Best Song Ever ~ One Direction

Alexia van Brand. 18 år. Bor hjemme hos hendes far. Og er møgforkælet. Hun har alt. Hendes liv er perfekt, og der er ikke noget rod i hendes liv. Altså, i hvert fald indtil 5 drenge skal bo hos dem i mange måneder. One Direction. Hendes far skal hjælpe dem med deres nye album, 'Midnight Memories'. Alexia ser bestemt ikke frem til de måneder, men alligevel vender en person dog op og ned på det hele, og en anden person. Hendes liv bliver vendt op og ned på mange måde at disse to personer, og hendes liv er måske alligevel ikke så perfekt mere? Den her tid, bliver hendes mest mærkelige, mindesrige, perfekte, svære og ikke mindst, Uforglemmelig tid i hele hendes 18 årige liv.

97Likes
110Kommentarer
7813Visninger
AA

12. Kapitel 11 - "Alexia! Hvad.. Men... Vi?!" -Marcel [Date - Part 1]

Alexia’s synsvinkel:

 

Forleden da var virkelig et mareridt. Min far ville snakke med mig. Gæt om hvad? Bien og Blomsten. Altså sex. Min far fandt nemlig ud af det.

Han hørte hvad Liam og Harry snakkede om.

”Vi skal have en snak!” Min far lød ikke vred, nærmere sådan alvorlig.

Jeg rejste mig op og stillede mig foran min far.

”Om hvad?” Spørger jeg og løfter let et bryn.

”Du er ikke jomfru mere, kan jeg forstå.” Siger han og trækker mig med ind på hans kontor. Nej, nej, nej, nej! Ikke hans kontor! Jeg hader det kontor!

Han lukkede døren, og så begyndte snakken.

Jeg sætter mig op, og kigger ned på Liam. Vi havde fjernet luftmadrassen, og Liam sover nu i min seng.

Jeg ved egentlig ikke hvad vi er. Om vi er kærester eller bare venner med fordele?

Han åbner stille sine øjne. Jeg læner mig ned og kysser ham blidt på munden.

”Godmorgen babe.” Siger han og kysser mig bagefter. De dejligste bløde læber som sædvanligt, og den dejligste hæse stemme.

Både drengene om min far kender til vores forhold. Og mere intense detaljer kender de også.

Men jeg er ikke flov. Jeg er bare overlykkelig lige nu. Intet kunne være bedre!

Liam trækker mig ind til sig og kysser på mig håret, og nusser mig på maven. Hans berøringer laver brandmærker på min bare mave. Han sætter spor. Dejlige varme, betryggende spor.

”Nu hvor vi faktisk er sprunget til fase 3 i et forhold, hvad så med fase 2 nu? En date? Bare dig og mig?” Siger Liam og vipper mit hoved op, så han kigger ned i mine øjne.

Jeg nikker og kysser ham. Mine hænder lander i hans nakke, og han kysser med. Hans hænder er på min talje. Vi udvikler ikke kysset. Det er bare et afslappet, men stadig lidenskabeligt kys.

”Hvad skal vi så lave?” Spørger jeg da vi har trukket os væk.

”Vi kunne se den her lille by kaldet Chesire. Jeg har aldrig set den sådan rigtigt. Men du kan jo vise mig rundt?” Siger han og kysser mig på panden.

 

Jeg har fået gjort mig klar, og står nu nede i stuen og venter på Liam. Han har været væk, for at gøre vores date klar. Han havde en overraskelse til mig.

Og mens jeg venter på Liam, kan jeg jo passende fortælle jer, hvad jeg har på til daten.

Jeg har nogle sorte/grå jeans og en grå sweater der har et hvidt skær. Så selvfølge mine læder boots, som Liam faktisk har givet mig i fødselsdagsgave da jeg blev 18 i efterårsferien. Han gav mig også en sølv diamant halskæde.

Niall havde givet mig øreringe, og Harry’s navn stod også derpå, så jeg gætter på de delte den gave.

Louis havde givet mig et kondom, fordi han bustede mig og Liam i at have sex. Men han gav mig selvfølgelig en ordentlig gave. Han gav mig nogle høje hvide, simple stiletter. Jeg synes det er mega flotte.

Zayn gav mig make-up og en bamse hvor der stod, ’Wanna Hug Me?’. Mega sød gave, men den der topper, er helt klart Liam’s.

Marcel var der også. Jeg snakkede bare ikke med ham. Han sendte mange triste og forvirret blikke, men jeg ignorerede det. Jeg snakkede stort set kun med drengene og så Clarice. Og selvfølgelig min familie. Selvom der ikke er meget tilbage af den.

