En Skyggejæger som Gæst

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2013
  • Opdateret: 28 jul. 2013
  • Status: Igang
Resumé:
Fantasy Konkurrence 3:
Skyggejægeren Josh Rosebird kommer på besøg fra Idris. Han og Clary bliver efterhånden gode venner, lidt for gode venner, hvilket vækker jalousi hos Jace. Da Isabelle fortæller Clary, at Jace kan lide hende, forstår hun ingenting, i hvert fald ikke indtil det mest uventede sker…

Dette er en fan fiction novelle, som er skrevet så den mere eller mindre ville kunne smides ind midt i første bog af TMI. Hvis du ikke kan vente på at læse det uventede, så spring til sidste kapitel ;)

Note: Hvis du ikke har læst The Mortal Instruments (da: Dødens Instrumenter) kan jeg først og fremmest kun anbefale dem, men jeg har lavet nogle hurtige forklaringer til begreberne bagerst :)

6Likes
1Kommentarer
760Visninger
AA

7. Et Uventet Træk

Kapitel 6 – Et Uventet Træk

Om aftenen satte Clary sig med en skovl i Instituttets drivhus. Hodge havde givet hende lov til at plante nogle få jordbærplanter i et område, hvor der ikke var noget i forvejen. Hun sad for sig selv i den blå-sølv jungle af sære planter med stjernehimlen på den anden side af glaskuplen, som den eneste lyskilde. Hun lod tankerne flyde uforhindrede, imens hun gravede, da en stemme pludselig brød tavsheden omkring hende:

”De skal dybere ned.” Jaces stemme var lige så kold som natten.

”Undskyld,” vrængede Clary irriteret og gravede videre uden at kigge tilbage. Hun havde svært ved at se på ham efter det, Isabelle havde sagt.

”Ikke dybt.”

Clary mærkede, at hun var ved at tænde an, men hun ville ikke skændes, ikke med Jace, ikke nu. Så hun pegede graveskeen imod hans mørke silhuet:

”Så gør det selv,” sagde hun, så neutralt hun kunne overkomme.

Med et irriteret suk satte Jace sig ned på hug. Han skubbede hende provokerende til siden, men hun kæmpede for at ignorere det. Hun kunne ikke skændes med ham nu.

”Du har også lavet det alt for smalt, du kommer aldrig til at kunne få rødderne derned.”

Hun gispede, da ekkoet fra lussingen begyndte at svinge rundt i drivhuset som stemmer i mørket.

”Undskyld,” hviskede hun, da hun indså, at hun lige havde slået ham.

Jace tog sig til kinden med et blik, der antydede, at han kæmpede for ikke at slå igen. Hun mærkede den samme vrede boble inde i sig selv, anstrengte sig til det yderste for at holde ordene tilbage… Men fejlede:

”Men det er ikke fair! Du kaster om dig med piger som Kaelie, du siger, at kærlighed kun ødelægger folk, men alligevel! Alligevel må jeg ikke være glad for Josh. Alligevel skal han straffes, hver gang der sker mig noget, for lige pludselig betyder jeg åh så meget for dig, selvom du taler til mig, som var jeg en hund, og-”

Hun nåede ikke at sige mere, så gik hendes hjerte i stå…

Jaces læber var varme og ru mod hendes, hans hånd rystede under hendes hage og hans øjne var knebet helt sammen.

Hun gispede efter vejret, da han trak ansigtet tilbage. Hendes pløre af ord havde sat sig fast i halsen på hende, for hun kunne intet sige, hun kunne knap nok trække vejret.

”Kan du se, hvad jeg mener: Kærligheden ødelægger. Se hvor ødelagt jeg er blevet. Lige siden du kom ind i mit liv, er jeg gået mere og mere i stykker, og det samme er du! Jeg har prøvet og prøvet at benægte det, for vores begges skyld. Men det kan ikke benægtes, for lige meget hvor meget jeg end gerne ville have det til at stoppe, så kan det ikke lade sig gøre. Hver gang jeg ser dig sammen med Josh… Det er som om en nål prikker flere og flere huller i mit hjerte. Som om jeg langsomt forbløder. Det er ubærligt! Clary, du er min.” Han var ikke sur, han var ikke engang kold. Han talte desperat til hende helt fra hjertet, uden hverken jokes eller sarkastiske bemærkninger. Han var så åben og ægte at Clary havde svært ved at genkende ham.

”Jace…” Hun forsøgte at tale, men hendes hals lukkede sig sammen, så i stedet gjorde hun noget, hun længe havde villet, selvom hun først blev klar over, hvor gerne hun ville have gjort det, i det øjeblik der ikke længere var luft imellem dem. I det øjeblik deres læber på ny var forenede.

En overvældende bølge af ild slog ind over hende som en tsunami, der sendte spændinger ud i hele hendes krop, da Jaces tunge sneg sig ind i hendes mund. Det var ikke andet end et kort visit, et svagt prik til hendes egen, men det fik hendes hjerte til at begynde at slå igen, til at galopere af sted som en fuldblods hest.

”Vi bliver ødelagte,” sagde Jace ind i hendes mund.

”Jeg er ligeglad,” svarede hun.

”Jeg elsker dig Fray.”

”Og jeg elsker dig Jace.”

Han tog hende ind til sig. Så tæt ind til sig, at de næsten smeltede sammen, og i det øjeblik ville hun ønske, at de gjorde, at de ville smelte sammen for altid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...