begynder at trænge på. Hvad er det egentlig at jeg har gang i. Jeg har på en aften været Daniel utro, og været oppe at skændes med min bedste veninde. Alt sammen på grund af kærlighed til en fyr, ved navn Louis tomlinson.

 

 

 

I må virkelig serøst undskylde at det her kapitel først udkommer nu, men jeg har haft lidt meget skrive blokering!   Men hvad synes i så??:)   Fortæl mig hvad i tror, at der kommer til at ske nu!!   Og jeg skal da også lige høre om der er nogle af jeg der var så heldige som mig at få billetter til de dejlige drenges koncert??   Det næste kapitel skal gerne udkomme på tirsdag d. 1 Oktober.  Knus Fra Anna!!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...