Best Song Ever ~ One Direction

Alexia van Brand. 18 år. Bor hjemme hos hendes far. Og er møgforkælet. Hun har alt. Hendes liv er perfekt, og der er ikke noget rod i hendes liv. Altså, i hvert fald indtil 5 drenge skal bo hos dem i mange måneder. One Direction. Hendes far skal hjælpe dem med deres nye album, 'Midnight Memories'. Alexia ser bestemt ikke frem til de måneder, men alligevel vender en person dog op og ned på det hele, og en anden person. Hendes liv bliver vendt op og ned på mange måde at disse to personer, og hendes liv er måske alligevel ikke så perfekt mere? Den her tid, bliver hendes mest mærkelige, mindesrige, perfekte, svære og ikke mindst, Uforglemmelig tid i hele hendes 18 årige liv.

97Likes
110Kommentarer
7598Visninger
AA

17. Kapitel 16 - "Liam det hele er min skyld! Jeg er så ked af det.'' - Alexia

Liam's synsvinkel: 

 

Jeg elsker den måde jeg vågner op på. Ved at kigge ind i et par dejlige, smukke, blå øjne.

Alexia’s øjne.

Min dejlige, fantastiske kæreste som jeg elsker overalt på jorden.

Vi lå og kiggede på hinanden i et par minutter da døren blev åbnet og en fodbold blev kastet i sengen.

’’Stå op i to!’’ Råbte Louis. ’’Vi skal i parken og spille fodbold.’’ Fortsatte Harry mere roligt.

Niall og Louis hoppede op i sengen så Alexia faldt ud af sengen.

Jeg skyndte mig om til hende og hjalp hende op. For hun så total lost ud.

’’Drenge. Ud.’’ Hvæsede hun og pegede mod døren.

Da de var ude begyndte hun at skifte. Hvilket jeg også selv burde, selvom det er meget fristende at kigge på hende.

Jeg fandt en mørkeblå T-shirt og et par sorte shorts som gik til knæerne.

Alexia var allerede færdig og var ved at sætte hendes hår i en stram hestehale ude på badeværelset.

Jeg gik ud og joinede hende. Jeg kom en klat voks i håret og satte det ordentligt.

Alexia tog makeup på, mascara og lidt rouge.

En af de mange ting jeg kan lide ved hende er at hun er meget naturlig og synes at meget makeup er overdrevet.

Vi gik ned i køkkenet til drengene. For en gangs skyld ikke stuen.

’’Skal vi køre?’’ Spurgte Harry. Vi nikkede os enig og satte os ud i hans Range Rover. Alexia bor ca. 10 minutter væk for parken så bilturen er ikke så forfærdelig lang.

Da vi ankom til parken stak Niall og Louis af. Det gør de vær gang. De løber næsten hele parken rundt.

’’Første vælger!’’ Råbte Louis. ’’Anden vælger!’’ Skyndte Niall at råbe da Louis havde sagt at han var første vælger.

’’Jeg tager Harry.’’ Sagde Louis. ’’Så tager jeg Alexia.’’ Sagde Niall. ’’Jamen, så er Liam min spiller!’’ Sagde Louis. Pis. Ikke på hold med Alexia. Men det går nok. Det er jo ikke verdens undergang! Så god kan hun da ikke være!

’’Zayn’’ afsluttede Niall.

’’Harry du er målmand.’’ Sagde Louis. ’’Zayn skrid ned til målet.’’ Sagde Niall. Begge løb ud midt på banen, og stillede sig klar.

Haha Zayn. Ej det er bare typisk Niall at sige det.

Zayn grinede af Niall, mens han løb ned til målet.

Louis og Niall gav bolden op, og så var spillet i gang.

Og hold da op Alexia er god til fodbold. Kæft hun kan løbe. Hun løber virkeligt stærkt, og ikke mindst længe. Hun har god udholdenhed. En ny ting jeg elsker ved hende.

Liam tænk på spillet, ikke Alexia. Selvom det er meget svært.

Alexia scorede de tre første mål. Hun kan virkelig score den pige! Ikke bare på en fodboldbane, men også i det virkelige liv. Jeg mener, først Marcel. Altså, Marcel er ikke grim, jeg forstår godt hvorfor hun valgte Marcel, og var sammen med ham. Og så bagefter score hun mig. Hun er god, for jeg er kræsen.

