Nothing to lose - 5 Secounds of summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jul. 2013
  • Opdateret: 11 aug. 2013
  • Status: Igang
Melody Webster har boet på gaden det sidste år af hendes liv, og ved ikke hvordan hun skal komme væk fra gadelivet. Hun flygtede fra hende forældre, da hun som 14 årig fandt ud af hun var adopteret, efter episoden derhjemme, flyttede hun hjem til hendes 10 år ældre kæreste, Kyle, men efter vold, smed han hende ud på gaden, som hun stadig er på. Hun holder sig med penge ved at spille på gaderne, og tage imod småpenge fra venlige skabninger. Men når Melody møder den kendte producer, Toby West, som repræsenterer det verdens kendte band 5 secounds of summer, så ændrer det alt ved hendes liv, men kan man klare at blive forvandlet, og samtidig have et godt øje til sangeren i et kendt band?

5Likes
0Kommentarer
594Visninger
AA

3. Bare mig

Sollyset ramte direkte ned i mit ansigt, varmen var ulidelig, men det var ikke så let at skaffe aircondition, når man ikke lige havde et hus ved hånden. Jeg åbnede forsigtigt mit ene øje, og tillod også derfor dagens farver og lys at trænge ned bagved mine øjn låg.

Jeg kiggede rundt, men der var intet der gjorde tegn på, hvad klokken var, og derfor var det næsten umuligt at gætte det, men hvis jeg skulle komme med med et skud i tågen måtte den have været 7 om morgenen, måske lidt mere eller lidt mindre men der omkring, men man kunne jo aldrig være helt sikker på, at ens gæt også var svaret på spørgsmålet. Jeg støttede på mine albuer, og kom op og stå fra den hårde træbænk derfra. Jeg åbnede begge øjne, og lod lige mine øjne vende sig til det skarpe lys, inden jeg slæbte min trætte krop ned af vejen.

Vinden var meget mild, hvilket bare gjorde det varme sommervejr endnu værre. Jeg rodede lidt rundt i mine lommer, for at finde ud af det, som jeg egentlig allerede vidste, at jeg var tom for penge. Jeg gik ind i de smalle gader, hvor der allerede var tryk på fra morgenstunden af.

Mænd i jakkesæt, som trådte ind i deres dyre biler, og kørte afsted mod deres kontor arbejde. Mødre med barnevognen i den ene hånd, og hunden i den anden i et forsøg på at klare alt på en gang, og i midten af alt kaosset var jeg, 16 år gammel, ingen hund, intet job at nå, bare mig.

Jeg lyttede på de forskellige lyde rundt i gaden.

"Kylie kom så igang ellers når du det aldrig til tiden."

En kvinde råbte oppefra et lille vindue, hvis jeg skulle komme med et gæt, så var det en mor, som råbte til sin dovne teenage datter, som havde alt for travlt med at svare på sms'er end med at gøre sig klar til skolen. Normalt lyttede jeg ikke til, hvad folk de sagde, men det var navnet som fik mig til at lytte bare lidt efter.

Kylie...Kyle.. det var så tæt på hinanden. Kyle var min eks kæreste. Han var den sødeste og mest romantiske dreng, som jeg nogensinde havde mødt...eller det var ihvertfald det jeg troede. Selvom han var næsten 10 år ældre end mig, så fik han mig til at være ligeglad med alderen.

Den dag jeg gik hjemmefra, så var han der for mig, og sagde hurtigere end jeg nåede at afslutte historien, at jeg kunne flytte ind hos ham i hans lejlighed, og så kunne vi starte vores fremtid, at det så endte med, at han gav mig en knytnæve i ansigtet, og et knæ i maven, og blev smidt for porten, bare fordi jeg kom 10 minutter senere hjem, end jeg havde sagt, at jeg ville, det havde jeg ikke set komme...altså kort sagt var han en idiot..med et meget stort I.

Jeg gik med svage fodtrin hen til den nærmeste åben butik, bare for at være sikker på, hvad klokken var.

"Ud med dig..TYV."

Med de ord blev jeg smidt ud samme vej, som jeg var kommet ind 5 minutter tidligere.

Tyv...ja det kunne man vel godt kalde mig, men jeg var ikke vild med ordet, jeg synes det var meget overdrevet, men i det mindste vidste jeg, hvad klokken var nu. 

Jeg kunne så godt bruge noget vand, men det eneste vand i nærheden var nede i det springvand, som jeg sad på kanten af, og jeg havde set alt for mange klamme ting i det springvand til, at jeg gad at proppe vandet i munden, uden at det kom op lige så hurtigt igen.

Jeg sad på springvandet, og ventede på at tiden gik, jeg havde fundet en kop i skraldespanden, og var i gang med at gøre klar til den daglige..”Jeg skal tjene mine penge på en eller anden måde.” Jeg havde ikke noget job, og når man var mig, var det også yderst svært at skaffe et, så jeg levede af at synge på gaden.

Ja…i hørte rigtigt, jeg er en af de der irriterende gade musikanter, som nærmest tvinger jer af med pengene. Lige siden jeg var en lille pige, havde mine forældre fortalt mig, at jeg havde et sang-talent, og siden da havde, jeg sunget så tit jeg kunne, og jeg elskede det af hele mit hjerte, men hvis man skulle synge på gaden, så gav det altså ikke lige så meget, som hvis jeg havde en international karriere som nogle af de verdens berømte bands.

Hvis man bare skulle have lidt penge, så skulle man slå til på det rigtige tidspunkt, og det var ved at være nu. Det perfekte tidspunkt var på starten af dagen men ikke om morgenen, men man skulle ikke vente for længe, fordi så var der pludselig mange gade musikanter, og så kunne man risikere, at folk hellere ville kigge på en af de andre end en selv, så det gjaldt om at have timing. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...