Best Song Ever ~ One Direction

Alexia van Brand. 18 år. Bor hjemme hos hendes far. Og er møgforkælet. Hun har alt. Hendes liv er perfekt, og der er ikke noget rod i hendes liv. Altså, i hvert fald indtil 5 drenge skal bo hos dem i mange måneder. One Direction. Hendes far skal hjælpe dem med deres nye album, 'Midnight Memories'. Alexia ser bestemt ikke frem til de måneder, men alligevel vender en person dog op og ned på det hele, og en anden person. Hendes liv bliver vendt op og ned på mange måde at disse to personer, og hendes liv er måske alligevel ikke så perfekt mere? Den her tid, bliver hendes mest mærkelige, mindesrige, perfekte, svære og ikke mindst, Uforglemmelig tid i hele hendes 18 årige liv.

97Likes
110Kommentarer
7760Visninger
AA

18. Kapitel 17 - ”Hvor var du i morges? Jeg vågnede ikke op det til det syn, jeg plejer.” -Alexia [Beach - Part 1]

Alexia’s synsvinkel:

 

Synet jeg vågner op til normalt, er der ikke? Hvor fanden er Liam? Det skulle ikke indspille i dag? Skulle de? Nej.. Så ville jeg have vidst det.

Jeg svinger benene ud over sengekanten og klør mig lidt i hovedbunden. Jeg gnider mig lidt efter i øjnene, og prøver at vænne mig til lyset der kommer udefra haven.

Endelig får jeg rejst mig, og går ud til min balkon. Man kan se lige ned til swimmingpoolen. Luksus.

Jeg står og indånder den friske luft, da et par hænder skygger for mine øjne.

”Gæt hvem!” Siger en stemme muntert. Jeg griner lidt, og vender mig om. Jeg kaster mig om armene på ham. Hvor jeg dog elsker synet af min dreng! Min fyr. Min Liam.

Jeg kysser ham kort på munden, og vender mig mod poolen igen. Udover pool kan man nemlig se strand og skov. Det er så flot. Og marker, hvis man kigger godt efter.

Jeg elsker virkelig min udsigt. ”Jeg tænkte om vi skulle tage på stranden i dag? Bare dig og mig?” Liam ødelægger ligesom lidt min lille stund hvor jeg nyder min udsigt. Men det er Liam. Det gør ikke noget, når det er ham.

”Så det tænkte du?” Jeg vender mig langsomt om. Jeg prøver at se undrende og mystisk ud, men det går ikke så godt. Jeg kan ikke holde masken ret længe, og jeg begynder at fnise. Busted!

Haha.

Han griner lidt af mig og nikker. Denne gang, vender han mig om ligger armene om min bare mave. Jeg har faktisk kun BH og joggingbukser på. Men fuck det. Liam har set mig nøgen, så kan han også tåle det her. Og desuden, er jeg mere påklædt end hvis jeg havde bikini på. Så… It does’nt matter anyway!

Jeg lukker mine øjne, og nyder bare den måde mig og Liam står på. Han vugger os roligt og langsomt fra side til side, og kysser mig en gang i mellem på håret. Det er rart, og betryggende.

”Der er godt vejr. Vi kan spille fodbold nede på stranden?” Og for resten, stranden er privat og tilhører min far. De vil sige vi har egen strand! Misundelig huh?! Ej, det er cool nok, og rart hvis man vil tænke og være alene.

Jeg er tit gået derned, bare lige for at tømme hovedet. Da jeg var mindre. Vi har boet i huset siden jeg blev født, og mine forældre boede her lang tid før.

Men nu er mor død, og far har ikke været på stranden i mange år. Han er depri, måske ikke så meget mere, men stadig lidt. Og i kan godt huske jeg sagde han datede meget. Det gør han ikke mens One Direction er her. Det er jo hans job, og det prioriterer han højere end kærester. Klogt tænkt. Jeg har egentlig en klog far!

Jeg smiler til Liam, og nikker så. Jeg elsker fodbold, men jeg vil bare ikke give ham blodtud igen! Det gjorde så ondt på mig da jeg skød til bolden, og den ramte ham lige i ansigtet. Og jeg føler mig stadig så skyldig for det. Liam har dog glemt det, men det har, og kan jeg bare ikke. Det er umuligt.

Og jeg husker tydeligt da jeg bare så bolden, flyve lige imod Liams ansigt. Allerede der, gjorde det ondt indeni. Jeg vidste jo det ville volde ham smerte. Jeg og de andre kunne jo se, han stod i sine egne tanker. Hvorfor de andre ikke råbte noget, ved jeg simpelthen ikke. Det gør jeg virkelig ikke. Suk. Bare jeg vidste det.

Jeg trækker mig væk fra Liams arme, og går ind på værelset. Jeg sætter mig på sengen, og kigger intenst på Liam. Ikke på den klamme måde, men den måde på hvor man gerne vil vide noget.

”Hvor var du i morges? Jeg vågnede ikke op det til det syn, jeg plejer.” Jeg ligger hovedet på skrå, og kigger afventende og intenst på Liam. Han smiler og sætter sig ved siden af mig. ”Jeg sendte drengene væk i dag, og din far selvfølgelig. Vi har huset for os selv.” Han smiler stort til mig og lægger sin hånd på min.

