HHJ - Untouched.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2014
  • Opdateret: 14 sep. 2015
  • Status: Igang
Efter alt den drama der havde været i Janelles unge liv, kom hun tilbage til London med hele sin familie. På grund af det voldsomme tab og hvad alle havde været udenfor, endte Anastacia og Harry med at blive skilt, Janelle stak af til USA ved hjælp af Demi. Nu, efter flere måneder hvor hun har været i skjul, så vender hun tilbage, for at få sig til at se sin største frygt i øjnene. Nemlig, hendes livs kærlighed. Louis Tomlinson. Vil det lykkedes Janelle at få ham på banen, imens hun kæmper med hendes fars mørke skygge og på samme tid, hendes mors skrækkelige fortid? Hun har et år til at vende op og ned på alt det her, og få One Direction tilbage, samt at få Dylan, George og Phil igennem deres sidste eksamen, men at rette op på flere liv, kan tage årtier.
Men en ting har Janelle lært sit liv.
Skygger. I skyggerne gemmer der sig altid noget. Pas på. Din egen skygge kan skjule flere hundrede hemmeligheder.

5Likes
10Kommentarer
2140Visninger
AA

19. Kapitel 17: Story of my life

Written in these walls are the stories that I can't explain

 

*Natasja* 


“Hvor er mor henne?” Spurgte Sarah mig for anden gang. Jeg satte mig på knæ foran hende og smilte. ”Kan du huske dengang… Janelle blev meget syg i Supra? Hun kunne ingenting?” Spurgte jeg. Sarah nikkede. ”Det er lidt samme nu. Problemet er bare… at lægerne ikke ved hvad det er hun fejler. Problemet er også at hvis mor siger det. Så bliver der meget alvorlige og slemme problemer. En af de problemer. Kan være at du ikke må se hende igen. Nogensinde.” Jeg hviskede det sidste. 

 

”Hvorfor?” Spurgte hun. ”Nogen gange… så forsvinder folk, fordi det er det bedste at gøre.” Sagde jeg med et suk. ”Kan vi se hende?” Spurgte Sarah. ”Meget snart. Smut så ud til Phil, han er i gang med at strigle hestene.” Sagde jeg og sendte hende udenfor. 

 

Jeg begyndte at vaske op igen. Ligesom et normalt barn gør. Med sine egne hænder. Uden noget magi. Helt simpelt. 

Do you believe in love after love?” Jeg tog min mobil af lommen og tog den til øret. ”Hallo?” Sagde jeg roligt. ”Natasja? Godt det er dig! Will er på vej hen til dig lige nu. Vi har brug for din hjælp.” 
”Okay. Jeg gør mig klar. Han er klar over jeg er hos Dylan, ikke?” Spurgte jeg. ”Han er klar over det.” 
Der blev lagt på igen. Jeg havde ikke opdaget hvem jeg snakkede med. 
Det overraskede mig ikke. 

Jeg trak min trenchcoat på og gik helt ud for at vente på den sorte Range Rover som snart ville være her. Jeg var nervøs. En del. Jeg kunne høre at der var noget galt. Noget helt galt.
Den sorte Range Rover kom og Will løb hen til mig. ”Der er noget galt med Janelle. Kom så!” Sagde han og hev mig ind i bilen. 

”Hvad er der galt?” Spurgte jeg imens Will koncentreret kørte hurtigere end tilladt hvor han kunne. ”Det er ikke et foster der er inde i Janelle.” Sagde han koldt og vredt. ”Det er 5000 volt. ”

”HVAD!?” Sagde jeg højt idet Will bremsede hurtigt op. ”5000 volt? Hvorfor har hun 5000 volt inde i sin fucking mave?!” Sagde jeg vredt og kiggede på ham. Der blev grønt og han kørte videre. ”Den eneste forklaring er at en tordengud har… du har haft sex med hende har du ikke!?” Vrissede jeg af ham. ”Hvad regner du med?! Desuden tager min mor fejl. Hun påstår det har lagt i dvale i omkring et år. Det har det ikke. Det har kun været der siden jul.” 

”Hvorfor fjernede I det ikke?!” Sagde jeg. ”Fordi jeg fik hende til at glemme det! Kom så med!” Han trak mig ud af bilen og vi løb ind i huset og ned i deres kælder. Vi kravlede igennem fryserne og kom til Demis hemmelige kælder. 

”Godt I er her. Will hvad har du gjort ved hende? Er du klar hvad det her indebærer?” Spurgte Demi vredt. "Nej! Jeg ved ikke hvad det indebærer! For jeg aner ikke hvad det er det er jeg har gjort!" Vrissede han.  "Hun er klodblodsvæsen Will! Jeg burde aldrig have ladet Anastacia overtale mig til at lade dig møde hende! Se hvad der er sket nu!" Akavet at jeg står her... 
"Tror du at alt er min skyld?! Hvem af os to besluttede sig for at sende hende væk?!" 
"Det hjælper ikke at skændes!" Afbrød jeg. Jeg gik hen imod briksen hvorpå Janelle lå. Hun svedte meget.  "Janelle?" Hviskede jeg. Langsomt åbnede hendes øjne sig op. De var helt sølvfarvede. 

”Hvad er der galt?” Spurgte hun stille. ”Ikke noget… bare slap af. Vi skal nok hjælpe dig.” Hviskede jeg stille til hende. ”Det ved jeg I gør. Må jeg se Will?” Spurgte hun svagt med den hæse stemme. ”Selvfølgelig.” Smilte jeg. ”Will…” Jeg prægede mit hoved hen mod ham. 

Will gik roligt hen mod Janelle. ”Jeg er lige her.” Hviskede han til hende. ”Du ved hvad det er… sig det til mig.” Sagde hun og kiggede på ham med sine matte sølvfarvede øjne. Will tog hendes hånd og kyssede den, aede den forsigtigt imod hans hud og skælvede kort. ”Jeg gjorde det imod dig.” Hviskede han med små snøft. ”Jeg gjorde dig gravid i julen.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...