Best Song Ever ~ One Direction

Alexia van Brand. 18 år. Bor hjemme hos hendes far. Og er møgforkælet. Hun har alt. Hendes liv er perfekt, og der er ikke noget rod i hendes liv. Altså, i hvert fald indtil 5 drenge skal bo hos dem i mange måneder. One Direction. Hendes far skal hjælpe dem med deres nye album, 'Midnight Memories'. Alexia ser bestemt ikke frem til de måneder, men alligevel vender en person dog op og ned på det hele, og en anden person. Hendes liv bliver vendt op og ned på mange måde at disse to personer, og hendes liv er måske alligevel ikke så perfekt mere? Den her tid, bliver hendes mest mærkelige, mindesrige, perfekte, svære og ikke mindst, Uforglemmelig tid i hele hendes 18 årige liv.

97Likes
110Kommentarer
7817Visninger
AA

15. Kapitel 14 - "Bare skrid ud af mit liv!" -Alexia

Alexia’s synsvinkel:

 

Klokken ringer, og mig og Clarice går til fysik. Hvor jeg dog bare ikke gider fysik.

Marcel havde sendt mig mange mærkelige blikke her til morgen, og havde lagt et brev hvor der står, ’Vi skal snakke! Næste frikvarter!’

Han klæder sig for resten ikke som en nørd, og er faktisk blevet okay populær. Det var på tide, men han er intet for mig nu. Jeg kunne lide at kende en hemmelighed om Marcel, men den er ikke så hemmelig mere.

Liam kommer og henter mig efter skole, og så skal vi ned i byen med Clarice. Hun er lidt directioner, så det skal nok blive sjovt. Eller faktisk meget.

Det var egentligt meningen det bare skulle være mig og Liam alene, men Clarice tiggede og bad mig, og så til sidst spurgte jeg Liam, og han sagde bare ’Ok’.

Fysik begynder og Mrs. Hanson træder ind ad døren.

”Godt alle sammen! Find jeres bøger frem og slå op på side 110 og 111!” Siger hun højt og tydeligt så alle kan høre det.

”James, læs fra ’El i hverdagen’” Siger hun og peger på James. Alle rette fokus mod siden og James begynder at læse.

”El i hverdagen. Vidste du…”

 

Timerne var lange og kedelige, men heldigvis er der frikvarter nu. En halv time, og så skal vi have dansk. Jeg venter lige 10 minutter med at gå ud til Marcel, og sidder bare og snakker med Clarice.

Hun snakker om hvor meget hun glæder sig til i dag. Jeg glæder mig også meget, men Clarice hun er jo directioner og hendes favorit af dem, er selvfølgelig Liam.

Min Liam.

Min fyr.

Min kæreste.

Min.

”Kysser han godt?” Spørger Clarice og kigger nysgerrigt på mig. 

”Ja. Han kysser godt. Han har vildt bløde læber.” Siger jeg og straks begynder hun at fnise.

”Er han god i sengen?” Hendes stemme er lav, og man kan høre at hun er ved at grine.

”Vi har ikke haft sex.” Lyver jeg. Min stemme er selvfølgelig også dæmpet. Det ville være ydmygende hvis jeg sagde det, da alle stadig sidder i klassen.

”Har i ikke haft sex?!” Udbryder Clarice meget højt, og straks kigger alle på os.

”Sh!” Jeg sætter en finger for min mund, og skriver det sidste svar ned, lukker min bog og giver så Clarice et slag et baghovedet.

”Nej. Jeg er jo jomfru!” Hvisker jeg. Med en vred undertone.

”Er du det?!” Udbryder hun. Bare lidt lavere denne gang. Jeg nikker og får hende ned at sidde igen, da hun rejste sig da hun spurgte om vi slet ikke havde haft sex.

 

Jeg puttede hænderne i lommerne. Der var 10 minutter til frikvarteret sluttede og jeg var på vej hen til Marcel’s skab. Han ville jo snakke med mig?

Gad vide hvad han vil…?

Jeg læner mig op af skabet, og Marcel kommer gående imod mig.

Han har hænderne i lommerne, og et eller i siden af munden. Et græsstrå?!

Han stiller sig overfor mig. Han blinker med det ene øje til mig.

”Hvordan går det med kæresten? Babe.” Han træder lidt væk fra skabet og går tættere på mig.

”Fint tak. Hvad vil du?”  Spørger jeg, og træder et skridt tilbage.

