Den indre og ydre krig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 15 sep. 2013
  • Status: Igang
16-årige Naja mister sin far til krigen. Det påvirker hendes familie, som består af mor, Nicklas 17 og efternøleren Elias på 11. Hele Najas verden ændrer sig, og hun kan ikke give slip på sin far. Hun kæmper med sorgen, og kæmper for at holde familien samlet. Hun har ingen anelse om hvilken fremtid hun går i møde, og at de beslutninger hun tager, har konsekvenser for hele familien.

3Likes
5Kommentarer
572Visninger
AA

3. 224

Dagene efter var lange og indholdsløse. Jeg var blevet tilbudt at holde fri fra skolen i nogle dage eller uger, men havde afslået. Hvis jeg blev hjemme ville jeg gå helt ind i mig selv. Jeg havde brug for en hverdag, eller også havde jeg bare brug for at lade som om at alt var som det plejede. Mine veninder var meget omsorgsfulde i starten. Vidste ikke hvad de skulle sige så de gav mig bare mange kram, men efter nogle uger hvor de havde gjort deres bedste, imens jeg bare havde været kold over for dem, gav de op.

Dagene gik. Vinter blev til forår og forår blev til sommer. Jeg havde afsluttet mit første år på gymnasiet, og sommerferien var lige gået i gang. 2 måneder som jeg havde frygtet siden vinter.  2 måneder uden en rigtig hverdag. 2 måneder hvor jeg ville komme til at sidde hjemme og stirre tomt ud i luften eller stirre på den visne rose i vindueskarmen. Rosen var blevet brun, og den var ikke længere den yndefulde og elegante blomst, som den engang havde været. Min familie vidste godt at det var rosen fra begravelsen, men de sagde ikke noget til det. En enkelt gang havde Nicklas sagt at jeg skulle smide den ud, da jeg så gik fuldstændig i opløsning, og vi havde vores værste skænderi nogensinde.  Siden dengang, har han ikke sagt noget om rosen.

Hver eneste aften satte jeg mig ved mit skrivebord foran vindueskarmen med en blok og en kuglepen. Jeg kiggede på rosen og skrev alt det ned jeg nu engang havde på hjertet. Det var breve, breve til min far. Inderst inde vidste jeg at han så ned på mig og læste med i det jeg skrev, så jeg blev ved med at skrive. Det endte med mange breve. De lagde alle sammen i en kasse inde i skabet. jeg kunne mærke at når ejg skrev brevene, blev en kæmpe vægt taget af mit hjerte. Brevene gjorde at ejg kunne overleve hverdagen, og de dage hvor jeg fik at vide at jeg ikke kunne komme til at skrive, brød jeg sammen. I starten ignorerede min mor det, og sagde at jeg måtte skrive næste dag, men da jeg en dag løb fra en fest som lagde 30 km. Fra vores hjem, indså hun at det var en vigtig del af mit liv. Så hun fandt mig og kørte mig hjem. Lige siden dengang har hun aldrig stillet spørgsmålstegn, hvis jeg ville tidligt hjem fra en fest. Hun kørte mig bare uden et ord.

Hver dag i sommerferien gik jeg en tur. Jeg havde forskellige ruter, og de var alle sammen på min. 3 km. Så jeg sov længe, gik mig en tur, læste i en bog og skrev et brev og derefter gik jeg i seng igen. Sådan gik hele min sommerferie. Lige indtil slutningen af sommerferien som var starten af august. Der kom Nicklas hjem, efter at have været ude og handle, og bedte os alle om at sætte os ned. Han havde været længe væk i dag, og havde kun meget lidt med hjem. Han fortalte at han havde fået et brev for en måned siden om at han skulle til session. Jeg ville ikke sige noget til os, for han vidste hvor ømt et emne militæret var, efter fars død. Han var blevet kaldt egnet, og så var hans eneste håb at trække et højt nummer, for jeg vidste at han ikke ville i militæret. At trække et højt nok nummer ville ikke være svært, for der var så mange frivillige for tiden, så de havde ikke brug for så mange som før i tiden, men den dag i august, havde han altså været inde og trække et nummer. Et lavt et. Han havde trukket nummer 224. Vi vidste alle hvad det betød. Han skulle i militæret i et halvt år eller mere, og selv om det ikke var fordi han skulle i krig, havde vi det alle skidt med det. Far havde selv engang været inde i militæret pga. et lavt nummer, og det var han blevet bidt af. Pga. et lavt nummer lagde han nu under jorden i en kold hvid kiste, og det måtte ikke ske for Nicklas. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...