HHJ - Untouched.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2014
  • Opdateret: 14 sep. 2015
  • Status: Igang
Efter alt den drama der havde været i Janelles unge liv, kom hun tilbage til London med hele sin familie. På grund af det voldsomme tab og hvad alle havde været udenfor, endte Anastacia og Harry med at blive skilt, Janelle stak af til USA ved hjælp af Demi. Nu, efter flere måneder hvor hun har været i skjul, så vender hun tilbage, for at få sig til at se sin største frygt i øjnene. Nemlig, hendes livs kærlighed. Louis Tomlinson. Vil det lykkedes Janelle at få ham på banen, imens hun kæmper med hendes fars mørke skygge og på samme tid, hendes mors skrækkelige fortid? Hun har et år til at vende op og ned på alt det her, og få One Direction tilbage, samt at få Dylan, George og Phil igennem deres sidste eksamen, men at rette op på flere liv, kan tage årtier.
Men en ting har Janelle lært sit liv.
Skygger. I skyggerne gemmer der sig altid noget. Pas på. Din egen skygge kan skjule flere hundrede hemmeligheder.

5Likes
10Kommentarer
2153Visninger
AA

13. Kapitel 11: I need you

I need you like water

Like breath, like rain

I need you like mercy

From Heaven's gate

There's a freedom in your arms

That carries me through

 

Artikel fra London Gosh.

 

I fredags blev det første internationale X-factor sat i gang! Harry Styles egen datter Janelle Styles sang så hele publikum fik de vildeste kuldegysninger!

Selvom hun kun er femten år gammel, følte enhver i den sal at hun vidste hvad Ed Sheeran sang om dengang, og man skulle tro hun selv havde oplevet det fuldstændig samme!

 

Men det som virkelig tog åndedrættet fra hele verden var selve efterfesten. På scenen så vi en ung smuk pige som sang sig dybt i vores hjerter, men til festen blev der taget billeder af Janelle Styles hvor hun gik rundt i næsten intet tøj! Hendes far Harry Styles har nok mistet grebet om sin datter men noget siger mig at Louis Tomlinson dog ikke havde så meget imod den femten åriges let påklædte tøjstil.

Op til flere gange blev de set holde i hånd og der var endda få som fik billeder af dem kysse! Noget siger mig at ingen af dem gjorde det af fuldskab da siden Eleanors død har Louis haft et problem med at holde sig fra alkohollen.

 

Jeg kiggede længe på artiklen. ”Louis.” Mumlede jeg og kiggede på ham. ”Jeg ved det.” Han nussede mit hår og kyssede min kind. ”Vi bliver nødt til at gøre noget. Jeg nægter at farkere et forhold. ”Sagde jeg og tog en slurk vand.

 

”Hvad nu hvis vi gjorde noget andet?” Spurgte han. ”Som hvad?” Jeg blev helt nysgerrig. ”Du skal være i søgelyset. Da du var i skole. Var det planen at du skulle indspille en sang. Det gjorde du aldrig. Indspil sangen med Dylan. Har du hørt om Almost kærligheden?” Spurgte han. Jeg rystede på hovedet. ”Ariana Grande og Nathan Sykes kom sammen efter de havde sunget Almost is never enough. Indspil en sang med Dylan og så går medierne amok.”

”Burde det hjælpe? ”Spurgte jeg. ”Ja. For det er din debut sang du skal indspille.”

”Hvor vil du hen med alt det her?” Spurgte jeg. ”Vi indspiller en duet.”

 

***

 

”En duet? Jer to?” Spurgte Simon overrasket da jeg satte mig ned overfor ham. ”Ja. Hør her, jeg ved godt at vi ikke tænkte os om. Men vi ved alle sammen godt hvad omverdenen tænker.” Sagde jeg. ”Det ved jeg. Har I set Twitter for nylig?” Spurgte Simon. ”Nej..” Sagde Louis lidt forvirret. Hurtigt blev en bærbar tændt og Twitter blev åbnet.

 

”Se de her billeder. Det går stærkt.”