Han tager i mine hofter med begge hænder, og skal lige til at kysse mig.

Klokken ringer, men Marcel vil have mig til at blive.

Jeg kigger koldt på ham, og giver ham en lussing. Folk stopper op og kigger. Der er vildt mange der bare står og ser på, men jeg er ligeglad. Marcel ser heller ikke berørt ud af det.

Han kigger overrasket på mig. Han holder nu stramt om mine hænder.

Flere folk stopper op, og kigger, selvom det har ringet ind til time.

”Jeg vil såmænd bare have dig tilbage babe.” Siger han og presser mig op mod skabet.

Hans hoved nærmer sig mit. Han skal lige til at kysse mig, da jeg sparker ham i skridtet. Jeg træder helt væk fra ham.

Der kommer små, ’Uhhh’ og ’Avth!’ fra folk omkring.

Marcel bukker sig ned, og tager sig til skridtet. Han lander kort efter på jorden og ligger bare og ømmer sig.

"Bare skrid ud af mit liv!" Råber jeg og løber ind i klassen. Jeg har heldigvis ikke dansk med Marcel, men jeg frygter at det her ikke er slut.

Jeg sætter mig ved siden af Clarice. Hun kigger spændt og nysgerrigt på mig. Hendes øjne skimter kort min krop, og hun får øje på mine håndled. Fuck.

”Hvad er der sket?!” Spørger hun halv panisk. Jeg trækker mine hænder til mig, som hun holder blidt i.

”Det er ikke noget.” Jeg ryster på hovedet, og kigger ned på mine hænder.

Vores dansklærer, Mrs. Bennet træder ind ad døren til klasselokalet. 2 timers dansk, og så har vi fri.

”Find jeres danskbog!” Siger Mrs. Bennet og holder sin bog frem for os. Vi finder alle vores bog. Undtagen de enkelte der har glemt den derhjemme. Heldigvis er Mrs. Bennet ikke en af dem der bliver fucking sure, hvis man glemmer sådan noget. Hun er mere blid hvad sådan noget angår. Hvilket faktisk er til tider ret rart.

”Vil i selv lave grupper, eller skal jeg?” Vi har lige fået præsenteret vores næste opgave. Et projekt. Gruppeprojekt.

”Vi vil selv!” Råber alle i kor. Jeg er ret ligeglad. Hun ved hvem jeg vil arbejde med, og hvis hun ikke gør det, siger jeg det til min far, og så klager han. Sidste gang, fik hun rimelig stor skideballe, og det har hun vist lært af.

Hun nikker, og siger, ”I vælger selv så!”.

Man hører nogle små, ’Yeah!’ og ’Yessss!’ rundt omkring.

Det første jeg mærker er et prik på skulderen. Clarice kigger på mig med store hundeøjne, og det kan man da ikke stå for.

Selvom min plan alligevel var at arbejde med hende.

Opgaven lyder på, at vi skal læse denne her bog sammen, og så lave vores udgave af den. Det her projekt får vi kun de her to timer om ugen, da vi også skal nå andet, men vi kan jo arbejde på det hjemme.

Men mig og Clarice bliver hurtigt enige om at udnytte tiden heroppe.  

Det vil blive så meget nemmere, og så får vi mere fritid. Det er jo det man kalder en win-win situation!

Vi lægger til sidst mappen i min taske, og tøffer ud på gangen til Clarice.

Jeg vil gerne skynde mig ud til Liam, tænk nu hvis Marcel kom? Det ville være forfærdeligt.

Vi stiller os op ad trappe armlænet tingen der, og venter bare på Liam skal komme.

”Hvad skete der egentlig ude på gangen?” Spørger Clarice, og retter sig op, så hun står og kigger på mig. Jeg laver bare et kort træk på skulderen, men Clarice vil ikke give op.

”Dine håndled var røde og hævet!” Hun siger det i perfekt timing med, at Liam lige var holdt foran os, lige inden hun sagde det. Hun står altså med ryggen til ham.

Hendes stemme er hævet og bekymret.

”Nej. Det var de ikke!” Vrisser jeg med sammenbidte tænder.

Jeg vinker og smiler sødt til Liam. Men han smiler ikke. Han kigger mistænksomt og bekymret på mig.

Jeg sætter mig ind på forsædet i hans åbne sportsvogn, og Clarice bag os.

Jeg giver ham et hurtigt kys på munden, og et kram. Han hilser på Clarice, som for resten er ved at dø over det.

