My first and my last love.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
'My first and my last love' - mit bidrag til konkurrencen 'inspireret af en sang'. Jeg vidste at jeg ville tage udgangspunkt i Near To You af A Fine Frenzy, med det samme jeg hørte sangen. Selvom jeg har skrevet historien som en lang historie, så har jeg delt den op i tre kapitler, så den er mere overskuelig at læse. Jeg er virkelig stolt af resultatet og håber at i vil nyde at læse den, lige så meget som jeg nød at skrive den.

Anna er splittet mellem sin første kærlighed og ham hun elsker nu. Lucas er alt hvad hun ser i sin forestilling om manden i sit liv. Han er kærlig, god og samtidig hendes bedste ven. Hun ved at hun elsker ham, men hendes første kærlighed Daniel er svær at slippe, og hun finder sig pludselig i en situation hvor hun er tvunget til at vælge mellem dem.

Hvem tilhører hendes hjerte?

(2909 ord - stopper altid lige inden max. xD)

SPOILER: Hvis folk er i gang med at læse/se The Great Gasby - så er der en spoiler!

2Likes
8Kommentarer
528Visninger
AA

3. Valget.

 

Jeg har ikke set Daniel i et år. Alligevel ved jeg hvor jeg finder ham. Da jeg træder ind ser jeg ham med det samme oppe i baren. Han ligner ikke sig selv. Han har ladet sit skæg gro. Hans øjne virker umådelig trætte. Da han ser mig, smiler han. ”Anna”, siger han med fordrukken stemme og spreder sine arme ud i hilsen. Jeg går hen til ham. ”Der er gået et år uden jeg har hørt fra dig. Hvorfor kontakter du mig nu?”. Han ved jeg hentyder til hans mange opkald. Det er derfor jeg har hans nummer. Jeg tastede det ind så jeg vidste at det var ham når han ringede. ”Fordi jeg har brug for dig.” hans toneleje er ikke særlig overbevisende, men ordene får alligevel mit hjerte til at banke hurtigere. Det har han altid fået det til.

 

Jeg sætter mig ned ved siden af ham. Jeg ligger min hånd i hans, jeg klemmer den lidt, inden jeg fjerner den igen. Vi stirrer begge ned på den ring jeg har lagt i hans håndflade. Hans ring. ”Du elsker mig ikke”, mumler han, før han med den anden hånd griber ud efter hans shotglas. ”Jeg har altid elsket dig, men det er på tide at komme videre. For os begge.” Jeg rækker ud efter ham i et kram, men han slår mig væk. Slaget minder mig om den aften, og sender kuldegysninger gennem kroppen på mig. ”Tal for dig selv. Jeg har ikke brug for dig. Jeg er kommet videre. Så meget betød du heller ikke.” Jeg tillader ikke hans ord at såre mig. ”Du har brug for hjælp, Daniel.”

 

Han stirrer mig ind i øjnene. Noget svagt af det jeg forelskede mig i for 6 år siden ses i hans øjne, men det forsvinder hurtigt. Det minder mig om hvor langt væk den fyr efterhånden er. ”Skrid, Anna. Du var hyggeligt selskab, intet andet. Jeg elskede dig aldrig.” Jeg ved han ikke mener det, men jeg kn ikke gøre mere end det her. Jeg må passe på mig selv. ”Farvel Daniel.”

 

Med de ord rejste jeg sig op og går. På vej ud kan jeg mærke at en tung byrde løfter sig fra mit bryst. Det er endelig lykkedes mig at give slip på ham.

 

 

 

 

”Anna. Hvad laver du herude?”.

 

Stemmen skærer igennem, og vækker mig fra den korte drøm, som jeg har befundet mig i, mens jeg har ventet på Lucas, på terrassen. Mit tøj er drivvådt.

 

”Det regner og du er gennemblødt. Du bør være inde i varmen?”, siger han. Han er helt henne ved mig nu. Jeg rejser sig op og stirrer på ham. Min Lucas. Han lugter ikke af sprut som jeg havde forventet. I stedet ser han meget træt ud.

 

Jeg finder æsken frem og rækker den hen mod ham. ”Mener du det her?”, spørger jeg. Hans øjne bliver store og han virker mundlam. ”Anna.” han betragter mig. ”Det var ikke sådan .. du skulle ikke have fundet ud af det på den..” Denne gang er det min tur til at afbryde ham. ”Jeg spørger igen. Er det her hvad du vil?”. Han bider sig i underlæben. ”Ja, Anna. Siden jeg mødte dig.. jeg har ikke ønsket andet.. men snakken i dag..”.

 

”ændrer ingenting”, svarer jeg, og smider æsken på jorden, hvorefter jeg tager ringen på min finger. Mine hænder former sig om hans ansigt. ”Siden du kom ind i mit liv har der kun været dig, men du har ret. Jeg har haft svært ved at give slip på Daniel.”. Jeg kan mærke at Daniels navn gør ham anspændt. ”Han var min første kærlighed, men vores forhold var ikke sundt. Jeg har indtil nu ikke kunne give slip på ham. Jeg troede det var fordi jeg stadig elskede ham.. men .. det var fordi jeg troede han havde brug for mig. Jeg havde dårlig samvittighed. Det har jeg ikke længere. Det er dig jeg elsker.”

 

”Åh, Anna.”. Jeg ser ham dybt i øjnene. ”Så mit svar er ja, hvis du stadig..”. Han presser mig ind til sig og kysser mig. ”Altid.”

 

Jeg kysser ham igen, og for første gang i rigtig lang tid, føler jeg mig rigtig lykkelig. 

 

Jeg er bedre tæt på ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...