Den eneste ene? Eller den anden?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2013
  • Opdateret: 3 jun. 2014
  • Status: Igang
Sophia Homphry er en pige der ikke helt ved hvad hun skal med sit liv endnu. Hvem er den rigtige at vælge? Vælger hun den rigtige?

1Likes
0Kommentarer
252Visninger
AA

3. Grådighed

Kapitel 3: Grådighed.

Jeg kiggede mig omkring. Jeg befandt mig i en verden af tåge. Tåge der. Tåge her. Tåge overalt. Jeg kiggede under mig. Tåge! Fast men stadig flydende. Pludselig kom en skikkelse til syne 50 meter foran mig. Skikkelsen kom nærmere og nærmere, og jeg fik øje på det var Louis. "Hej." Sagde han, og stoppede 2 meter fra mig. Jeg tog 2 skridt nærmere. Nu stod vi kun en meter fra hinanden. Han rykkede lidt tættere på. Pludselig kom der er en sofa ved siden af os op fra tågen. Vi satte os ned uden at tage blikket fra hinanden. Han rykkede nærmere. Nu var vi knap en halv meter fra hinanden. Han tog hovedet tættere på, og det samme gjorde jeg. Jeg tog munden lidt længere frem end resten af ansigtet. Han strakte sine læber ud, og vores læber var få centimeter fra at røre hinanden. Pludselig var det som om en tilfredstillenhed inden i mig rørte på sig. Hans bløde fyldige læber rørte mine blidt, og jeg lagde armene om hans hals, og han lagde sine arme om på ryggen af mig. Vi rykkede helt ind til hinanden, og han begyndte at skubbe mig blidt ned at ligge. Han svang benene op på sofaen, og gik længere op. Det var rart at kunne mærke hans vægt oven på mig. Vores kys blev mere grådigt. Min! En tankebesked igen! Jeg svang benene rundt om ham. Pludselig var det som om nogen kiggede på os. Jeg kunne mærke at han også følte det.  Vi kiggede begge op. Og dér, rigtig nok stod der en og kiggede på os.  "Jack.." Sagde jeg imens vi satte os op. "Det ikk' som du tror..." "Hvad er det så!?“ Sagde Jack med en vred stemme. "Det.. Det..." Stammede jeg. "Hun er min nu!" Hvæsede Louis, og han rejste sig op, med brystkassen skudt frem. Jack gik frem, også med brystkassen skudt frem. Louis var både højere og stærkere. De gik begge frem, og de standsede en halv fra hinanden. Pludselig lød der et ordenligt smæld, og Louis lå i tågen. "Louis!" Råbte jeg og løb hen til ham. Han blødte ud af munden. Jeg krammede ham, og begyndte at hulke. Lidt efter hørte jeg nogle trin, og trinene blev svagere og svagere. Til sidst var de væk. "Undskyld." Sagde jeg. "Undskyld!!" Råbte jeg hulkende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...