Best Song Ever ~ One Direction

Alexia van Brand. 18 år. Bor hjemme hos hendes far. Og er møgforkælet. Hun har alt. Hendes liv er perfekt, og der er ikke noget rod i hendes liv. Altså, i hvert fald indtil 5 drenge skal bo hos dem i mange måneder. One Direction. Hendes far skal hjælpe dem med deres nye album, 'Midnight Memories'. Alexia ser bestemt ikke frem til de måneder, men alligevel vender en person dog op og ned på det hele, og en anden person. Hendes liv bliver vendt op og ned på mange måde at disse to personer, og hendes liv er måske alligevel ikke så perfekt mere? Den her tid, bliver hendes mest mærkelige, mindesrige, perfekte, svære og ikke mindst, Uforglemmelig tid i hele hendes 18 årige liv.

97Likes
110Kommentarer
7656Visninger
AA

16. Kapitel 15 - "Bor du i nærheden?" -Alexia

Alexia’s synsvinkel:

                                         

Jeg kunne ikke. Jeg kunne virkelig ikke løbe. Mine ben er nærmest frosset til jorden, og Marcel står bare og glor dumt på mig.

Det her er et stående angstanfald. Ikke helt angstanfald, men et mini angstanfald. 

Liam lagde sin hånd i min, og vi gik koldt forbi ham. Jeg fik et sus i maven da jeg gik forbi. Ikke et rart et, bestemt ikke, men et ubehageligt sus.

Clarice var gået i gang med at blande, da hun jo ikke kendte til Marcel. Jeg tror heller ikke hun genkendte ham. Han er intet i hendes øjne. Siger hun.

Liam trækker mig lidt ind til ham, og nusser mig på ryggen, med den ene hånd.

”Jeg betaler. Hvor stor en slikpose vil du have?” Jeg kan ikke svarer på hans spørgsmål. Jeg er virkelig bange. Mit hjerte hamrer af sted, og jeg kigger mig hele tiden over skulderen. Selvfølgelig beroliger det lidt, at Liam holder stramt og bestemt om mig.

Jeg kigger på poserne. Jeg peger på den store.

”Vi behøves…” Jeg trækker vejret dybt.

”Jo ikke at spise det hele.” Får jeg afsluttet. Han smiler til mig, og tager den store pose. Kysser mig kort på kinden, og slipper mig så for at gå over og blande slik til os. Han skal bruge begge hænder til at fylde i posen.

Jeg står lige ved siden af ham, da jeg kan mærke en ånde i min nakke. Fuck.

Jeg vender mig om og gæt hvem der står der. Marcel.

Han har vist lige købt slik og sodavand, men det er også fredag, såe..

”Hva’ så babe?” Liam hører det vist, og beder Clarice om at holde posen.

”Du skal ikke kalde min pige for babe.” Jeg står lammet til jorden, imens Liam bare går truende forbi mig, og hen til Marcel.

”Skulle jeg være bange for dig?!” Han griner. Højt. Folk kigger. Meget. Ikke kigger, glor. Folk er uhøflige.

Liam nikker bestemt, og skal lige til at slå ham, men sænker så hånden lidt.

”Åh ja! Det burde du. For jeg er bestemt ikke færdig med dig!” Siger Liam, sænker hånden helt, og lader den hænge.

”Vi kan afgøre det i morgen aften. Samme sted som sidst!” Samme sted som sidst? Hvor jeg var løbet? Eller har de været og at slås efter det.

Marcel drejer en omgang på hælen og går ud af butikken. Han skræmmer en lille pige på vej ud, ved at sige ’Bøh!’ virkelig højt oppe i hendes hoved.

Jeg går hen til pigen, og spørger om hun er okay.

”Hvor er din mor?” Hun kigger nervøst på mig. Jeg tager hende ind i mine arme, og straks slapper hun af. Det føles som at stå med sit eget barn. Jeg har altid ønsket mig et barn, når jeg blev voksen.

”Mor er derhjemme.” Siger hun med den sødeste stemme jeg nogensinde har hørt. Hun ligger armene om min hals, og jeg løfter hende op. Hun ser ud som en på 4-5 år.

”Skal vi følge dig hjem skat?” Spørger jeg og kysser hende på panden. Hun er virkelig kær. Gid hun var min.

Hun nikker stille og læner hovedet ind mod mit bryst.

Jeg vender mig om mod Liam og Clarice, som nærmest står og måber. Jeg kysser hende igen på panden, og går over mod Liam og Clarice.

”Det er min kæreste. Og det er min bedste veninde.” Hun vender sig om, og kigger på dem.