 

#Age is just a number! I knew Larry exited!#

#Lanelle Stylinson! Finally! I love it!#

 

 

“Larry Stylinson? “ Spurgte jeg. Louis og Simon nikkede. ”Men hvorfor en duet?” Spurgte Simon. ”De vil tro vi har arbejdet på noget. Hvad som helst. Du kan skrive sange. Skriv noget, så skriver jeg noget.” Sagde Louis.

Simon kiggede på os med meget beslutsomme øjne. ”Jeg kan ikke beslutte dette, men jeg ved at du ikke skal farkere med Dylan. Kom så, vi skal en tur på kirkegården.”

”Hvorfor det?” Spurgte jeg. ”Fordi.. vi skal snakke med en troldmand. Demis lærer.” Sagde han med et smil.

”En troldmand?” Spurgte jeg. ”Ja. En troldmand.” Sagde Simon.

”Er det virkelig nødvendigt?” Spurgte jeg. ”Ja. Jeg kan ikke beslutte det, så må han.”

 

***

 

De grå mursten var blevet slebet så hjørnerne var helt spidse og fine, der var engle på hver side af den hårde ege dør, som vogtede over graven. Over døren stod følgende indskrift: Forudsigelser er fremtidens lykke, men fortidens uheld.

Sjovt udtryk. Rimelig underligt. 

 

”Han er den eneste som kan hjælpe jer, for han er den eneste troldmand som ved noget om alt dette. I må selv klare at gå hjem.”

Simon forlod os foran graven og nervøs som jeg var, tog jeg hurtigt fat i Louis hånd og klemte lidt i den. ”Slap af. Det skal nok gå.” Hviskede han og gik hen mod døren. Han rørte håndtaget med fingerspidserne først og tog så fat om det og åbnede op. Rundt om den marmorhvide kiste var der vokset slyngplanter omkring den, spindelvævet hang fra loft og vægge mens kun meget lidt lys kom ind.

 

”Er du i live?” Spurgte Louis og bankede på kisten. En voldsom hosten kunne høres og indefra kisten bankede det.

”Hvad er det for noget? Hvem våger at forstyrrer en McKellen!” Kisten blev åbnet. En mand med langt gråt hår, mørkegrå klæder og hat kom frem. Han kiggede utilfreds omkring sig og derefter ned i sin kiste. ”Åh min pibe.” Han tog en pibe frem og tændte den. Længe stirrede han på os mens han røg.


”Så… unge par. Hvad kan jeg hjælpe med?” Spurgte han og kiggede med forventende øjne på os. ”Har du fulgt de med det sidste… år?” Sagde Louis gennemtænkt. ”Ja. Jeg følger med i det spændende. Jeg ved godt hvad I to har lavet. Hvem tror I der giver Demitria alle de fine ord? Lakridspakker? Hmf! Det kan godt være jeg har sovet de sovet syv år men det betyder ikke at jeg ikke har fulgt med!” Snerpede han. ”Ved du så hvorfor vi er her?” Spurgte jeg. ”Du er vel gravid, det er grunden til din opførsel og det underlige tøj!”

Jeg kiggede ned af mig selv. Ternet skjorte og lidt slidte jeans? Arh, det er nok lige lovlig overdrevet.

 

”For mange år siden… da jeg spillede Gandalf, da tolarede vi ikke at piger gik og lignte drenge! Det gjorde vi, men jeg gjorde ikke.” Rømmede han og gik ud af kisten. ”Jeg er ikke gravid. Det er mit normale tøj.” Han så rimelig forvirret ud over mit svar og tænkte sig om inden han sagde mere.

”Sig mig så… I er to unge elskende, sikke en kliche, I skal have hjælp til at finde ud af hvad I gøre med resten af omverdenen fordi at dødelige ikke må vide noget. Hvad gør I?” Spurgte han og kiggede med forventnings fulde øjne. Jeg kiggede på Louis og vidste ikke helt om jeg skulle sige det, eller ham.

 

”En sang.” Sagde Louis. Manden foran kiggede undrende på os. ”Er jeg… Ian McKellen, verdens aller mægtigste troldmand blevet vækket af min årti lur. For dette?!” Sagde han utilfreds. Jeg nikkede. ”Sidst nogen vækkede mig, var det fordi jeg fik mig en lærling! Så skulle jeg også lige være Gandalf og Magneto men dette! Det er for meget! Hvem har sendt jer?”