Niall scorede det næste. Han jublede, og løb over til Alexia, og gav hende en highfive. De kunne sagtens blive bedste venner, men det er ikke noget jeg forventer eller håber på.

Louis skød bolden til mig, og jeg tog den med let hed. Alexia kom løbende mod mig, men jeg undveg. Jeg var nede ved målet og endelig scorede jeg.

4 - 1 til dem. De er ret gode. Men jeg synes også selv jeg er ret god. Ikke noget egoistisk vel, men det synes jeg faktisk.

Heldigvis scorede Louis to til, så de føre kun med en. Det var da altid noget. Haha. Nej.

Men så scorede Alexia fucking 3 mål.

6 - 4 til dem. Hvordan kan det være? Louis er professionel, og Harry har spillet i 6 år, jeg har spillet i 5 og de andre er totalt amatører? Det er sindssygt! Og lidt vanvittigt.

Hun vil aldrig lade mig glemme det, aldrig. Eller, måske er Alexia så sød, at hun ikke vil gøre det. Ja, det tror jeg på.

’’Kom så Liam, vi skal vinde det her lort!’’ Råbte Harry opmuntrende. Hvorfor lige bruge ordet ’Lort’? Jeg forstår det ikke. Fodbold er jo ikke noget lort. Altså Harry!

’’Liam her!’’ Råbte Louis og skød bolden hen til mig. Jeg tog den, og begyndte at løbe op til målet. Niall kom mod mig. Jeg troede virkelig ikke jeg havde en chance, men så faldt han. Han var dog hurtigt oppe at stå, men han havde ingen chance for at nå mig.

Louis farede hen til målet og stillede sig klar til at tage imod bolden. Jeg løb op mod målet og skød til Louis. Louis tog flot imod, og han løb længere derhen.

Han sparkede og han scorede. Sådan Louis! Mega godt!

’’Mental high five!’’ Råbte Harry til os. Vi løftede begge den ene arm og lod som om vi lavede en high five. Don’t ask why.

Jeg tror de vinder. Men er det ikke også bare for sjov? Det synes jeg.

’’C’mon bro. De må ikke vinde!’’ Råbte Louis.

’’Din kæreste vil bare drille dig!’’ Fortsatte han råbende. Han kører virkelig på mig, om at Alexia vil mobbe mig med det, men fuck det.

Alexia gav ham en fuck finger og så gav hun ham er velfortjent lammer. Jeg faldt næsten imens jeg løb. Det så virkelig sjovt ud. Dog så han helt kold ud. Altså lige indtil hun vendte ryggen til. Hahahaha.

Ja Alexia hun kan slå hårdt.

’’Fuck din kæreste kan slå hårdt.’’ Hviskede Louis da han var ovre ved mig. Han tog sig kort til armen, men løb så ud på banen igen.

Jeg grinte af ham og skubbede ham over mod Niall så de kunne give bolden op.

Og de scorede og scorede. Og sådan fortsatte det… De scorede. Suk.

Mig og Louis scorede et par gange, men det var ikke nok. De scorede 10 mål eller sådan noget.

Der står i hvert faldt 18-10. Det er snyd og Alexia lader mig sikkert aldrig glemme det. Og det kan godt ske, at jeg sagde jeg ikke troede hun ville mobbe mig, men hun var været herovre mange gange, og lige puffe til mig og sige, ’C’mon Liam! Ellers taer du til en pige!’. Så led hun var.

Jeg taber til en pige? No way! Drenge de er altså bare bedre end piger. Sådan er det bare. Drenge er bare de bedste. Eller noget…

Vi holdte en pause og Alexia kom grinende hen til mig.

’’I taber Limse Basse.’’ Sagde hun og kyssede mig på munden. Limse Basse? The fuck. Men sødt!

’’I er bare heldige fordi I har Niall og Zayn.’’ Sagde jeg surt. Altså ikke for alvor sur. Og Zayn stinker til fodbold… Såe…

Efter fem minutters pause tvang Louis og Niall os tilbage til banen. Det er altid dem der er anførerne og ALTID dem der tvinger os på banen.

Jeg husker da jeg var lille og spillede med min familie. Vi havde det så hyggeligt, jeg savner virkelig den tid. Men One Direction slår sgu alt. Jeg kunne ikke ønske mig et bedre liv.

Drengene er som mine brødre, og hvis det ikke var for One Direction havde jeg aldrig mødt Alexia.

