Ulvens egen historie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 3 nov. 2013
  • Status: Igang
Vi følger ulven Sifran fra Canada, gennem hendes mange og mystiske oplevelser om hvordan hun overlever vinteren uden den flok som hun mistede på grund af mennesker. På hendes rejse for at overleve møder hun den søde drage Namina og mennesket Sophia.

2Likes
0Kommentarer
315Visninger
AA

4. Sifran i ny krop

Nogle uger efter Sophia havde taget sig af mig, kom vi til et sted med mange mennesker. Vi gik hen til et sted med ingen mennesker ud ovre de fem jeg gik med. Da vi havde ventet i lidt tid, kom der flere mennesker. De havde en stor kuffert, de gik med. Jeg var rigtig glad for hvad Sophia havde fortalt mig. De nye mennesker kastede kufferten over til os, og en af de fire mænd tog den, mens en anden skubbede Sophia hen imod de nye. Jeg fulgte efter. Lidt efter så jeg en dame. Hun smilede glad da hun så Sophia. Sophia gik stille ind i bilen, og jeg hoppede efter hende. "Hvem var den dame, og hvor skal vi hen" spurgte jeg. "Hun er min tante, og vi skal hjem til hende" svarede hun. Så kom Sophia's tante ind i bilen, og kørte. Der gik noget tid før vi var der. Sophia gik ind, og igen fulgte jeg efter. Hun gik ind på et værelse, og ventede på at jeg kom ind, før hun lukkede døren. "Det er her vi skal bo" sagde Sophia. Der var stille i noget tid. Så hørte vi Sophia's tante råbe: "Der er mad". Sophia gik ud, for at få mad. Jeg fulgte med som altid. Der var mere mad end jeg nogen sinde havde set. Selv jeg fik noget af det. Uhhhhh det smagte godt. Bagefter gik vi i seng. Eller Sophia gjorde, jeg sov på en stor pude med et tæppe over mig. Jeg faldt hurtigt i søvn. Namina rejste sig op med et sæt. Det var morgen. Hun havde hørt et skrig. Det lød som hendes lille ulve ven Sifran, men hun var jo langt væk. Men hvad Namina ikke hvidste var, at hun havde hørt rigtigt. Sifran skreg virkelig. Sophia vågnede også op med et sæt. På den pude Sifran havde ligget på i går sad der nu en pige, på hendes egen alder. Pigen var nøgen, og gispede. Hun vendte sig om. "Sophia hvad er der sket?" spurgte pigen. "Hvem er du?, og jeg ved ikke hvad der er sket" svarede Sophia. "Sophia det er mig: Sifran. Jeg er blevet til et menneske" sagde Sifran. Sophia sad i hendes seng med store øjne. "Jeg henter noget tøj til dig, så du ikke fryser, og så går vi ned til tante, og får morgen mad" sagde Sopia.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...