Jeg smiler mindst ligeså stort tilbage, og kysser ham så på kinden. ”Ved du godt jeg elsker dig?” Spørger jeg, og rykker mig lidt tættere på ham. Han klemme kort min hånd, og nikker så med et lille grin.

”Ja, du siger det cirka til mig tre gange om dagen Babe!” Han smiler og kysser mig på munden. ”Klæd dig på, og kom nedenunder.” Og så forsvandt han. Men okay. Klæd mig på, og så gå nedenunder. Det tror jeg godt jeg kan klare.

Jeg rejser mig, og går over mod mit walk in closet. Jeg kigger uoverskueligt rundt i mit lille rum, fyldt med masser af tøj. Hvad skal jeg dog tage på? Jeg sukker opgivende, men går så på jagt og roder mit tøj igennem efter det perfekte outfit.

 

Endelig fandt jeg det perfekte outfit. Faktisk tog det ikke mere, end omkring 2 minutter. Jeg fandt nemlig noget meget simpelt. Et par lyserøde jeans, og en sort top. Udenpå den sorte har jeg valgt en neon pink oversize. Og mine bukser er mat lyserød. Der er forskel. Jeg tror ikke i er interesseret i at høre min strømpe farve, men den er altså sort. Spændende ikke? Jo mega.. Det synes jeg da! Eller noget…

Jeg valgte bare mine sorte støvler, med ca. 12 cm hæl. Så føler jeg mig ikke så lille i nærheden af Liam. Han er jo en skyskraber for mig. Men det siger vi ikke lige jeg har sagt. Vel? Nej.. Godt vi er enige! Fuck jeg er egentlig sær.

Jeg sætter mit hår i en høj hestehale og lægger det sædvanlige make-up på, men til en vis udsædvanlighed, tager jeg min jordbær lipgloss på. Mine læber funkler med det på. Og det bliver bløde af det. Og så dufter og smager den af jordbær, så når Liam kysser mig, vil han smage jordbær. Godt tænkt ikke?

Jeg synes det er godt tænkt.

Jeg slider ned ad gelænderet, og får mig en god grine tur. Fuck det var sjovt! Det må jeg gøre oftere, for fuck hvor var det bare sjovt. Og så kildede det i maven.

Jeg tøffer stille ud i køkkenet, og læner mig op ad dørkarmen. Jeg lægger armene over kors, og retter mit fokus på spisebordet.

Liam har anrettet æg og bacon, og for ikke at glemme de små pandekager! Nu kan man umuligt elske Liam højere! Men hvorfor gør han alt det her? Hvorfor lige i dag? Vi har først halvårsdag om præcis en måned.

”Wow!” Siger jeg og nærmest springer hen i hans favn. ”Jamen hej til dig også! Og Wow dig selv!” Siger han og kysser mig på munden, inden han trækker mig ind i et varmt kram. Jeg smiler, og rødmer. Men han ser ingen af delene. Thank god! Jeg rødmer nemlig aldrig! Men smile.. Ja, det har jeg gjort hver dag, hver time, hvert minut, nej hvert sekund siden jeg mødte Liam. Eller ikke mødte, men kom sammen med ham. Siden det, har jeg smilet hele tiden.

Ikke engang overdrivelse. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har været sur eller trist sidst. Det er længe siden. Altså hvis man ser bort fra hele Marcel episoden. Den dårligste episode i hele mit korte liv. For ja, det har været meget kort. Tiden gik meget hurtigt, da mor dødede. Dagene var de samme, far var den samme, drengene i klassen var de samme. Alt og alle var det samme. Hele tiden. Derfor gik det så hurtigt. Det lyder.. Indviklet. Men man skal have været der, så vil man forstå.

Jeg får endelig rystet mine tanker væk, og sat mig ved bordet. Liam sætter sig kort efter overfor mig. Han smiler stort, og rækker mig en gave. Hvorfor nu det? Dog tager jeg imod den. Jeg tager imod den med et undrende ansigtsudtryk og et stort smil samtidig. Jeg er… Forvirret. Ja, det er lige hvad jeg er. Forvirret.

Da jeg har fået papiret og båndet af den lille fine gave, ser jeg et smykke. Det er sølv. Jeg studerer det længe. Det er et hjerte. Det kan åbnes. Men jeg åbner det ikke. Jeg lader fingeren røre det sølv smykke. Jeg smiler og tænker på min mor. Hun havde sådan et. Sådan et smykke. Præcis sådan her. Hun gik altid med det. Hun sov endda med det. Hun elskede det virkelig højt. Min far havde givet hende det. Uden grund, bare givet hende sådan et. Der findes to af de her smykker i hele verden, og mor ligger med sit i graven, siger far.

Jeg kigger op på Liam, som bare sidder med det største smil limet på læberne. Han ser så kær ud. ”Jeg fandt den på et loppemarked. Jeg kan huske du fortalte din mor havde sådan en. Jeg ville bare finde til dig.” Han tager min hånd, og klemmer den kort.

