One Direction | World Of Valerie

"Milioner af piger rundt i hele verden, for hver dag knust deres hjerter. Men aldrig havde jeg regnet med at det ville blive min tur. Han har jo altid været der for mig, så hvorfor vælger han at gøre det her, lige når jeg har mest brug for ham, han ved jo godt hvor svært jeg har det med mine forældres død. Han var den eneste jeg havde tilbage, og nu er han også væk" Kære dagbog, lige nu får jeg det nok til at lyde som om at Zayn har begået selvmord, men dog ikke.. Han har været mig utro med Perrie Edwards, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg blev nød til at finde en måde at komme ud med mine følelser på, så nu prøver jeg altså det her. Alt er gået galt, fra at have både forældre, og en fantastisk kæreste, Har jeg nu ingenting, og det dræber mig ligeså stille. Jeg hader at sige det, men kniven er gået hen og blevet min bedste ven. De er overalt på min krop. Arene. Kære dagbog, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, for inderst inde, så elsker jeg ham nok stadig.."


~ Valerie

16Likes
7Kommentarer
1087Visninger
AA

4. Kapitel 2.

 

 

Aftenen var nu to dage væk, men man kunne ikke sige at tiden havde lindret smerten. Det var stadig som om at der var et hul i mit hjerte som bare blev større og større. Og selv om der kun var gået to dage, havde jeg indset at han ikke ville komme tilbage, jeg ville ikke have ham tilbage. Hvad snakkede jeg om?det ville jeg jo godt, for inderst inde, savnede ham som bare fanden.

Mit liv var så elendigt, jeg havde mistet mine forældre og nu også den eneste jeg elskede. Zayn. Før havde mig og Zayn praktisk talt boet sammen, jeg sov ved ham hver dag efter mine forældres død, men nu var det hele ødelagt og jeg hængte på min forfærdelige tante.

Det hele kom som et slag nu havde jeg for alvor ikke et eneste elskværdigt menneske tilbage i mit liv, og bare tanken fik tårene til at strømme ned ad mine kinder. Jeg prøvede arrigt at tørre dem væk, men som jeg gjorde det, begyndte endnu flere tårer at strømme.

Jeg smed mig i sengen og hulkede ned i puden, hele lørdagens aften kørte som et flashback igennem mit hoved. Den aften mit liv blev til et levende helved.

Jeg tog min dagbog frem, slog op på en tom side, og så straks siderne blive våde af tårer.

"Milioner af piger rundt i hele verden, får hver dag knust deres hjerter, men aldrig havde jeg regnet med at det ville blive min tur. Han har jo altid været der for mig , så hvorfor vælger han at gøre det her lige når jeg har mest brug for ham. Han ved godt hvor svært jeg har det med mine forældres død.

Han var den eneste jeg havde tilbage, og nu er han også væk.

Kære dagbog, lige nu får jeg det nok til at lyde som om at Zayn har begået selvmord, men dog ikke.. Han har været mig utro med Perrie Edwards og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg blev nød til at finde en måde at komme ud med mine følelser på, så nu prøver jeg altså der her.

Alt er gået galt. Fra at have både forældre og en fantastisk kæreste, har jeg nu ingenting, og det dråber mig ligeså stille.

- Valerie.

Imens jeg skrev det, blev siderne ligeså stille gennemblødte, og mine øjne helt hævede og røde. Jeg snøftede engang, og tørrede mine øjne med ærmet.

 

 

Det jeg gjorde mod Valerie i lørdags, fortrød jeg mere end noget andet. Jeg var fuld og Perrie lagde an på mig, men det var ikke nogen god undskydning.

Jeg elskede Valerie meget højt, meget højere end jeg nogensinde havde elsket Perrie, men alligevel kunne jeg finde på at gøre sådan noget, selvom jeg var fuld gav det overhovedet igen mening.

Jeg var sur og skuffet over mig selv, og jeg kunne slet ikke forestille hvordan Valerie så måtte have det.

Mine fingre havde trykket hendes velkendte nummer mange gang i løbet af dagen og dagen i går, men ingen af mine opkald havde Valerie svaret på, og jeg bebrejdede hende ikke.

Jeg bebrejdede hende heller ikke for den røde hånd hun havde fået lavet på min kind. Det hele var min skyld og jeg vidste det godt. Vi havde været sammen i to år, og hun havde været igennem en masse.

Hendes forældre døde for mindre end et halvt år siden, og for en måned siden begyndte hun at drømme om dem, på den dårlige måde. Det jeg gjorde var forfærdeligt, og det var også et af de dummeste tidspunkter, og jeg skammede mig så meget.

Jeg vidste jo godt at det ikke ville blive en skid bedre af den grund, det ville sikkert aldrig blive godt igen, men jeg måtte holde håbet højt, for hvis jeg ikke troede på det, ville det i hvert fald ikke ske. 

Det var også derfor jeg igen tog telefonen frem og trykkede Valerie's nummer endnu engang. Denne gang tog hun den.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...