”Simon.”

”Sfinksen?” Spurgte han overrasket. Louis nikkede. ”Ja… jeg er jo mægtigere end ham. Han er kun en sfinks. Trods alt. Jeg foreslår Hush Hush. Det er lavet af Avril Lavigne. Den er aldrig blevet offentliggjort. Hvis jeg var dig, ville jeg høre om Janelle kunne synge sangen. Desuden, vil du kunne omskrive den og gøre den bliver bedre. Selvom det næsten er umuligt. Smut så, jeg er over 7000 år, jeg har brug for søvn.”

Brummede han og lagde sig tilbage i kisten.

 

***

 

Det regnede voldsomt. Trillingerne havde lavet mad og jeg havde fået lavet tre ud af fem afleveringer som snart skulle afleveres. Åbenbart var Saritansk latin virkelig godt når man skulle lave syntaks analyser i fransk og latin. Okay den sidste gav sig selv.  Men alligevel. Forskellen på de to sprog, stor. Som kinesisk og canadisk fransk.

Jeg satte mig tungt tilbage i stolen og sukkede. Det sidste jeg havde brug for var disse afleveringer. De sproglige afleveringer.  Må de træde på en legoklods.

 

”Hey… den er halv elleve, skal du ikke i skole i morgen? Og derefter til undervisning, i ridning?” Grinte Louis af mig. ”Åh hold op… jeg har ikke tiden til alt. Jeg overvejer lidt at tage en fridag i morgen. Jeg har alligevel kun to moduler.” Sagde jeg træt. ”Hvornår?”

”Morgentimer. Jeg har fri allerede 10:50.” Sagde jeg træt. Louis nussede mine skuldre og smilte til mig. ”Hvornår har du fri i morgen?” Spurgte jeg nysgerrigt. ”Jeg har fri halv tolv. Hvis du venter på skolen, så henter jeg dig og kører dig ud til Guardian.”

 

”Jeg burde få hende flyttet.” Grinte jeg træt. ”Det ved jeg… det er ikke ubevidst jeg har købt huset. Kom så, du har ikke set det bedste.” Sagde han og tog min hånd. ”Hvad er det jeg skal se?” Spurgte jeg i det han førte mig igennem soveværelset og ud i haven. ”Du skal den her vej.” Louis førte mig rundt om huset til garagen. ”Hvad er der med garagen?” Spurgte jeg. Han gik videre om og vi kom til den store græsmark. ”Godt så. Vend dig om.” Jeg blev vendt om og jeg kunne ikke tro det. En stald!

 

”Det er en stald.” Sagde jeg overrasket. ”Ja. Det er en stald. Det er godt set.” Smilte han og førte mig derhen af. Selve stalden udenpå var vidunderlig!

 

Indeni, var den tryg og varm. Ligesom Guardian ville have det. Der var endda et grovkøkken! ”Hvorfor er der et grovkøkken?” Spurgte jeg. ”Fordi… Jeg lovede Will at han måtte plante nogle… planter.” Sagde Louis og prøvede at komme i tanke om hvad det var Will ville plante.

 

”Hvorfor gjorde du det her?” Spurgte jeg. ”Det er en gave.” Sagde han og smilte. ”Hvorfor? ”Spurgte jeg. ”Fordi… det er min måde at takke dig på. Der er virkelig langt til staldene når vi bor her. Men der er en skov, og der er marker. Din mor kendte den landmand som bor derovre. Han ville gerne at en Kandrik kunne se hvad hans familie har opnået. Kommer du med ind igen?” Spurgte han. ”Jeg elsker dig virkelig. Det er du godt klar over, ikke?” Spurgte jeg. ”Selvfølgelig er jeg det.” Han trak mig ind til sig så jeg skulle bøje mig i nakken for at se op på ham. ”Kom her.” Han tog mig op i sin favn og kyssede mig.

 

”Vi kan ikke farkere.” Sukkede jeg og tog fat i hans trøje. ”Det ved jeg. Man kan ikke vise noget man ikke er.” Vi satte os på bordet og kiggede ned på gulvet. ”Hvad gør vi så?”

