Simply Amazing [Oneshots]

Et oneshot om kærlighed <3

22Likes
29Kommentarer
847Visninger
AA

2. It's simply amazing ♥

Him: 

Jeg elsker hende. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Men hvad det så end er, så er det fantastisk.

Når hun ligger og sover ved siden af mig om morgenen, og solens stråler spejler sig i hendes lyse hår, kan jeg ikke andet end at smile og presse mine læber mod hendes pande. Hendes krop er så tæt på min, og jeg kan mærke hendes varme. Når hun smiler og åbner øjnene, kigger på mig... Jeg er helt fortabt i hendes øjne, og jeg vil have hende. Ikke kun seksuelt, men jeg vil have alt ved hende.

Hendes gode dage; dagene med regnvejr og nedture. Hendes gode dage; dagene med smil og grin. Jeg vil have hendes smil og tårer, hendes nedture og opture. Jeg vil have hende i hendes joggingbukser med håret i en knold og intet makeup. Jeg vil have hendes i sin fineste kjole og hår og makeup ordnet efter flere timer. Jeg vil have hende træt, frisk, ked af det, glad og fjollet. Jeg vil have hende på alle tider af døgnet, for altid.

Når vi så har spist morgenmad, kæmper vi en kamp om at komme først på badeværelset. Vi kan skubbe og trække hinanden væk, men det er under høje grin og latter. Hendes grin er en af mine svagheder, og ofte ender vi med at stå sammen og børste tænder. Jeg ser på hende gennem spejlet, mens hun står foran mig. Hun ser op på mig, smiler og ser ned på vasken for at komme vand på sin tandbørste. Jeg går selv helt i stå - bare ved tanken om at hun er min.

Efter nogle sekunder tjatter hun lidt til mig, og jeg lægger armene om hende bagfra. At vide hele min verden er i mine arme - hun er så skrøbelig... Jeg ville helst have hende for mig selv, så jeg ikke behøvede at dele hende med nogen. Jeg kysser hende på halsen, og hun vender sig om i min favn, og hendes smukke ansigt ser smilende på mig. Jeg er grunden til det smil - det er som en solopgang, jeg er skylden i. Taknemmelig for, at hun er min, tager jeg hendes ansigt i mine hænder og kysser hende blidt. Min, og igen andens.

Hun har sine fejl, men det har jeg også. Lige meget hvor lidt hun kan lide sig selv, så elsker jeg hende. Alle de fejl, hun selv synes hun har, dem elsker jeg. Hun er for god til mig, jeg fortjener hende ikke. Men hun får mig til at glemme alle de ting, jeg har gjort, når hun ser på mig. Hendes grønne øjne ser ind i mine, og verden udenfor er glemt. Hun er fantastisk, og det er vi også - sammen.

At man kan stole så meget på et andet menneske, selvom man ved, de kan forsvinde hver øjeblik, er en helt unik følelse. Hun kender mig næsten bedre, end jeg kender mig selv. At hun kan se på mig, kende mine fejl, men alligevel tage mig i sin favn og sige, hun elsker mig. Hun er som skabt af engle, en helt historie for sig. Hun har smilehuller i kinderne, som hun hader. Hendes højde kan hun heller ikke lide, men jeg synes, det er sødt. Hun kan heller ikke lide sine krøller, men jeg elsker at lade mine fingre begrave i dem. Hver af de ting, hun ikke kan lide, kaster jeg uafbrudt min kærlighed på. Hendes øjne, hendes smil, hendes fødder. Jeg håber og beder til, at hun aldrig ændrer sig.

Jeg tror på, at det vi har, ikke kan byttes eller sammenlignes. Vi passer sammen som to puslespilsbrikker, og jeg kunne ikke være mere ligeglad med, hvad folk synes om os. For når hun ligger der ved min side, ved jeg, at hun har reddet mit liv. Hvert et smil på mine læber er på grund af hende. Og jeg sværger på, at jeg aldrig vil elske nogen anden lige så højt. Ingen vil kunne forstå min kærlighed til hende, men det er lige meget. For jeg ved, at hun har den samme følelse. Følelsen af kærlighed - masser af det.

Da jeg første gang sagde, jeg elskede hende, så jeg tårer i hendes øjne. De trillede ned af hendes kinder, og jeg fjernede dem forsigtigt. Jeg ønsker aldrig at se hende græde, og jeg vil gøre alt for, at hun ikke skal græde på grund af mig. For er der én ting, jeg aldrig vil se, så er der hende græde på grund af mig. Hun er for smuk og skrøbelig til at opleve så meget smerte, og jeg ønsker heller aldrig, at nogen anden skal få hende til det. Tårer klæder hende ikke, og det gør smerte heller ikke.

