My first and my last love.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
'My first and my last love' - mit bidrag til konkurrencen 'inspireret af en sang'. Jeg vidste at jeg ville tage udgangspunkt i Near To You af A Fine Frenzy, med det samme jeg hørte sangen. Selvom jeg har skrevet historien som en lang historie, så har jeg delt den op i tre kapitler, så den er mere overskuelig at læse. Jeg er virkelig stolt af resultatet og håber at i vil nyde at læse den, lige så meget som jeg nød at skrive den.

Anna er splittet mellem sin første kærlighed og ham hun elsker nu. Lucas er alt hvad hun ser i sin forestilling om manden i sit liv. Han er kærlig, god og samtidig hendes bedste ven. Hun ved at hun elsker ham, men hendes første kærlighed Daniel er svær at slippe, og hun finder sig pludselig i en situation hvor hun er tvunget til at vælge mellem dem.

Hvem tilhører hendes hjerte?

(2909 ord - stopper altid lige inden max. xD)

SPOILER: Hvis folk er i gang med at læse/se The Great Gasby - så er der en spoiler!

2Likes
8Kommentarer
547Visninger
AA

1. Splittet.

 

”Anna, hvad er det her?”

 

Fordybet i min bog fornemmer jeg ham ikke før han er helt tæt på, og hans udbrud får mig til at gispe forskrækket. Jeg ser først spørgende op på ham. Så bliver jeg opmærksomhed på genstanden mellem hans hænder. Min mobil, og en besked fra min indbakke der lyser op på skærmen. Jeg rejser mig med det samme op ved synet.

 

”Lucas, hvad laver du med min…”, jeg stopper op i min egen sætning, og river mobilen ud af hænderne på ham. Han gør intet for at stoppe mig, men hans øjne er mørke og mere dybe end normalt.

 

”Ser du ham stadig?”. Hans stemme er normal. Han behøver ikke hæve stemmen. Sætningen er alvorlig nok i sig selv. Jeg rynker brynene. ”Daniel? Du er skør hvis du tror at jeg ..”. Han afbryder mig inden jeg får talt færdigt. Det ved han jeg hader. ”Hvorfor er han så stadig i din telefonbog?”. Han ser afventende på mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal svare. Da han opfanger det går han videre. Jeg aner en vis skuffelse i hans blik.

 

”Anna, for fanden.” han træder hen mod mig, og placerer hans håndflader på mine skuldre, i et greb der ikke er hårdt, men fast. ”Jeg holder så meget af dig. Jeg ved at vi startede på en frisk efter den aften.. jeg ønsker at det her fungerer, men jeg bliver nødt til at spørge dig .. Du har undgået det her før.”. Hans ord får mit hjerte til at banke i en rytme jeg helst vil være foruden. ”Vær sød at lade vær.” beder jeg. En bøn. Den har virket før, men jeg kan mærke at denne gang er anderledes.

 

Han ser mig dybt i øjnene. ”Elsker du ham stadig?”. Jeg tager en dyb indånding. Jeg vil ikke lyve over for ham. ”Anna.” Jeg kan høre at han er utålmodig. Jeg ved også at han frygter svaret. Jeg kender ham så godt. Jeg kan mærke at tårer fylder mine øjne, men jeg har lovet mig selv aldrig at græde igen. Jeg åbner min mund blot for at lukke den igen. Min hals brænder. Tavsheden bliver for meget for Lucas. Jeg ved at det er tortur for ham, og jeg hader mig selv for at udsætte ham for det.

 

”SVAR ANNA!”. I det han hæver stemmen knækker jeg. ”JEG VED DET IKKE!” råber jeg tilbage, og fortryder med det samme, jeg ser det sårede blik i hans øjne. ”Ja.” mit svar knuser noget inden i ham. Jeg kan se det i hans øjne. ”Elsker du mig?”. Jeg tøver ikke med mit svar. ”Ja.”

 

Hans greb om mig løsnes, men hans hænder hviler stadig på mine skuldre i et stykke tid. Så slipper han mig helt. Jeg griber med det samme ud efter ham, men han bakker væk som væmmes han ved min berøring. Det gør ondt. ”Du bad om et svar. Hvad vil du have jeg skal gøre?”. Mine kinder blusser. Han river sig frustreret i håret. ”Jeg kan ikke forsætte på den her måde.. Anna.. jeg fortjener bedre”. Jeg nikker. Det ved jeg at han gør. ”Jeg vil have at du finder ud af hvad du vil. Få styr på om det er mig du ønsker i dit liv eller ham.. for det her .. hvad end det er .. det dræber mig”.

 

Med de ord passerer han mig og er på få sekunder ude af døren. Kort efter hører jeg bilen starte, og jeg betragter ham i det han forlader vores indkørsel, og forsvinder. Jeg falder sammen hvor jeg står. Med mit ansigt i mine hænder bryder jeg mit løfte og lader tårerne få frit løb. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...