Never give up (1D)

Den 18-årige Tiffany Jemeas, er blevet døv til en koncert. Mange tænker nok at livet er surt, når man er døv, hvilket Tiffany gerne vil give folk ret i. Hun kan ikke høre musik, men en dag ser hun en konkurrence på internettet. Det er ikke bare en helt normalt konkurrence. Det er en konkurrence som selveste One Direction holder. Vinderen får lov til at rejse med One Direction på tourné. Da Tiffany er kæmpe fan af One Direction, deltager hun selvfølgelig i konkurrencen, hun skriver og fortæller at hun er døv, hvordan det skete og at hun virkelig gerne vil lære drengene at kende.

18Likes
13Kommentarer
1017Visninger
AA

3. 2. Niall's Synsvinkel.

"Okay, det er det vi gør" sagde Louis. Vi havde fået af vide at vi skulle lave et forslag til en konkurrence, hvor en heldig pige kunne komme med på tourné. Forslaget skulle videre til dem højere oppe, som så skulle godkende det.

Ideen var endt på at personen der ville vinde, skulle skrive sende et brev ind om sig også ville Management udpege de 3 bedste og så skulle vi vælge en vinder. Okay måske en lang forklaring. Man kunne lige så godt sige: Fansene sender et brev ind. Management udpeger de 3 bedste og vi ville afgøre det.

”Når, nu har vi altså brugt hele eftermiddagen på det her, så skulle vi ikke smutte ned på Nandos og få noget at spise?” Spurgte jeg håbefuldt. De andre drenge brød ud i latter. ”Hvor er det typisk dig Niall.” Grinede Liam. ”Det er ikke min skyld at min mavesæk er så stor, vel?” Svarede jeg tilbage, mens jeg rejste mig.

”Nu går jeg altså, så må i selv bestemme om i vil med.” Sagde jeg, og så på dem.  De havde ikke lige opfattet mine ord, så jeg valgte bare at gå. Jeg kunne da ikke vente på, at de besluttede sig for at lette deres røv og gå med mig ned og spise. Jeg ville jo være død af sult, når de nåede dertil.

Jeg nåede hen til elevatoren, og trykkede på knappen som fortalte at jeg stod her og at jeg gerne ville ned. Der gik ikke lang tid før den kom og jeg steg ind. Der kørte en radio inde i elevatoren. Jeg begyndte at nynne med på den sang der kørte, men selvfølgelig kan jeg da ikke huske titlen.

Elevatoren stoppede og jeg gik ud, og videre ud af døren som førte ud til gaden. Jeg fandt mine solbriller frem og tog min hætte over mit hoved så jeg slap for de skrigende fans. Drengene havde vel fattet at jeg var smuttet, så det skulle ikke undre mig hvis de havde taget elevatoren efter mig.

Længere fremme så jeg Nandos.  Jeg kiggede hurtigt tilbage og for at se om drengene var kommet ud og det var de. Der gik ikke lang tid før der kom nogen forpustede drenge op på siden af mig.

”Var det virkelig så hårdt at følge med mig?” grinede jeg. Jeg kunne hører et par ’Ja’, hvilket fik mig til at grine endnu mere. ”I kan da bare lære at følge med mig når jeg går”

Vi nåede endelig hen til Nandos, efter den lange smertefulde tur, hvor jeg intet havde at spise.  Vi fandt et bord og bestilte den mad vi skulle have. Snakken begyndte og maden blev serveret.

*

Vi var endt hjemme hos mig, efter vi havde spist. Drengene havde stemt for, at vi tog hjem til mig og så en film, mens jeg var på toilettet. Det er så dejligt at de gider inddrage mig i at de bestemmer at tage hjem til mig, uden jeg havde sagt ja.

Når men som sagt var vi endt foran fjernsynet og sad og stenede en eller anden film. Jeg havde, som den eneste, hentet popcorn og slik. Altså for hvem elsker ikke popcorn og slik?

Midt i hele filmen ringede Harrys telefon.  Han gik ud i køknet og tog den, så han ikke forstyrrede os andre. Men som de nysgerrige folk vi er, skruede jeg helt ned for filmen så vi kunne hører Harry.

