En Skyggejæger som Gæst

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2013
  • Opdateret: 28 jul. 2013
  • Status: Igang
Resumé:
Fantasy Konkurrence 3:
Skyggejægeren Josh Rosebird kommer på besøg fra Idris. Han og Clary bliver efterhånden gode venner, lidt for gode venner, hvilket vækker jalousi hos Jace. Da Isabelle fortæller Clary, at Jace kan lide hende, forstår hun ingenting, i hvert fald ikke indtil det mest uventede sker…

Dette er en fan fiction novelle, som er skrevet så den mere eller mindre ville kunne smides ind midt i første bog af TMI. Hvis du ikke kan vente på at læse det uventede, så spring til sidste kapitel ;)

Note: Hvis du ikke har læst The Mortal Instruments (da: Dødens Instrumenter) kan jeg først og fremmest kun anbefale dem, men jeg har lavet nogle hurtige forklaringer til begreberne bagerst :)

6Likes
1Kommentarer
760Visninger
AA

5. Noget i Kog

Kapitel 4 - Noget i Kog

”Har du slet ikke haft nogen som helst form for kamptræning?” spurgte Josh, imens han tegnede en iratze på Clarys arm i hendes seng. Hans måde at føre stelen på var mindre elegant end Jaces, mere anstrengt, syntes hun.

”Du bliver nødt til at kunne forsvare dig selv, og ikke kun imod dæmoner,” fortsatte han, da Clary rystede på hovedet, så hendes filtrede, røde lokker dansede om hovedet på hende. Hans stemme var underligt irettesættende, ikke så venlig, som den ellers havde været.

”Jeg har jo ikke været en skyggejæger før nu,” forsvarede Clary sig, hvilket udløste et suk hos Josh.

”Nej… Så der er kun en ting at gøre.”

”Hvad?” spurgte hun, da han ikke selv fortsatte.

”Jeg underviser dig.”

Clary så forundret på ham. Hun tvivlede på, at han ville kunne lære hende noget som helst, men at forsøge var bedre end at side og dandere den hele dagen.

”Kom, vi starter nu.” Josh puttede sin stele tilbage i en bukselomme og rejste sig op fra madrassen på ingen tid.

”Nu?” Clary følte sig stadig svag i kroppen efter at have været næsten paralyseret af frygt, desuden var klokken mange.

”Ja, nu, vi kan lige nå et par timer inden sengetid.”

Imens de bevægede sig hen til træningsrummet, undrede Clary sig over, hvornår sengetid for Josh mon var, for hun ville normalt gå i seng om en til to timer inden klokken passerede elleve.

 

Omkring midnat var det faktisk lykkedes Clary at slippe uskadt fra nogle af Josh’ forskellige angreb. Pludselig gik døren op, og Isabelles overraskede ansigt dukkede op i den.

”Øhhhh, hvad laver I?” spurgte hun meget forvirret.

Josh skyndte sig at få hænderne af Clarys hals, og Clary, som lå på gulvet og var ved at skulle kæmpe sig fri af en kvælning, næsten fløj op at stå med blussende kinder.

”Jeg lærer selvforsvar,” svarede hun hurtigt, som om hun skulle dække over noget.

Isabelle blinkede et par gange, inden hun med sin stærke stemme råbte over skulderen:

”Alec! Jace! Har fundet hende!”

Kort efter dukker de op med samme forvirrede ansigtsudtryk, som Isabelle havde haft.

”Hvorfor er I herinde?” spurgte Alec mistroisk, og så undersøgende på Clary, der gentog sit svar:

”Jeg lærer selvforsvar.”

”Midt om natten?” Alec blev ved at virke mistroisk, så Clary måtte nok forklare:

”Jeg blev overfaldet udenfor Pandemonium, så derf-” Jace var på ingen tid over ved hende og i gang med at gennemse hendes hoved for skader.

”Der skete ikke noget, eller det vil sige, jeg slog min arm, me-”

”Hvem har tegnet den?” forlangte Jace at vide midt i Clarys forklaring og holdt hendes arm oppe, hvorpå runen næsten var falmet.

”Josh, men altså vi-”

Jace afbrød igen ved at springe over foran Josh, faretruende tæt på ham med ansigtet helt oppe i hans.

”Og hvad tænkte du på, om jeg må spørge? Hvor var du henne? Du skulle have været der!” Jaces stemme var så kold, at Clary for et øjeblik frygtede, at han ville slå fra sig.

”Det er okay, det var ham, der reddede mig. Han var ovre at køb is, da jeg gik fra ham - det var min egen fejl, men nu lærer han mig at forsvare mig selv.” Clary tog fat I Jaces arm og prøvede at hive ham væk, men han blev stående med sit nedstirrende blik fastlåst på Josh.

Isabelle prøvede også at trænge igennem til ham ovre fra døren:

”Kom nu Jace, det er sent, og vi har flere dæmoner at skulle jagte i morgen.”

”Hvordan kan jeg være sikker på, at du er der for at beskytte hende? Hvordan skal jeg kunne overlade hende til dig, imens jeg er væk?” sagde Jace med ordene helt fremme i munden, som spyttede han dem ud.

”Jace!” Clary hev til, så han blev nødt til at tage et skridt tilbage for at genfinde balancen.

”Lad ham nu være, det var ikke hans fejl!”Clary stillede sig beskyttende ind foran Josh og mødte de gyldne, lettere sammenknebne øjne med al den styrke, hun kunne finde.

”Fint,” sagde Jace endeligt:

”-Men så bliver I på instituttet.” Med den ordre forlod han træningsrummet, Isabelle og Alec lige i hælene på ham.

”Det må du undskylde,” sagde Clary til Josh, inden de skiltes for natten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...