Undrer du dig mon over mit ensomme hjerte? (Novelle/Digt ting)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2013
  • Opdateret: 28 jul. 2013
  • Status: Igang
Jeg kom på denne Novelle/ Digt ting, ved at høre sangen Mute! - One love.
Og den er god til at give inspiration. Den gav lyst til at skrive med det samme, og det sker ikke så tit mere.. Håber i ville kunne lide min lille novelle. For det er ret sjældent, at jeg lægger noget ud længere.
God fornøjelse ^^

1Likes
4Kommentarer
291Visninger
AA

1. De hvisker og kalder mit navn alle vegne


Du ser mit navn. Det er i alle aviser og alle vegne. Du troede jeg bare var en irriterende teenager, der bare havde knust sit hjerte. Men jeg er ikke den samme. Nej, jeg vil aldrig være den samme længere. Jeg bestig den højeste bygning, og stod ud fra kanten af taget. Nej, aldrig den samme længere. Drengende brugte mit udseende, til at gøre andre drenge jaloux. Men du var ikke som de andre. Nej, du ville aldrig blive ligesom de andre, for du havde taget fat om mit døende hjerte. Du gav mig atter liv, og en fremtid at tænke frem til. Du ser mit navn igen næste morgen. Dine øjne falder på et punkt udefra dit vindue. Et bestemt punkt, hvor alle mennesker i hele byen er samlet om. Undrer du dig ej over mit ensomme hjerte? Ville du mon bakke mig op igen? De hvisker og kalder mit navn alle vegne. Dybt inde i dig selv, kan du se, at du stadig elsker mig. Undrer du dig igen om mit ensomme hjerte? Jeg går hvileløs rundt i gaderne, og undrer mig over dine ord. Hvorfor ville du ikke havde mig længere? Alle drengende i byen, bad om min hånd. Hvordan kan netop du, ikke forblive min så? Alle ved jeg er smuk og uforglemmelig, og det ved du også. Men alligevel, måtte jeg ikke få dig. Den endeløse tåre, triller ned ad min kolde kind. Smerterne i mit bryst, de nægter at forsvinde. Er det mon døende? Du gjorde mig til den jeg er nu, og jeg vil aldrig blive den samme. Aldrig. Jeg går baglæns, helt fortryllet af den stjerneklare nat, der er over mig. Jeg støder på den anden kant af taget, og en advarsel skyder op i mig. Dit hjerte springer et slag over, og du løber ud af døren, helt ude af den. Der bliver råbt mit navn alle vegne, og jeg kan ikke finde din stemme blandt dem. Hvor er du mon henne nu? Har du forladt mig helt nu? Du tager dig ikke over at døren stadig er åben, da du løber ned ad gaden og lægger ikke mærke til de mange mennesker, der hvisker mit navn omkring dig. Nej, du har helt glemt mig, og mit hjerte gør så ondt. Hvad er det der sker? Jeg er smuk, er jeg ikke? Undrer du dig ikke over mit ensomme hjerte? Jeg lader min ene fod glide ud over kanten af taget, og mærke den friske luft omringe min fod. Hvordan måtte det ikke føles, at lade sig læne tilbage og bare falde? Ville du mon tillade det? Ville du mon bare være ligeglad? Endnu flere endeløse tårer, drypper ned på min hvide sommerkjole. Smerten.. Du kan ikke tro det du ser. At jeg bare kunne få mig selv til at gøre sådan noget. Det måtte jo være sindssygt. Jeg kunne ikke klare de tanker længere. Jeg er smuk, men ikke smuk nok til dig. Jeg spreder mine arme ud og tager så det sidste tøvende skridt, men fortryder intet. Hvis jeg ikke var smuk nok til dig, så er meningen med mit liv intet længere. Der var stille et øjeblik, og du kunne høre dit eget hjertes sidste slag, inden du skubbede alle folk til side, og løb alt hvad du kunne over til bygningens side, og kiggede op. Jeg kunne se taget blive mindre og mindre, og jeg lukkede øjnene, og fyldte min krop med frisk luft. Hvad ville du mon sige? Du råber mit navn gang, på gang. Men det overdøves af luften i mine øre. Ville vi mon atter mødes igen? Mit hjertes sidste slag bliver stoppet. smerten i mit bryst stopper brat, og jeg sukker og fredfyldt. 
Skrig. Skrig over det hele. Ikke bare en var død. Men en dreng og en pige. Sammen på jorden. Ligesom et ulykkeligt forelsket par. Han prøvede at redde hende fra døden, men kunne ikke. I stedet ville han dø sammen med hende. For han ville følge hende, og beskytte hende. For han var hendes fungerende hjerte.
Du ser mit navn. Det er alle vegne. Undrer du dig mon over, mit ensomme hjerte? Eller hvordan du ville ændre dette? Jeg er smuk, og alle drengende ved det. Hvorfor ville du mon så ikke have mig? Du havde aldrig været ligesom de andre. Nej, jeg ville aldrig blive den samme igen. Aldrig den samme igen. 

Hvorfor reparerede du ikke mit ensomme hjerte?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...