Jeg har aldrig hadet dig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2013
  • Opdateret: 7 aug. 2013
  • Status: Igang
Sophies liv er et bad, i forkerte og rigtige barndomsminder, og en muligvis fiktiv ulv der stalker hende af kærlighed. Hvor end hun er ved den fiktive ulv aldrig lade hende værre. Og den bliver stærkere jo tættere den kommer på hende.
I mange år er den som en beskytter, men snart må 13 årige Sophie betale prisen. Hun skal gifte sig med den blå ulv.
Da hun en dag finder en 5 årig pige overladt til døden, tager hun hende til sig. Men hendes livstil er svær når man har en lille social 5 årig. ** Jeg er med i fantasy konkurencen, og jeg håber i kan lide den her historie. Jeg har valgt kategori 1**

4Likes
3Kommentarer
485Visninger
AA

4. Et flugtforsøg

"Hvad fuck er det du synger"

Jeg kravler over til hende, og klemmer hendes skuldre, og retter hende dermed op. Hun er bogstaveligt talt hvid af rædsel, og er næsten lammet. Hendes mund bevæger sig lidt, og hun stopper i en sætning. 

"Sandheden.. Var det ikke det jeg skulle?" Det er lykkedes hende at opretholde et lille strejf af ro, i den skræmte perfekte stemme. Hvilket igen gjorde det her sted gyseligt. Ligeså gyseligt som hun havde sunget. Måske værre. Det blev næsten plusset til det der var før. Så det blev endnu værre, selvom jeg troede det ikke kunne blive det. Jeg tog fejl. Det sker tit. Meget tit. Det var som om ulven var min hukommelse, og nu er jeg gået for den og minderne. 

"Jo"

"Jeg måtte ikke sige noget" hviskede hun. Hun hulkede, og græd stille, og tårerne rendte ned af kinderne på hende. "Så ville han slå mig ihjel. Men nu har jeg gjort det. Hvor er jeg dog dum!"

"Nej. Du har gjort det rigtige" sagde jeg i en hård tone. Det lykkedes mig endda at pille hendes frisure i stykker, uden at hun stoppede mig. "Helt rigtige"

"Tror du?"

"Jeg ved det. Jeg hader de bæster" ordet var fremmed. Jeg ved ikke hvorfor, men det krævede en anstrengelse at få ordet ud. "Jeg hader dem af hele mit hjerte"

"J-jeg troede det var mig" For første gang kan jeg fornemme et lille smil. Det var så lille, men det var der alligevel. "Det troede jeg virkelig!"

"Det er dem der er noget galt med. De fucking ludere"

"Tænk nu hvis de optager os"

"Jeg er ligeglad. Og det burde du også værre. Bliv stærk forhelvede. Ellers smadre de dig ligesom din lille åndsvage sang. Hvis ikke du gør en skid fanger og tortere de dig til døde, og jeg er ikke en dukke, du kan sidde og plapre med om dine fucking smerter"

Pigen så ned i jorden, og tegnede i støvet. En tåre røg ned. Endnu en røg ned. Der lå en lille pyt. Blandet med hendes læbestift og blåsorte mascara. 

"Jeg vil gerne prøve" hviskede hun, grædende. Hun knyttede sine næver om sin hvide kjole, og forsøgte at kigge op. "Jeg vil rigtig gerne gøre det"

"Hvad vil du?" 

"Et flugtforsøg" Hun bed tænderne sammen, og vukkede sig selv. "Jeg vil forsøge at flygte i aften"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...