Fanget i en forelskelse

Jeg blev inspireret af One Directions sang "One Thing" til konkurrencen "Inspireret af en sang".

Henrik er en almindelig dreng, der prøver at være sig selv, men stadig med den coole facade og attitude. Pludselig ser han en pige, som han bliver forelsket i hende ved første blik. Hun har det, som ingen andre piger har. She "got that one thing".

5Likes
3Kommentarer
444Visninger
AA

3. Forelsket

Frejas synsvinkel:

Vi har emneuge og kommet i gruppe med nogen fra vores egen klasse og parallelklassen. Der er en fra min parallelklasse, Henrik hedder han, som kigger på mig hvert halve minut. Jeg har flere gange overvejet, om jeg skulle spørge ham, hvorfor han kigger på mig. Der er noget mystisk over ham, og jeg er lidt nysgerrig omkring hans person, men jeg må hellere styre min nysgerrighed. Jeg nøjes med at gengælde hans blik nogle af gangene, hvor han så hurtigt kigger væk. Han ligner en bad boy udadtil, men der gemmer sig noget under denne facade, som jeg ikke kan løse. Jeg har også set ham før og taget ham i at sende blikke efter mig. Drenge! Jeg kunne mærke, at jeg var ved at blive småirriteret på Henrik. Kunne han ikke sige noget, i stedet for bare at stirre på mig? Kunne han mon li…. Ej, det tror jeg ikke på. Hvorfor skulle han mon have lagt mere mærke til mig end de andre?

Jeg blev overrasket over min reaktion over, at der er en, som ligger mærke til mig, faktisk lidt smigret. Det er som regel de andre piger, som får denne opmærksomhed, pga. deres skønhed og deres lettere overfladiske smil og latter. De fleste mennesker ser efter det ydre og ser mindre efter indre… Hov, stop en halv, hvad gør jeg lige selv? Jeg ombestemmer mig og beslutter, at jeg må få min nysgerrighed stillet efter skole, hvis jeg kan komme i kontakt med ham.

 

 

Henriks synsvinkel:

Jeg ved ikke, hvad der sker med mig. Jo mere vi arbejder sammen, jo mere kan jeg lide Freja. Det er som om, at hun er begyndt at holde mit blik lidt længere, og jeg kan snart ikke holde min facade længere. Jeg må snart begynde at snakke til hende. Jeg kan ikke holde det ud mere, at hun ikke ved, hvad jeg føler for hende. Hun skal ikke kun være i mine tanker.

Jeg kan mærke, at når hun kigger på mig nu, er det mere intenst, som om hun er lidt nysgerrig efter, hvorfor jeg kigger på hende. Jeg har været nødt til at slå blikket ned en gang i mellem, fordi jeg blev lidt… du ved… genert. Derfor er jeg nødt til også at få stillet min egen nysgerrighed – hvad tænker hun mon om mig? Vent… Måske er det dumt at gå så hurtigt frem, bare sådan efter én dag, hvor jeg har arbejdet i gruppe med hende.

Lige da jeg skal til at gå, er der en, der råber mit navn. Jeg vender mig om, og stivner helt da, jeg ser det er FREJA, der har råbt efter mig. Nu skal der tænkes hurtigt: cool facade eller er det nu, at jeg skal… Jeg når ikke at tænke mere, før hun står ved siden af mig. Jeg beslutter, at jeg bare er mig selv – god plan! Jeg får øjenkontakt med hende, ser lige ind i hendes smukke brune øjne og giver hende mit bedste smil. Hun holder blikket og smiler hurtigt tilbage, hvortil hun siger:

"Tak for i dag."

Det ligner, hun vil sige noget mere, men hun tøver. Jeg overvinder min generthed, som sniger sig frem, og siger:

"I lige måde."

Dernæst, noget overrasket over mig selv, siger jeg:

"Det var spændende at arbejde sammen med dig og se, hvem du er."

Da hun spærrer øjne op, fortryder jeg med det samme, at jeg sagde det, men sket er sket. Jeg vil sige noget mere, men mangler ord, og… I stedet kigger jeg afventende på hende, smilende og prøver at søge efter svar i hendes ansigt, men hun kigger bare på mig, smilende, og siger:

"I lige måde og vi ses i morgen."

Så går hun og jeg står tilbage, helt mundlam og ør i hovedet. Sagde hun lige ”i lige måde”? Kan hun mon… Nej, det er for tidligt at sige efter kun en samtale. Jeg tror bare, at jeg trænger til at komme hjem. Tanken om hende kan ikke forsvinde nu. Jeg må indse det nu – jeg er totalt forelsket i hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...