Ulvens egen historie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 3 nov. 2013
  • Status: Igang
Vi følger ulven Sifran fra Canada, gennem hendes mange og mystiske oplevelser om hvordan hun overlever vinteren uden den flok som hun mistede på grund af mennesker. På hendes rejse for at overleve møder hun den søde drage Namina og mennesket Sophia.

2Likes
0Kommentarer
319Visninger
AA

6. Skolen

Sarah smilte til os da hun så os komme ud af Samini's hus. Hun kiggede på mig med et blik, der sagde også dig? Vi satte os ind i bilen. "Jeg så I kom ud fra Samini's hus. Har du også de problemer Sifran?" Hun kigede i bakspejlet, Jeg nikkede. "Så kan du møde de andre i huset." Jeg stirrede forvirret på Sophia. "Huset er i virkeligheden en skole, for væsner som os. Normale skoler er ikke for personer med vores problemer." Sophia kiggede ned. "Hvad mener du med 'vores problemer'? Altså jeg hved ikke hvad du snakker om men jeg håber jeg snart kan vende tilbage til mit normale liv, altså hvis vi ser bort fra den detalje at jeg ikke længere har en flok." Jeg lagde hånden på hendes skulder. Da hun kiggede op smilede jeg til hende.Vi kørte ind i parkerings pladsen. Da jeg kom ind i huset hørte jeg noget. Nogen hviskede. "Har du hørt det? Sophia har slæpt en normal med hjem og nu skal hun bo hos os." Jeg listede tættere på. "En normal? Er Sophia ude på at slå os ihjel? Hvis en normal bor her bliver vi afsløret." Jeg kunne ikke holde det ud. Hvad tænkte de på? Jeg fulgte lyden, og så dem der hviskede. To drenge stod hved hinanden og talte lavmælt til hinanden. "Hvad bilder i jer ind at sige sådan noget om Sophia, og om at jeg er mormal?" De to drenge stirrede på mig. Jeg hørte Sarah kalde til samling, og Sophia kom, og hev mig væk i min arm. Jeg hørte Sarah tale: "Sophia har været ude på en tur i bjergene, og hun fandt noget meget interrasant: en talene ulv og hendes ven en drage. Sophia var så venlig at hun tog ulven med her hen, og den næste morgen stod der en køn ung pige istedet for en lille ulv. Sifran kom her op." Sophia puffede mig blidt i ryggen og jeg forstod at jeg skulle gå hen til Sarah. Da jeg kiggede ud over de andre, blev jeg overrasket over hvor mange som mig der var. En af de drenge jeg så tidligere stod med åben mund, og stirrede på mig med et blik der sagde 'en ulv?' En pige måske et år ældre end mig rakte hånden op. Sarah nikkede til hende. "Jeg har to spørgsmål til den nye pige. Et: hvorfor gik du med Sophia istedet for at være i din flok. To: er det rigtigt at du kender en drage?" hun tav. "Jeg ønsker mere end noget andet at være sammen med min flok, men de normale øddelagde det, og ja. Namina prøvede at få mig med i en ny flok, men det mislykkedes, istedet fik jeg Sophia, en god veninde i enhver situration." Jeg gik ned. Pigen fra før kom løbende hen til mig. "Hey Sifran, jeg syntes du skal møde en af mine venner." hun hev mig med sig. Da hun endelig stoppede stod der en dreng jeg ikke havde set før. Han kiggede op. Pigen kiggede på mig og gispede. "Jeg har set meget men den der er ny." Jeg stirrede på hende. Hvad mente hun mon? "Lad vær' med at stirre på mig, du har ører og hale som en ulv. Forresten hedder jeg Danika, og jeg er en labrador, og det her er Adam han er en malamut. Jeg kiggede på ham sort hår, og nøddebrune øjne. Der kom en øgle og en slange hen mod os. "Sam, Mads hold op med det der." øglen og slangen blev til de to drenge jeg havde mødt tidligere på dagen. De stirrede ondt på Danika, og gik væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...