Han ruller taget op, og begynder at kører forsigtigt ud af skolen.

Han holder stift sit blik på vejen. Åh nej. Jeg hader det der udtryk han har nu. Han er bekymret. Meget.

”Hvad synes du så om at køre i sportsvogn?” Spørger Liam Clarice. Jeg har fortalt ham, at hun ikke var af den rigeste familie, og aldrig rigtigt havde prøvet den rige livsstil, i og med det har en Citroén Berlingo. Hun har så også en lille bror, Mathias. Han er pisse irriterende, men det er lillebrødre vel?

Hun smiler over hele femøren. Det ser ud som om hun tænker meget over det.

Hun sidder og tænker over det længe.

”Er du der?” Spørger Liam smågrinende. Hun laver et hurtigt ryst med hovedet og nikker så. Hun tager det egentlig meget cool, i forhold til at Liam er hendes favorit, og at hun rent faktisk er mega directioner.

”Det er mega fedt!” Siger hun, og smiler overdrevet til ham.

”Hvordan er det at være kærester med Alexia?” Spørger hun. Jeg håber virkelig at det var noget hun bare kom til at sige ved et uheld og uden at tænke over det, men hun vil tydeligvis have svar.

Jeg kigger skarpt om på hende, og giver hende et nærmest dræber blik. Mit blik siger ’Fuck dig!’. Ikke sådan ondt ment vel, men sådan noget spørger man bare ikke om! Altså!

Det burde hun vide!

”Det er.. Ubeskriveligt!” Får han sagt til sidst. Nurh! Hvor er han sød. Jeg elsker virkelig Liam!

Og samme tanke havde Clarice vidst, for hun kommer med et langt ’Nurh!’. Sære pige. Eller dejlige sære pige!

For hun er virkelig dejlig! Og de ord, mener jeg, og de kommer helt nede fra det dybeste af mit hjerte! Og det er dybt.. For jeg er faktisk ret følsom… Ej, det er jeg normalt ikke, men kan til tider være det.

Det var… Forvirrende! Giv mig lige ret, for jeg tænkte det selv, og hvis ikke I synes det er forvirrende, er jeg virkelig blondine dum! Men jeg er så også blondine, men alligevel!

Ik’ døm mig!

Bilen stopper, og vi holder nede på den samme parkeringsplads som mig og Liam holdt på, da Marcel og ham kom op at slås. Tror jeg. Er ikke helt sikker.

Vi stiger alle tre ud af bilen, og Liam får låst.

Han ligger armen om min talje, og Clarice går med mig, i den anden hånd. Det gør vi næsten altid.

Egentlig føler man sig lidt klemt, i og med, begge er et pænt stykke højere end en selv! Måske nærmere… LILLE! Jeg er 1,60 meter, og de er begge to omkring 1,75-1,80 fucking meter høje!

De er skyskrabere for mig! Altså.. Jeg hader virkelig at være lille!

Derfor har jeg selvfølgelig mine smukke lange sorte lange støvler, med en kile hæl der er omkring 12 centimeter. Det er alligevel lidt meget, men det gør at jeg ikke er så lille igen.

”Hvor går vi hen?” Spørger Clarice. Jeg ved egentlig ikke hvor vi skal gå hen. Det er helt op til Liam.

”Hvad med…?” Han tænker virkelig længe, og vi står selvfølgelig inde i et hjørne. Liam står overfor os, og mig og Clarice holder stadig i hånd.

Han peger over mod en slikbutik.

”Jeg har virkelig lyst til slik i aften!” Siger han. Vi nikker bare, og går over i slikbutikken.

Hvad vi ikke forventede der ville være når vi trådte ind af døren, var Marcel.

Clarice fik historien over SMS i bilen, og Liam har ligesom været oppe at slås med ham, såe…

Han vender sig om og får øje på os.

Fuck.

Min første tanke er at løbe væk. Helt væk.

Væk fra Marcel.

 

Undskyld hvis kapitlet blev lidt kort, men jeg ville bare stoppe den der! I ved, spænding! :D

Tak for liksene og Favoritlisterne! Hvad der gør mig endnu mere glad, er jeres kommentarer! Det betyder meget!

Husk, like, fav, fan af os begge og alt det der ;) Det er et klik i skal formå at gøre! xD

Elsker jer virkelig højt! <3

xx

 

-Skum aka. Emilie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...