”Indspilning af en sang… det virker tåbeligt. Når jeres tourne kommer i gang, gør jeg også. Jeg siger ja til en form for karriere… noget med at være kendt.” Sagde jeg. ”Syng.” Sagde Louis hurtigt. ”Synge? ”Spurgte jeg. ”Ja. Lav nogle coversange. Måske et par duetter med Will. Det vil sætte det i gang. Jeg tror ikke vi kan gøre andet. Desuden, den første ide var elendig.” Grinte han. Jeg lænede mig op af ham og kiggede ham i øjnene.

 

”Du har ret. Kom, lad os komme indenfor.” Louis svang sin arm om min side og jeg lagde min hånd på hans ryg. ”Jeg regner med at du gerne vil have en ridebane.” Smilte han. ”Det kunne være rart. Kan jeg få nogen af mine spring hjem?” Smilte jeg. ”Hjem?” Louis kiggede helt forskrækket på mig. ”Ser du det er som dit hjem?” Han virkede helt glad men også forvirret. ”Hvor end du er, er jeg hjemme.” Smilte jeg. Han lagde sine hænder om mine hofter og kyssede mig blidt.

”Du er vidunderlig.” Hviskede han. ”Det kan du selv være.”

 

Da vi kom ind tog jeg en af Louis trøjer på og lagde mig i sengen. ”Du burde altså få dig dit eget nattøj.” Sagde han træt og lagde sig ved siden af mig. ”Det er længe siden vi er faldet i søvn sådan her.” Smilte jeg.

”Sidst vi faldt i søvn sådan her… hvornår var det egentlig?” Smilte han træt og trak mig ind til sig.

”Efter vi vandt krigen.” Sukkede jeg og gemte mit hoved under hans hage.

 

”Godnat. Jeg elsker dig.” Hviskede han.

”Og jeg elsker dig.”

 

*Will*

 

”Hey… er du allerede færdig med badet?” Smilte jeg og trak James ned i min seng. ”Helt ærligt… bliver din seng ikke våd?” Grinte han. ”Jo. Men det er dig. Det gør ikke noget.” Sagde jeg og kyssede ham i panden.

”Jeg var faktisk kun under i et øjeblik. Jeg glemte noget.” Smilte James. ”Hvad glemte du?” Spurgte jeg. ”Min shampoo?” Smilte han fjollet og rejste for at tage shampooen fra sin taske. ”Kan du ikke bare komme med mig i bad i morgen?” Spurgte jeg. ”Du kunne også komme nu?” Smilte han kækt. ”Udfordr ikke skæbnen.” Sagde jeg og rejste mig.

 

Jeg kiggede mig i spejlet og hurtigt tog jeg trøjen af mig selv og kiggede hen mod det duggede glas som adskilte mig fra James. Jeg trak mine jeans og bokseshorts af og trådte forsigtigt ind i kabinen.

”Will.” Sukkede James af forskrækkelse. ”Bøh.” Grinte jeg og kyssede hans nakke. ”Lad vær med det.” Sagde han og skruede op for varmen. Jeg lagde mit hoved på hans skulder og armene om hans veltrænede mave.

 

”Lad vær med det. Du ved jeg ikke kan modstå det.” Sagde James med et smørret smil. ”Åh du vil jo gerne.” Sagde jeg og bed ham blidt i øret. ”Will.” Stønnede han. Jeg blev helt tændt af det. ”Ikke nu.” Hviskede han sammenbidt. ”Kom nu min egen.” Hviskede jeg og kyssede hans kind. ”Will…” Sukkede han og vendte sig om mod mig. Hans ene hånd hvilte kort på mit baghoved og begyndte blidt at nusse mig. Han kyssede mig blidt i nakken så jeg endte med at slå min hånd mod glasset.

”Åh James.”

 

”Du startede selv.” Hviskede han og kørte sin ene hånd fra min skulder og ned af mig.

Jeg vendte mig hidsigt om og kyssede ham ivrigt. ”Du sagde selv jeg startede. Så slutter jeg også.”

”Dominante.” Grinte han lavt og lagde sig ned. Jeg lagde mig ovenpå ham men lod min vægt hvile på mine egne albuer.

