Nothing like us

Den smukke pige Juliett som kommer fra Atlanta er altid blevet mobbet lige siden 3 klasse. All pigerne er meget misundelig fordi alle drengene falder for hende og ikke dem. Hun vil ikke have en kæreste. Men så møder hun Justin. Ændrer hun sit mål. Med ikke at få en kæreste før hun er 19.
#Hun er 17 nu:-)

#Justin Bieber er kendt.

37Likes
22Kommentarer
1907Visninger
AA

7. Opdaget.

Jeg vågnet klokken 9:00. Det gjorde jeg altid om lørdagen. Da jeg vågnede lå jeg helt tæt på Justin. Han havde sine hænder rundt om mig. Jeg fjernede hans hænder lige så forsigtigt og tog min mobil og sad og tjekkede om jeg havde fået en besked. Det havde jeg den var fra min far der stod "Du skal være hjemme 9:15. Jeg havde cirka 10 minutter at komme hjem på. Jeg ville ikke vække Justin, så i stedet kyssede jeg ham på kinden og lagde en seddel hvor der stod "Min far skrev at jeg skulle komme hjem så vi ses Babe. Utroligt at jeg fik mig selv til at skrive "Babe"

Når men jeg løb hjem. Jeg er glad for at jeg tog mine sorte Vans på.

Da jeg endelig var hjemme gik jeg ud i gangen og tog mine sko af. Jeg kiggede på klokken og den var præcis 9:15. "Far jeg er hjemme. Råbte jeg. "Juliett kom ind i stuen sagde han meget surt. Jeg gik forsigtigt ind i stuen og min far holdte hans mobil i hånden og kiggede meget surt "Hvor var du i aftes, råbte han. "Øhm, hos Rikke. Man kunne bare hører at jeg løj.

"Jeg har lige ringet til Birgitte, Rikke's mor, og hun sagde at du ikke var der. Han kiggede på mig og så at jeg havde noget på armen. Han gik hen til mig. "Hvad er det du har på armen. Han hev min arm frem og læste det han havde skrevet på min arm. Jeg kunne ikke se ham i øjnene da han så det. Jeg kiggede bare ned i jorden. "Var vi ikke enige om at du ikke skulle snakke med den idiot. Da han sagde det kunne jeg ikke lade vær med at sige "Stop nu, Justin er den bedste, og han passer godt på mig. "Du har kun kendt ham i en dag. "Og hvad så du kendte os kun mor i en dag! Jeg råbte det ind i hans hoved, og det skulle jeg ikke havde gjort. Han skubbede mig så jeg faldt og råbte "Skrid op på dit værelse og bliv der, du skal aldrig og jeg gentager aldrig se ham igen.. Jeg turde ikke svare ham igen så jeg gik op på mit værelse og græd.. Indtil. Jeg hørte en banke på mit vindue, jeg var bange men gik i lige vel hen til vinduet, da jeg så hvem det var græd jeg.. Du må ikke græde sagde...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...