Why can't you just trust me// Simstegneserie.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 aug. 2013
  • Opdateret: 28 sep. 2013
  • Status: Færdig
Dette er endnu en del af min simstegneserie. Den handler om Ell og Matt, hvis forhold bliver sat på prøve, da en ny dreng starter i klassen. Hans navn er Dave, og har allerede et godt øje til Ell. En del jalousi vil dukke op hos Matt, hvilket får ham til at gøre nogle dumme ting. Men hvis du er så forvirret, så vil en sød lille brunette sagtens kunne sno dig om hendes finger. Måske bliver det enden af deres forhold, eller så kan de komme igennem det. En ting er sikker.. Deres forhold bliver sat på prøve.
-Hvis du er interesseret i at læse de andre forrige tegneserier, kan du finde dem under mine andre movellaer. c:

55Likes
245Kommentarer
5034Visninger
AA

25. 25.


Jeg var så flov over, at skulle vise min svage side til Dave. Jeg kunne ikke gøre for det, jeg er langt fra mig selv lige nu. Jeg måtte tage mig sammen. Hvis det har været Matts plan fra starten, så skal han ikke få chancen, for at nyde slutningen. 

"Jeg er ked af, at du skal se mig sådan", sagde jeg, og mente det. Jeg har aldrig vist nogen min svage side, andre end Matt. Matt og jeg har jo også været uadskillelige, så det kunne jo ikke undgås. Han trak mig ud af det kram, vi vidst havde fået skabt, og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg havde egentlig ikke lagt mærke til, hvor mørke og smukke hans øjne egentlig var. De kiggede blidt på mig, men der var noget dybere i hans øjne. De minder mig om noget jeg har set før. Jeg kan ikke helt få et ansigt frem, men det er en person. Der tydeligvis ikke er Dave.

"Hey, du skal ikke undskylde. Du holder tydeligvis meget af Matt, og det er nok grunden til at du reagere sådan. Det var jo også en svinsk handling, og det ved han sikkert også. Han er ikke din tårer værd, hvis han kan gøre sådan noget. De eneste tårer, der burde komme fra dine øjne, er glædeståre. ", sagde han, og hans ord gjorde mig helt varm inden i. Tanken om at han ikke var ligeglad med mig, selv efter at jeg skred fra ham. Det virker som om at han har lagt hele perioden bag sig, og bare er kommet videre. Hvorfor kan han bare gøre det så hurtigt, imens jeg står og tænker over det, så pokkers meget når jeg er alene. Jeg burde egentlig have fortalt Matt det, men nu kan han ærligtalt rende mig. Jeg er glad for at Dave, tør at trodse Matt. Jeg er også glad for at det er Dave der står her lige nu og ikke Matt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...