Nothing to lose - 5 Secounds of summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jul. 2013
  • Opdateret: 11 aug. 2013
  • Status: Igang
Melody Webster har boet på gaden det sidste år af hendes liv, og ved ikke hvordan hun skal komme væk fra gadelivet. Hun flygtede fra hende forældre, da hun som 14 årig fandt ud af hun var adopteret, efter episoden derhjemme, flyttede hun hjem til hendes 10 år ældre kæreste, Kyle, men efter vold, smed han hende ud på gaden, som hun stadig er på. Hun holder sig med penge ved at spille på gaderne, og tage imod småpenge fra venlige skabninger. Men når Melody møder den kendte producer, Toby West, som repræsenterer det verdens kendte band 5 secounds of summer, så ændrer det alt ved hendes liv, men kan man klare at blive forvandlet, og samtidig have et godt øje til sangeren i et kendt band?

5Likes
0Kommentarer
654Visninger
AA

5. Den fremmede

Smilet borede sig nærmest ind i panden på mig, og jeg var lige ved at få ondt i hovedet af det. Han stoppede ikke, jeg troede ikke, at jeg kendte ham, men jeg kunne selvfølgelig godt tage fejl, men jeg tvivlede stærkt, da jeg er rimelig god til at huske ansigter.

"Okay..stop det der, og hvis du prøver på at tage mine penge, så brækker jeg armen af dig, jeg har fortjent dem, find dine egne penge." 

Jeg vendte mig tørt om, og håbede på at han ville gå væk fra mig, og lade mig være i fred.

"Jeg er da ikke ude efter dine penge, overhovedet ikke på nogen måde, jeg er Toby Copeland, du kender mig sikkert fra diverse sladderblade"

Han så stadig ud, som om han havde taget en håndfuld lykkepiller, da han smil ikke dæmpede sig på den mindste måde, når han talte til mig. 

Toby Copeland..navnet virkede bekendt, og dog ikke men jeg kunne ikke rigtig sætte ord på det, så jeg sendte ham bare et tvivlende blik, imens jeg forsigtigt vendte mig med front imod ham endnu engang. 

"Du ved ikke hvem, jeg er, okay det har jeg aldrig været ude for før, jeg troede alle kendte mig, men altså så må jeg jo hellere forklare mig selv, så jeg ikke virker som en eller anden psykopat. Jeg er manager for bandet 5 secounds of summer, og så er jeg også søn er den store producer Michael Copeland."

Michael Copeland! Det var der, jeg havde hørt navnet fra. Michael var en stor producer, og producerede alle de store artister og bands i det meste af Amerika, men han tog sig specielt af bands, som kom fra andre steder i verden som fx. Australien.  

"Hold da op...du er...nu ved jeg hvem du er, hvad laver du her, og hvorfor står du og taler til mig, har du ikke nogen, som skal have booket jobs eller noget i den stil."

"Jeg er faktisk på det, som jeg kalder "stjerne-jagt" " Nu smilede han endnu mere end før, det var som om, at han ville have mig til, at forstå et eller andet, men jeg var fuldkommen blank. 

Stjerne-Jagt...hvad betød det, jeg forbandt jagt med, at folk skød ting, men det kunne da være underligt, hvis han lige skulle ud, og skyde Lady Gaga inden, han tog hjem. 

"Stjerne-jagt..du ved lede efter nye stjerner"

Jeg forstod den nu, men forstod stadig ikke, hvorfor han så stod og talte til mig, havde han ikke travlt, så havde han da ikke tid til, at stå at tale med en eller anden hjemløs gade musikant. 

"Jeg hørte din stemme, da du sang for mindre end 10 minutter siden, og jeg føler at du er lige, hvad jeg har ledt efter i 2 måneder nu." 

"Vent..vent et øjeblik." Jeg kiggede på ham med det mest forvirrede blik nogensinde, han måtte enten være fuldkommen sindsyg, ellers måtte han virkelig mene det han talte om. 

"Siger du, at du synes at jeg synger godt, og at du har ledt efter en med min stemme. Dig og din far har jo arbejdet med nogen af de største stjerner, og nu står du og fortæller mig det?"

Han nikkede. Han havde stadig smilet plantet i ansigtet, men nu forstod jeg pludselig grunden til, at han smilede så stort, som han gjorde.

"Din stemme ramte mit hoved som et lyn, en meteor, ihvertfald noget stort og eksklusivt." Han sagde det med en spænding i stemmen, og han lavede store armbevægelser, så jeg ligesom kunne få fornemmelsen af, hvad det var han mente med det hele. 

"Jeg vil vide noget mere om dig. Fremtid og fortid. Nyt og gammelt. Privat og offentligt. Alt." 

Vi gik hen mod en bænk, som ikke var særlig langt fra, der hvor vi lige havde stået, og så begyndte jeg at fortælle om alt. Hvordan jeg var blevet hjemløs, hvilken skole jeg havde gået på, hvordan jeg overlevede, og hvad jeg mente der ville ske senere. 

"Jeg vil gerne invitere dig med til min fars studie i L.A."

Jeg var fuldkommen mundlam, og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle svare og sige til det, men jeg måtte tænke realistisk.

"Jeg ville rigtig gerne, men jeg har ikke råd til det. Jeg er allerede i penge mangel her, og hvordan skulle jeg nogensinde få råd til en flybillet. Undskyld, jeg er virkelig smigret, men det kan jeg ikke"

Jeg havde rystende stemme, og begyndte at rejse mig op. Tænk at jeg måtte sige farvel til en chance som denne.

"Penge er ikke problemet, jeg vil betale for både fly, og du kan bo hos mig og min far."

Det var de ord der ændrede det hele for mig, og selvfølgelig også ændrede mine fremtidsplaner. 

Der gik ikke mere end 9 timer, før jeg sad i 1. klasse på et fly til L.A. Jeg kunne ikke fatte det hele, da det hele bare føltes, som en hel fantastisk drøm. Jeg måtte flere gange lukke øjnene, og åbne dem igen bare for at tjekke om, det hele var en drøm. Jeg vidste godt, at jeg ikke var i L.A. endnu, og at jeg ikke engang var blevet set af en ægte producer, men det var da en start.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...