”Det skal jeg nok sige til dem. Ja, vi ses i morgen.” Afsluttede Harry. Harry kom ud af køknet og mødte 4 nysgerrige ansigter. ”Hvem var det?” Sagde vi i kor. ”Det var bare en fra Management, som ville sige at vores ide er gået i gennem og at i morgen skal vi ’fremlægge’ den for hele verden” Sagde han, med et smil på læben.

”Fedt” Sagde jeg.” Men hvornår skal vi så mødes i morgen?” ”Omkring klokken 10 sagde han” Sagde Harry. ”Klokken 10? Så må jeg hellere til at smutte hjemad, hvis jeg skal så tidligt op” Sagde Zayn og rejste sig. Louis, Liam og Harry erklærede sig enig og vi fulgtes alle sammen ud til døren.

Jeg fik sagt farvel til dem og gik så ind igen. Jeg så på klokken. 11:23. Jeg måtte nok hellere til at smutte i seng. Men det kunne jeg alligevel ikke.  Vi havde rodet så meget at det så herrens ud. Der var popcorn over det hele. Det så vidst ikke ud til at jeg kom i seng foreløbig

*

Jeg slog langsomt øjnene op da jeg hørte mit vækkeur. Eller det var det jeg troede det var. Det viste sig at være min mobil som ringede. Jeg rejste mig op i sengen og fik gnubbet den værste søvn ud af øjnene. Jeg holdte min mobil oppe og så på displayet. Det var Louis som var så sød at ringe.

”Det Niall” Sagde jeg da jeg havde taget den. ”Det er sjovt nok Louis, som ringer, men altså Niall hvor bliver du af? Klokken er 9:45” Sagde Louis. Jeg så hen på vækkeuret. Han havde ret, klokken var 9:45. ”Øm.. Jeg kommer om 15 minutter. ”Sagde jeg og lagde på før han kunne nå og svare.

*

Jeg var mødt op 20 minutter efter Louis havde ringet. Jeg havde nok været der til tiden, hvis det ikke var fordi jeg skulle rydde op til klokken halv et. Vi havde fået et bord, som vi skulle side ved, lidt ligesom da vi skulle annoncere ’Where We Are’ touren. Denne gang skulle vi jo bare annoncere konkurrencen.

En mand kom hen og fortalte os at der var 2 minutter til vi skulle på. Vi fik sat os ned og den samme mand gav os nogle vandflasker, da det sikkert ville blive varmt. Manden talte ned fra 5, og vi gik på.

*

En time efter vi havde afsluttet Interviewet, var det kommet over 100.000 mails, havde vi hørt. Heldigt det ikke var mig der skulle læse dem, for så var jeg først død.

Vi havde stemt at tage hjem til Liam denne gang, så det var ham som skulle rydde op efter os. Så slipper jeg da for det. Altså med mindre vi skal overnatte der, så bliver vi nok tvunget til at hjælpe.

”Okay, tænk lige på alle de piger som sender en mail ind, og kun én heldig vinder. Stakkels resten af pigerne” Sagde Harry, da vi sad i Liams bil. ”Men så tænk på den heldige pige som vinder konkurrencen” Svarede jeg ham.” Det må jo blive den bedste måned i deres liv.” ”Og måske også vores. Altså hvis hun er lækker.” Tilføjede Harry lavt. Jeg mener nok jeg var den eneste der hørte det

Liam stoppede bilen, og jeg fandt ud af at vi var ankommet til hans lejlighed.  Vi steg alle ud og gik mod lejligheden. Liam låste os ind og vi gik sammen ind i lejligheden.

Jeg var den første til at smide sig på sofaen og tænde for fjernsynet. Der var bare nogle reklamer og hvem gider se dem. Jeg skulle lige til at skifte da jeg så en speciel reklame. Det var nemlig en reklame om vores konkurrence. Jeg kaldte de andre drenge hen til sofaen. Nogen var hurtigere end andre. Vi sad og så de 3 minutter som reklamen varede.

”Hvorfor har de dog brugt penge på en reklame når Facebook og Twitter er opfundet?” Spurgte Zayn.” For at flere piger skal lære os at kende, måske?” svarede Louis. Liam var gået ind i køknet igen og hentede nogle popcorn. 

Vi fandt en film i fællesskab og satte den på. Ja, det skulle nok blive en god aften.            

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...