”Hvad vil du gøre?” Spurgte James og kiggede nysgerrigt på mig. ”Det rigtige.” Jeg lod min ene hånd glide ned over ham og nullede først hans hoved og derefter spredt hans ben. ”Du ved jeg elsker dig.” Hviskede jeg og trængte ind.

Han hev efter vejret af nydelse, men hurtigt afbrød jeg ham ved at slikkede ham langs halsen og kyssede hans dejlige bløde læber. Det udviklede sig hurtigt og vores tunger kælede sig så kærligt om hinanden.

 

***

 

Jeg lagde dynen om os og kyssede ham i hårbunden. Han var faldet i søvn for lang tid siden mens jeg læste op fra min latinbog af. Han indrømmede selv han faldt hurtigere i søvn når jeg læste op derfra. Det gjorde mig nu ikke så meget.

 

”Will.” Hviskede en bekendt stemme. Jeg vendte kun hovedet og så at min mor var i døren. ”Ja?” Svarede jeg med en hvisken. ”Hvad lavede du i badet?” Spurgte hun mig. ”Ikke noget. Jeg var i bad.” Sagde jeg og prøvede at skjule mine røde kinder.

”Skat… jeg er en heks. Jeg ved når du lyver.”

”Skal man ikke kun være mor for at vide det?” Spurgte jeg. ”Jo. Men jeg kunne høre jer. Det kunne din far også.”

”Shit.”

 

Et grin kom fra hende. Syngende, elegant. Lige hende. ”Sov godt. Jeg har lavet mad til jer i morgen. Ellers… husk at I skal finde nogle gaver til trillingerne. De har fødselsdag snart.” Smilte hun og gik ud.

Jeg lagde min latinbog fra mig og fandt min mobil frem. Ti dage til deres fødselsdag. Har Louis og Janelle husket det? Jeg lagde hurtigt James ned i puderne og gik ud på min terrasse for at ringe Janelle op.

 

Den sædvanlige ventetone kom. Men jeg nåede kun at høre tre sekunder af den.

”Hallo?” Kunne jeg høre hende sige træt. ”Hey… ved du hvad dag det er?” Spurgte jeg. ”Selvfølgelig. Det er den anden april.” Sagde hun.

”Trillingerne fylder sytten om ti dage.” Sagde jeg. Pludselig kom et lille bump fra mobilen og jeg vidste at hun havde glemt det og smidt sig selv ned på gulvet. ”Louis.” Sagde hun træt og jeg kunne høre hun var efter ham. ”Hvad?” Mumlede han. ”Trillingernes fødselsdag.” Sagde jeg. ”Jeg er ikke dum Janelle… jeg har inviteret familien.” Sagde han træt.
”Ja men om ti dage skal jeg hente Sarahs hest!” Vrissede hun. ”Har du købt min datter en hest?!” Vrissede Louis.

”Farvel Jay.” Hurtigt lagde jeg på.

 

*Janelle*

 

”Har du købt min datter en hest?” Vrissede han af mig. ”Ja. Louis jeg gør det for hendes skyld.” Sagde jeg og tog skjorten bedre om mig. ”Om du vil det eller ej… så har hun brug for en ven. En som lytter.” Sagde jeg og satte mig i stolen ved glasdøren. Han rejste sig op og kiggede på mig. ”Janelle det er et stort ansvar for en pige som hende.” Sagde han. ”Hun er ikke alene om at passe den. Jeg hjælper hende.” Sagde jeg og kiggede på ham med en forstående mine.

 

Han nikkede men så utilfreds ud alligevel. ”Vi skal have ordnet drengenes fødselsdag. Hvad gør vi?” Spurgte han. ”Du har inviteret, vi skal vel kun ud og handle?” Spurgte jeg. ”Der vil være to fester. Familie og så har drengene fået lov til et poolparty, eller sådan noget.”

”Jeg sørger for planlægningen. Hvis du bare sørger for at have det meste i orden. Som mad, alkohol. ”Smilte jeg. ”Aftale. Kan vi sove nu?” Spurgte Louis og smed sig tilbage. Jeg tog skjorten af og lod den ligge i stolen og lagde mig ovenpå hans brystkasse og følte hans ene arm køre rundt om mig. ”Sov godt.” Hviskede han i mit øre. ”I lige måde.”  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...