Når hun lægger armene under hagen, lægger hovedet på skrå og ser på mig, så ved jeg, at jeg ikke kan undvære hende. Jeg vil aldrig kunne elske nogen på samme måde, som jeg elsker hende, og det skal hele verden vide. Jeg håber for alle, at de finder en som hende, for det er fantastisk!

Her:

At han er det første syn, jeg vågner op til om morgenen, er ubeskriveligt. Jeg elsker ham højere end noget andet, og jeg kan aldrig forstå, hvorfor han har valgt mig. Når jeg ser på ham, smiler han og kysser mig på halsen. Hvordan kan et andet menneske elske nogen, så ødelagt og nedbrudt som mig? Hvordan kan han se bort fra alle mine mange fejl og sige, at han elsker min højde eller smilehuller?

Når han kommer hjem fra arbejde, kysser mig og trækker mig helt ind til sig. Så kan jeg mærke hans hjerte banke i hans bryst, og han har så mange gange sagt, at det kun banker for mig. Men jeg er bange for, at han forlader mig. At det hjerte en eller anden dag vil banke for en anden pige. En der er smukkere, sjovere eller højere end mig. Men når han tager mit hoved mellem sine hænder, kysser mig blidt og hvisker, at han elsker mig, kan jeg ikke andet end at stole på ham. Tage hans ord for det, de er, og hviske tilbage, at jeg også elsker ham. For det gør jeg. Jeg har elsket ham, siden jeg så ham første gang.

Vi mødtes i et tog - vi sad overfor hinanden. Jeg hørte min yndlingssang, og han fangede min opmærksomhed med et smil. Togturen ville tage op til en time, og den var kun lige begyndt. Der var noget ved hans smil, der fangede mig. Jeg stoppede min musik og introducerede mig. Og så rullede vi ellers af sted. Vi snakkede ustoppeligt i omkring en time, og jeg fik hans nummer. Der gik ikke lang tid, før vi kom på en rigtig date, og vi flyttede ind sammen. Det er længe siden efterhånden, og jeg er stadig helt overvældet over, at han stadig er her.

Når han falder i søvn ved siden af mig, kan jeg ligge og lytte til hans lavmælte snorken i flere timer. Han er min, og jeg håber, han aldrig forlader. Mit værste mareridt er, at vågne op uden ham ved min side, og så se ud af vinduet og se ham vende ryggen til mig. Til alt, vi har sammen. Til alt det, vi har opbygget sammen. Men når jeg så åbner øjnene, ser ham ligge der - helt fredsfyldt - ved siden af mig, føler jeg mig tryg igen. Han er der stadig, og han er ikke på vej væk nogen stedet.

Jeg elsker alt, vi laver sammen. Om det er vores skænderier for sjov om morgenen, om hvem der skal på badeværelset først, hvem der skal i bad først og hvem der har taget det sidste smør. Og så igen om aftenen, når vi skændes for sjov igen, om hvem der skal lave aftensmad. Han kan altid få mig til at grine, og hvert et smil og grin er kun for ham. Det ved han. For så længe han er min og ingen andens, kan jeg ikke være andet end lykkelig.

Jeg kan se en fremtid med ham. Ikke direkte børn og børnebørn, men jeg kan se mig og ham sammen. Og bare tanken om, at han vil blive hos mig, trøster mig. Så glemmer jeg næsten helt, at jeg er lav eller har smilehuller, at jeg ser grim ud i joggingbukser uden makeup og håret oppe i en knold. Jeg glemmer, at jeg er ødelagt indeni. Jeg glemmer min fortid, fordi jeg ved, at min fremtid ser bedre ud. Han er min sol, der giver mig varme indeni. Han er natten, der får mig til at glemme alt det mørke og onde indeni mig. Han bringer smilet frem på mine læber, og jeg ved, at jeg altid får et igen, når jeg flasher mine tænder.

Og det er lige meget, at han ikke synes, han er god nok. Han er god nok til mig, og mere til. Jeg kan ikke uden ham, og jeg klynger mig ofte til tanken om, at lige nu er han hos mig. At jeg burde ikke tænke over fortid eller fremtid. Jeg bør egentlig kun tænke på nutiden, og at han ligger hos mig. At hvert et hjerteslag er for mig. At hvert et åndedræt er for mig.

Han er her, og jeg elsker ham. Jeg kan ikke sige det nok, for jeg er bange for, at han ikke tror mig. Jeg elsker ham, og alle siderne af ham. Selvom han kan virke fjern og reserveret, så er han her. Lige her foran mig, og det er helt igennem fantastisk, at så kærligt og lidenskabeligt menneske kan elske mig. Det endnu mere fantastiske er, at jeg også elsker ham, mere end noget andet. Simply amazing ♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...