Det passede perfekt. Liam holder udenfor i hans bil.

Jeg nærmest løber ud til ham. Og da jeg har lukket døren er Liam steget bilen. Han er virkelig lækker. Ej undskyld, men det er han squ. Han har almindelige, men stadig stilet cowboy bukser på, og så har han en rød T-shirt med en jakke der har samme farve. Det er ikke en udendørsjakke, men en pyntejakke. Jeg har lige glemt hvad det hedder.

Og så prikken over i’et, han har røde converse, og så sidder håret perfekt til den ene side.

Jeg løber hen i hans arme. Han løfter mig og kysser mig tre gange blidt på munden.

”Det var længe du var væk!” Siger jeg og smiler, da han har sat mig ned.

”Mhmmm… Det ved jeg. Nu håber jeg du kan lide overraskelsen.” Han smiler varmt og kigger med de blødeste øjne på mig. Jeg elsker virkelig hans brune øjne. De kan fange en hver pige, og hvis han vil, sno dem og hans lillefinger.

Jeg smiler til ham, og sætter mig ind i bilen. Han holder døren for mig. Sikken gentleman.

”Tak.” Siger jeg og Liam lukker døren.

”Altid for dig babe.” Siger han og sætter sig ind. Jeg smiler stort. Min verden ser ud til at være perfekt nu. Jeg mangler bare stadig at forklare Marcel, at det ikke er os. Men det skal gøres med stil.

Og så har jeg fået tilbudt et modeljob, som faktisk vil sikre at jeg ikke behøver at gå i skole mere. Pengene. Altså til jer der var i tvivl. Men jeg vil stadig gå i skole.

Jeg vil uddanne mig indenfor musik, har jeg fundet ud af. Og ja, det kan man. Min far gjorde inden for den tekniske linje. Jeg vil gå indenfor den musikalske linje. Jeg har fået af vide af så mange at jeg har en smuk stemme. Jeg prøvede at optage det, og det lød faktisk okay.

Liam sætter nøglerne i og drejer om på den. Motoren siger en høj lyd, og så bakker Liam ud af vores indkørsel.

Fuck han er lækker når han kører bil. Jeg ved ikke hvorfor. Virkelig ikke, men det er han bare.

Jeg er bare mærkelig. Og sådan er det. Men også klog. Jeg er på ingen måde selvglad vel, men jeg synes godt om mig selv. I modsætning til alle verdens piger. Og det er ikke engang løgn. Næsten alle piger på jorden hader noget ved sig selv, men ikke mig. Jeg kan stort set lide det hele.

”Så er vi her.” Siger Liam. Vi holder på en parkeringsplads, inde ved parkeringshuset i Chesire. Han har kørt os til den hyggeligste af min by. Jeg håber bare inderligt, at hans fans ikke ødelægger vores date. Liam har også sagt jeg ikke skal tage mig af dem.

Han tager min hånd, låser bilen og kører taget op. Det er en mega fed bil, men jeg gider ikke beskrive den. Faktisk vil jeg hellere bruge tid på at beskrive Liams smukke øjne, han perfekte rosa læber, hans flotte ansigt som bare er så hot, at selv solen er misundelig. Faktisk er Liam bare perfekt i mine øjne.

Vi går ud at parkeringshuset og kommer ind til den lille del af Chesire City.

”Vil du shoppe?” Spørger han, og kigger ned på mig. Jeg nikker. Shoppe. Egentlig ikke, men hvis Liam gerne vil.

Folk kigger noget efter os. De tager billeder, men ikke noget på twitter. Men det er da forståeligt. Liam kommer gående med en fremmede pige, og så holder vi i hånd. For fuck sake han er jo ligesom også verdenskendt. Hvad havde jeg forventet?

En journalist stopper os.

”Har i tid til et par spørgsmål?” Spørger hun. Vi nikker bare, og jeg rykker lidt tætter på Liam. Jeg er lidt nervøs, for at en fan sladre, og så vrimler det med fans overalt. Og så forsvinder vi fra hinanden.

Jeg er egentlig overrasket over, han ingen vagt har med sig eller sådan noget.

”Er i så kærester eller hvad?” Jeg går nærmest i panik da det sidste spørgsmål er stillet. Om vi er kærester. Den må jeg lade Liam om. Men næ nej. Journalisten kigger på mig.

”Er I?” Gentager hun.

”Altså… D - Det ved jeg faktisk ikke.” Liam tager heldigvis over, da han vist godt kan høre på min stemme at jeg er nervøs. Han er virkelig så sød.