”Det er Liam Payne!” Udbryder hun.

”Nurh! Er du directioner?” Spørger jeg, og nusser min næse, mod hendes kind. Hun fniser, og kigger så imod mit bryst igen. Hvor er hun dog kær.

”Ja.. Og Liam er min yndlings.” Det sidste hvisker hun. Jeg kigger hen på Liam, som bare smiler vildt meget.

”Han har gjort så meget for mig. Jeg har overlevet en omgang leukæmi, ved at lytte til hans og One Directions sange. Det har holdt mit mod oppe. De har holdt mit mod oppe!” Jeg kigger overrasket på hende.

Store ord, fra en lille pige.

Jeg sætter hende ned, og Liam spreder armene til et kram.

”Kom!” Siger han og hun springer op i hans arme.

”Leukæmi siger du?” Han smiler varmt og blidt til hende. Hun nikker forsigtigt.

Hun har benene omkring hans hofte, og ser virkelig kær ud.

”Sejt!” Siger han og smiler endnu større.

”En sej lille fan jeg har mig!” Siger han og kysser hende på kinden. Hun rødmer.

Han sætter hende ned, og straks løber hun over til mig.

”Bor du i nærheden?” Spørger jeg, og sætter mig på hug, i hendes øjenhøjde.

”Ja. Ovre i blokken ved siden af slikbutikken!” Siger hun og peger mod der hvor hun bor. Hun tager min hånd, og hurtigt er vi ude af butikken med Liam og Clarice bag os.

Clarice kan ikke lide små børn, så hun har bare stået mega utålmodigt og trampet i jorden. Ikke dissideret trampet, men I ved hvad jeg mener!

Da vi står foran blokken, krammer hun mig og Liam, men ikke Clarice. Hun siger pænt tak og farvel.

Og bare rolig! Liam og Clarice har betalt for deres slik! De er ikke tyve, hvis i troede det.

”Skal ikke bare se at komme hjem nu?” Spørger Clarice utålmodigt. Hun krydser armene, og kigger utålmodigt skiftevis på os. Kæft hun er irriterende lige nu!

”Tjo.. Skal vi køre dig hjem Clarice?” Spørger Liam venligt, og smiler venligt til hende. Straks bløder hun op. Så er hun sig selv igen. Hun nikker ivrigt og lader armene falde ned langs siden igen.

Liam låser bilen, og Clarice sætter sig ind på bagsædet, og lukker døren efter sig.

”Hvad skal vi så lave når vi kommer hjem?” Spørger jeg, og læner mig lidt op ad ham. Ligeglad med om nogle paparazzier opdager os. Ligeglad. Det har de sikkert også gjort mega mange gange.

”Det må se når vi kommer hjem. Først skal vi lige hjem med hende der, gnavpotten.” Han siger med et grin og sætter sig ind på førersædet.

Jeg suger lidt luft ind og sætter mig så også ind i bilen.  

Jeg smiler om til Clarice, men hun kan ikke se det, da hun sidder med hovedet nede i sin mobil. Bogstavelig talt!

Liam drejer nøglen, og vi kører forsigtigt ud af parkeringspladsen. Han kigger sig bagud og straks er vi på vej hjem til Clarice, for at afleverer hende der.

Jeg trækker vejret dybt og kigger ud af vinduet. Det regner. Suk.

Suk, suk, suk og atter… Suk!

Jeg hader virkelig regnvejr. Suk.

Jeg sukker rigtig mange gange, og til sidste kigger Clarice og Liam lidt mærkeligt på mig.

”Hvorfor sukker du?” Spørger Clarice. Liam har gudskelov rettet blikket på vejen igen.

”Det regner!” Siger jeg bare og sukker en gang mere. Clarice og Liam begynder at grine. Hvad var der sjovt i det?! Helt ærligt!

Nu er det min tur til at kigge mærkeligt. Jeg drejer hovedet ca. 90 grader og kigger om på Clarice. Jeg løfter let mit øjenbryn og ligger hovedet lidt på skrå.

Vi holder ude foran Clarices hus og hun stiger med det samme ud. Hun siger ikke noget, smækker bare bildøren i, og går sin vej op til hendes hus. Sæk. Ej, det var ledt, men det hun gjorde var fanme også ledt!

Ik’ døm mig!

Jeg er blondine.

Vi siger nogle gange nogle dumme ting!

Igen. Ik’ døm mig!

 

Jeg går ind i stuen til drengene. Der sidder de egentlig altid? The fuck?

Og jeg mener det, når jeg siger ‘altid’.

