One Direction | World Of Valerie

"Milioner af piger rundt i hele verden, for hver dag knust deres hjerter. Men aldrig havde jeg regnet med at det ville blive min tur. Han har jo altid været der for mig, så hvorfor vælger han at gøre det her, lige når jeg har mest brug for ham, han ved jo godt hvor svært jeg har det med mine forældres død. Han var den eneste jeg havde tilbage, og nu er han også væk" Kære dagbog, lige nu får jeg det nok til at lyde som om at Zayn har begået selvmord, men dog ikke.. Han har været mig utro med Perrie Edwards, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg blev nød til at finde en måde at komme ud med mine følelser på, så nu prøver jeg altså det her. Alt er gået galt, fra at have både forældre, og en fantastisk kæreste, Har jeg nu ingenting, og det dræber mig ligeså stille. Jeg hader at sige det, men kniven er gået hen og blevet min bedste ven. De er overalt på min krop. Arene. Kære dagbog, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, for inderst inde, så elsker jeg ham nok stadig.."


~ Valerie

16Likes
7Kommentarer
992Visninger
AA

3. Kapitel 1.

 


 

Bassen pumpede højt i mine ører, det var en helt almindelig lørdag aften, hvor mig og drengene var i byen. Festen havde været igang i godt en time. Fordi jeg egentlig havde en ret vigtig aftale imorgen, havde jeg ikke drukket noget, men alligevel havde Zayn fået mig overtalt til at tage med.

Når vi lige snakkede om Zayn, havde jeg faktisk ikke set ham i ti minutter, men da jeg sad og snakkede med Harry i baren, var det ikke rigtigt noget jeg tog mig af.

Dog havde jeg holdt nok øje med ham til at vide at han havde fået rigeligt at drikke. Zayn havde haft det lidt svært med sin familie her på det sidste, han havde ikke set dem i en evighed, og det var nok også derfor at han havde drukket så meget her til aften, for det lignede bestemt ikke den Zayn som jeg kendte for blot nogle måneder siden.

Harry sad og snakkede til mig men jeg hørte egentlig ikke efter, i stedet for sad jeg og spejdede efter Zayn, men han var ingen steder at se.

"Kom nu Val, vi skal danse, du kan ikke sidde her hele aftenen"

Sagde Harry bedende, og endelig lod jeg mit blik vende sig mod ham, og da jeg alligevel ikke kunne se Zayn nogen steder, kunne jeg ikke se andre muligheder end at gå med Haz.

Det var ikke fordi jeg ikke kunne li Harry, faktisk var han min bedste ven af drengene. Det var bare det at jeg ikke rigtig havde lyst til at danse,og var i det hele taget bare slet ikke i festhumør.

Dagen idag havde været forfærdeligt, jeg vågnede op med en forfærdelig hovedpine, og Zayn var åbenbart taget et eller andet sted henne, så jeg var helt alene i huset.

Jeg gik med Harry ud på dansegulvet og begyndte at rokke i takt til musikken

 

                                                                                  ******

 

Efter noget tid hvor mig og Harry havde danset, var Zayn stadigt ikke til at få øje på. Jeg begyndte at blive en smule nervøs for det var efterhånden ved at være to timer siden jeg sidst havde set ham, og tænkte egentlig det værste.

Jeg spejdede igen rundt efter ham, men får jeg overhovedet nåede at skimme halvdelen af lokalet, råbte Harrys stemme lige ind i mit øje, og fik mig til at klemme øjnene sammen.

"Av for helvede, Harry!" Sagde jeg surt og tog mig til øret.

"Ups, sorry" Forsvarede han sig, og tog hænderne op foran hovedet.

Jeg kunne se at han prøvede at finde på noget at sige, men samtidig skimtede han hele tiden over til hans venstre side, 

" Hvad kigger du på Harry?" Spurgte jeg og lader mit hoved vende sig over mod det punkt som han kiggede på. Men Harry er hurtigere end mig og når at tage fat i mit hoved og dreje det hen til ham.

"Kom vi skal hen i baren" Siger han og begynder at trække i min arm.

"Nej Harry jeg er ikke helt dum, hvad er der derovre som du skjuler for mig!" Jeg tænkte lidt over mine ord, og så slog det mig.

"Ej fuck, min lille Hazza har fundet en pige!! Må jeg ikke nok se hende, kom nu Haz!!" Udbrød jeg og hoppede op og ned af bare begejstring.

Jeg vendte mig, og kiggede til min højre side. "Valerie!" Råbte Harry panisk. Men det var for sent. Jeg havde allerede fået øje på det.

Min mund åbnede sig, og jeg kunne mærke tårene løbe ned af mine kinder. Jeg mærkede en hånd som tog fat i min skulder, men jeg vristede den af, og tog fire bestemte skridt hen mod ham.

Jeg rev deres hoveder fra hinanden og kiggede såret ind i Zayns øjne, før jeg klaskede min hånd på hans kind.

"Hvordan kunne du gøre det!?" Græd jeg, og løb igennem hele salen og ud af døren. Jeg kunne høre dem råbe, og min mobil kime, men jeg tog mig ikke af det.

Mit liv var ødelagt, jeg havde ingenting tilbage. Først mine forældre og så den person som jeg troede altid ville kunne stole. 

Den som jeg stollede aller mest på, havde lige svigtet mig, Jeg var knust, helt og aldeles ødelagt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...