Jeg smiler så det næsten gør ondt i kinderne. Jeg kigger ned på smykket igen, og en dråbe vand lander på den. Jeg græder. Ikke fordi jeg er ked af det, men fordi jeg er virkelig glad. Tænk han gjorde det for mig. Tænk han kunne huske jeg havde sagt det. Det har jeg ikke engang fortalt jer læsere. Hvorfor skulle han så kunne huske det.

”Vil du hjælpe mig med at få på?” Spørger jeg med en hæs og lille stemme. Han nikker hurtigt, og har rejst sig med det samme. ”Jeg ventede bare på du ville spørge babe!” Siger han og tager imod halskæden. Jeg vil aldrig tage denne halskæde af. Ligesom min mor. Han hænger den forsigtigt om halsen på mig. Jeg tager min hår, og ligger det til den ene side, så han kan lukke. Hans hænder hviler i min nakke, og han har hurtigt lukket den.

Jeg vender mig om. ”Hvordan ser jeg ud?” Han trækker mig ind til ham, og jeg ligger armene om ham.

”Fantastisk. Som altid!” Siger han og nusser mig ryggen. Han kysser mig kort på håret, og læner sig lidt tilbage. Jeg stiller mig lidt på tæer, og presser mine læber blidt og fint imod hans. Min mave krymper sig lidt sammen, og jeg begynder at smile stort midt i kysset. Både mig og Liam griner lidt mod hinandens læber, og han svinger min ben omkring hans hofte.

Jeg åbner øjnene, det samme gør Liam. Vi har intens øjenkontakt, og jeg bider ham blidt i læben. Han lukker øjnene igen, og det samme gør jeg så.

Det her kys er… Anderledes. Mere lidenskabeligt. Der er mange flere følelser indblandet her. Det her bliver en ret så speciel dag. Jeg kan mærke det.

Vi trækker os væk, men jeg bliver siddende hvor jeg er. Det er faktisk ret behageligt. Jeg smiler stort til ham. Jeg kan stadig mærke mine kinder er våde, hvilket vil sige, jeg har smågrædt. Jeg kysser ham kort på munden, og hopper så ned.

Jeg tror det gjorde ret ondt på ham, sådan som jeg sad, så jeg hoppede ned. Liam tager min hånd, og klemmer den blidt. Jeg smiler op til ham, og lige pludselig er vi i løb op til mit værelse. Så utroligt hurtigt, som vi dog kan skifte stemning. Ej, vi stod faktisk længe og snakkede lidt, men blev så enige om at skifte til badetøj og pakke til stranden.

Vi fik egentlig ikke spist morgenmad. Men jeg er heller ikke så sulten mere. Jeg vil bare ned på stranden med Liam og hygge. Så håber jeg bare ikke nogen ødelægger det ved at bryde ind på stranden. Det er sket så utrolig mange gange. I vil næsten ikke fatte det.  

Jeg åbner døren ind til mit walk in closet. Inde i mit lille rum fyldt til randen med tøj, har jeg en lille kommode. I den kommode har jeg alt mit badetøj. Der er omkring 4 badedragter og 16 bikinier i. Jeg har været badetøjsmodel og ved hvert photoshoot fik jeg badetøjet. Mega fedt job, men jeg blev træt af det. Der var skam mange penge i det, men folkene omkring var snobbet og egoistiske, og jeg havde det heller ikke komfortabelt med at være der. Så jeg sagde op.

Jeg tager min elskede lille badedragt frem fra en af skufferne. Der hul i siderne, og så er der ikke noget om på ryggen som man kan kalde badedragt. Bagfra ligner det nemlig en bikini. Det gør det næsten også ved fronten, men fra top og ned til bund går der en tyk streg, men den har et elegant snit. I den streg er der faktisk et hul mere. Nede omkring navlen. Så man kan se min navlepiercing. For ja, sådan en har jeg også! Det er en lille sød sommerfugl, som jeg er uendeligt glad for. Min mor elskede sommerfugle, så sådan en navlepiercing ville jeg da have!  

Jeg får taget mit tøj af, og skiftet til badedragt. Jeg tager en meget stort tørklæde omkring hoften, og binder en knude. Jeg træder i mine sorte klipklappere med sommerfugle på siden. Mine yndlings sko. Eller en af mine yndlings sko. Jeg har mange yndlings sko. For jeg er mærkelig. Haha.

Jeg går ud til Liam, som har svunget et håndklæde omkring hans hals og nogle røde badeshorts. Og fuck den mave der! Jeg ved ikke hvordan han har gjort, men han har gjort det godt. Jeg smiler og går over og giver ham et kort kys. Jeg sniger mig så over til natbordet for at tage min iPhone, mit headset og min pose, med tøj, til hvis det blev.

Liam har en pose i hånden, og smiler stort til mig. ”Er du klar?” Spørger han og træder tættere på mig. Jeg nikker og han tager min hånd.

Jeg lukker døren og får låst. Alt sammen kun med en hånd, fordi Liam holder den anden. Vi går langsomt ned til stranden, imens vi snakker om alt og intet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...