Liam er lige bag mig, og står nu og hviler sit hoved på mit hoved. Han ligger ikke vægt i, eller sådan. Men hviler det bare lidt.

”Vi er hjemme!” Siger jeg højt, men drengene kigger ikke på os.

Liam går uden om mig, og går hen til tv’et. Han trykker på den røde knap i midten. Han slukkede for tv’et! HAHAHA.

Så kan de lære det! Fuck hvor sjovt!

”I sidder der for meget drenge! Tag en fodbold og smut over i parken, og spil lidt!” Siger Liam og kaster fodbolden hen til dem.

Louis og Niall er helt klart med på den. De rejser med det samme, hvorimod Harry og Zayn rejser sig langsomt og sukker samtidig.

Jeg fniser lidt af dem, imens Niall og Louis bare går hurtigt ud og tager sko og jakke på, hvor Zayn og Harry bare tøffer stille af sted.

”Skal vi Liam?” Spørger Harry. Liam nikker bestemt. De sukker endnu engang, men tager dog sko og jakke på.

Hurtigt er alle drengene ude af døren, og mig og Liam er helt alene i huset nu.

Han smiler til mig, og rykker tætter på mig.

Han fletter sine fingre ind i mine, og går endnu tættere på mig. Til sidst tror jeg ikke det er muligt at komme tættere, men jeg tog fejl. Det kunne vi.

Han læber rammer mine. Vores læber er som smeltet sammen, og ikke efter ret lang tid, har Liam udviklet det.

Jeg kysser med og slipper hans ene hånd, og placerer i stedet min hånd om på hans nakke. Stille og roligt følger den anden med.

”Jeg tænkte om vi skulle gå op på dit værelse?” Spørger Liam, da han har trukket sig lidt væk. Jeg nikker, og jeg løber op ad trappen, med Liam lige bag mig. Hurtigt er vi inde på værelset, og jeg lukker døren.

Han presser mig blidt op ad døren, og vores læber rammer endnu en gang hinanden.

Hans hænder er ved kanten af min top, og han tager den forsigtigt af.

Lidt efter gør jeg det samme, bare med hans T-shirt. Jeg tager mig lidt tid til at betragte hans mave igen.

Han er faktisk utrolig lækker og veltrænet min kæreste! Mine fingre danner små cirkler på hans mave, og jeg kysser ham kort på munden.

Jeg sætter mig langsomt ned, så jeg kan lukke hans bukser op, og langsomt, men ikke for langsomt, tager jeg dem af.

Jeg rejser mig med en hurtigt bevægelse op, og kysser ham blidt, men længe. Jeg tager hans hænder, og fører om til min BH.

Han åbner den med let hed, og får den af mig.

Sammen får vi mine shorts og trusser af.

Jeg presser blidt min krop imod hans, og får fjernet hans boxershorts.

Jeg hopper op, og svinger mine ben om hans hofter, og han går over til sengen.

Blidt ligger han os ned. Mig nederst, og han øverst.

Han udvikler kysset lidt mere, og ligger armene ved siden af mit hoved, så han kan støtte sig på hans albuer.

Han trækker sig væk, for lige at få pusten igen. Og det samme skal jeg.

Han trækker dynen op over os, og trænger langsomt ind i mig.

Jeg får et mindre chok, men vi får dannet en god rytme sammen.

Jeg placerer mine hænder på hans ryg, og borer mine negle ned i hans ryg, da det gør en smule ondt.

Jeg kniber øjnene sammen, og et støn undlader min mund. Han smiler bare til mig, og kysser mig ned af halsen i samme rytme.

Selvfølgelig gør han ikke det hele. Jeg bevæger mine hofter i takt med hans, og dermed er vi to om det.

Jeg kan langsomt og roligt mærke tilfredsstillelsen kommer ind over mig, og lidt efter er jeg kommet.

Jeg stopper ham, og han ligger sig blidt ved siden af mig. Han kysser mig kort på maven, og ikke ret mange millisekunder efter går døren op med et brag.

Fuck.

Jeg trækker dynen helt op over mig, og først nu opdager jeg hvem der står i døren.

Marcel.

”Skrid!” Liam lyder virkelig vred i det lille bitte ord han sagde. Jeg kigger nervøst frem og tilbage fra dem begge.

Liam får trukket sine boxers på, og rejser sig op, og går over til Marcel.

”Lad os afgøre det nu! Hvem der er bedst!” Marcel holder en truende knyttet hånd foran Liams ansigt.

Liam slår hårdt hånden væk, og der er det, så at Marcel slår Liam lige i maven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...