I har sikkert fattet det, jeg elsker Alexia mere end noget andet. Altså udover One Direction. Jeg kunne ikke se hvordan mit liv ville være uden dem.

Jeg var i mine egne tanker indtil en kæmpe smerte ramte min næse, og blodet strømmede ud af den. Jeg tog min hånd op til næsen. Jeg holdte lidt på min næse, men da fjernede min hånd, var den næsten helt rød af blod. Ret klamt egentligt.

’’Shit Liam, det må du virkelig undskylde! Jeg er virkelig ked af det!’’ Råbte Alexia panisk. Harry kom tilbage med et viskestykke og gav mig det i hånden. Mærkeligt, men vi har altid noget med til hvis vi får skader af fodbold. Hvilket vi gør tit. Ik’ døm os!

’’Bare spil videre jeg klare mig. Det er bare næseblod.’’ Sagde jeg og gik ud til siden. Alexia blev ved at kigge over på mig, men begyndte så endelig at koncentrere sig om spillet. Godt hun gjorde det, for det gjorde mig nervøs at hun var så bekymret. Det ligner ikke Alexia. Og hvis der er noget der er galt, ville hun være kommet til mig. Ville hun ikke? Jeg stoppede mine tanker brat, og fokuserede bare på dem spille fodbold.

Alexia løb op til målet med bolden. Hun var hel fri, bare hende og Harry. Hun fokuserede og koncentreret. Hun sparkede hårdt til bolden og den fløj mod målet.

Harry reddede den med hånden. Heldigvis. Men hylede derefter af smerte. What? Det ligner slet ikke Harry?!

’’Jeg kan ikke bevæge min hånd så godt. Fuck det gør ondt! Hjælp mig!’’ Hylede Harry og kiggede på sin hånd som næsten var blevet dobbelt så stor. Fuck.

’’Kom Harry! Jeg køre dig på skadestuen.’’ Sagde Zayn, og tog Harry under armen. Han prøvede at trøste Harry som praktisk taget græd. Det må gøre virkelig ondt.

Jeg gik over til Alexia som stod helt for sig selv og lignede en der skulle til at bryde sammen af gråd. Men hvorfor dog det? Hvorfor er hun nu ked af det?

Min næse var heldigvis stoppet med at bløde, så den tænkte jeg ikke så meget på selvom den gør fucking ondt. Sådan.. Virkelig ondt!

’’Liam det hele er min skyld.Jeg er så ked af det.’’ Sagde Alexia og brød sammen i mine arme. Øhh… Nej! Det er sku da ikke hendes skyld. Harry kunne have ladet være med at tage bolden. Hun spillede jo bare fodbold. Og med hensyn til min næse, så var det jo nok heller ikke med vilje! Håber jeg da. Det er jeg i hvert fald ret overbevist om.

Niall og Louis kom over til mig og Alex og hjalp mig med at trøste hende.

’’Alex der er okay! Det var et uheld.’’ Sagde Niall og kiggede blidt på hende. Hun kiggede mærkeligt op på ham. ”Jeg hedder altså Alexia.” Sagde hun undrende. Hurtigt smilede jeg stort. ”Har du aldrig haft et kælenavn?” Spørger jeg og kysser hende i håret. Hun ryster bare undrende på hovedet.

”Nurh. Vores lille Alex har aldrig haft et kælenavn! Men det har hun nu. Alex!” Siger Louis. Han er mega hyper og kan nærmest ikke stå stille. Jeg griner bare lidt, og trækker hende mere ind til mig.

”Joh… Hun har haft et kælenavn!” Louis stopper at hoppe, og peger for sjovt surt på Alexia.

”Alexmus!” Han begynder at grine. Og hurtigt joiner mig og Niall ham. Haha. Nårh ja! Det er så kært.

”Det vil jeg begynde at kalde dig!” Siger jeg og strammer mit greb i 2 sekunder og løsner det så igen. Hun er så sød. Især når hun ryster meget på hovedet. Hvis i ikke havde regnet det ud, så gør hun det lige nu. ”Det gør du bare ikke!” Siger hun sødt, men samtidig vredt. Haha. ”Det er da mega sødt, det kælenavn!” Siger jeg, og griner lidt mere.

Louis og Niall ruller nede på jorden af grin. Det ser fucking grineren ud! Alex griner også vildt meget af dem.

Egentlig tror jeg bare vi griner af hinandens latter. Ikke mere end det. Men vi er jo også mærkelige.. Haha.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...