”Nej. Ikke endnu.” Siger han og kigger ned på mig.

Journalisten siger tak og går. Thank god. Jeg overlevede.

”Tak.” Siger jeg og kysser ham på kinden. Han vender mig om, og trækker mig ind i et kram. Det ser nok lidt sjovt ud.

Liam er jo omkring 1,80 og jeg er kun 1,60. Jeg er 20 cm laver en ham. Det er derfor han kigger ned på mig, og når han skal kysse mig, bukker han sig lidt, og jeg står lidt på tær.

Vi har gået lidt rundt i butikkerne. Han gav mig en trøje. Den er vildt flot. Det er en hvis top, som går langt ned i armene. Udskæringen er vildt flot, og den sidder godt på mig. Midt på trøjen er der Ying og Yang tegn. Jeg synes den er vildt fed, og den var faktisk billig.

Ikke for at være irriterende, men så gav han mig også et par sko. Han valgte dem selv, fordi han insisterede på at jeg skulle have dem. Det er converse med 1D skrevet overalt. Jeg var overrasket over at man kunne få sådan nogle converse. Men det var ægte. Mærkevare.

Det var faktisk flotte. OG så viser det at jeg støtter dem. For ja, det gør jeg.

Jeg ved mere om Liam og de andre end nogen anden directioner. Jeg siger ikke at jeg er directioner, men jeg kan lide deres musik, og selvfølgelig dem.

Vi sidder i bilen, på vej hen til den overraskelse Liam har til mig. Jeg sidder og venter i spænding. Liam har fokus på vejen. Han har fortalt han næsten lige har fået kørekort, så han er meget koncentreret. Det gør mig også mere tryg. Altså, end hvis han sad og kiggede på mig hele tiden.

Jeg har opgivet at plage om overraskelsen for Liam er bum stille. Sådan, helt stille.

Han tager min hånd da bilen stopper.

”Håber ikke du er mørkeræd.” Siger han kækt.

Jeg ryster undrende på hovedet.

”Nej… Jeg er ikke mørkeræd.” Siger jeg og smiler til ham.

”Godt.” Siger han og giver mig et sort bånd.

Jeg skal have bind for øjnene. Det hader jeg, men jeg må bide det i mig.

Jeg tager det op foran øjnene, og Liam hjælper mig med at binde det bag på.

Liam stiger ud af bilen og lukker døren. Lidt efter går min dør op, og han tager min hånd. Han trækker mig blidt ud af bilen. Jeg støtter mig op ad ham og Liam lukker døren bag mig. Han låser og ruller taget op.

Vi begynder at gå. Jeg kan mærke vi går på græs, og at der er en stigning.

Liam holder stramt om min talje og fører mig fremad mod overraskelsen.

Da vi er på toppen af bakken, stopper vi. Han tager bindet for mine øjne af, og det første jeg gør er at tabe kæben. Wow.

Han har lagt et tæppe. På tæppet står der stearinlys, og ved siden af en lille kurv. Liam sætter sig. Han åbner kurven, og han tager cola og noget mad op af den. Små sandwichs. Jeg var faktisk begyndt at blive sulten. Jeg fik nemlig morgenmad klokken 8 og nu er klokken 13. Det er lang tid uden mad.   

Jeg forstår godt hvorfor han har valgt cola, i og med han skal køre os hjem. Og jeg er heller ikke til alkohol, så det har jeg det fint med.

Jeg satte mig ned foran ham. Han gav mig en tallerken.

”Jeg håber duer sulten.” Siger han og rækker mig en sandwich.

”Altid!” Han griner. Hvorfor griner han? Det er da ikke fair!

”Du lyder ligesom Niall, når du siger det sådan.” Han smiler og drikker lidt cola. Jeg betragter hans bevægelsen og begynder selv at spise.

Da jeg har taget første bid, siger Liam noget virkelig sødt. Jeg vender hovedet om, og holder hånden for min mund, imens jeg fniser. Jeg fniser ellers aldrig. Jeg ligger sandwichen fra mig og kigger på Liam. Jeg tygger af munden.

”Ser jeg sød ud, når jeg spiser?” Jeg kigger undrende på ham. Han nikker og lægger også sin mad fra sig. Han rykker det væk.

Vi har spist og nu ligger vi bare og nusser.

Han kigger ned på mig, og vores mødes kort efter. Han udvikler kysset og vender sig om, og ligger nu ovenpå mig.

”Alexia! Hvad.. Men… Vi?!” Marcel’s stemme skærer i hele mit hoved, og det er virkelig ubehageligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...