My first and my last love.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
'My first and my last love' - mit bidrag til konkurrencen 'inspireret af en sang'. Jeg vidste at jeg ville tage udgangspunkt i Near To You af A Fine Frenzy, med det samme jeg hørte sangen. Selvom jeg har skrevet historien som en lang historie, så har jeg delt den op i tre kapitler, så den er mere overskuelig at læse. Jeg er virkelig stolt af resultatet og håber at i vil nyde at læse den, lige så meget som jeg nød at skrive den.

Anna er splittet mellem sin første kærlighed og ham hun elsker nu. Lucas er alt hvad hun ser i sin forestilling om manden i sit liv. Han er kærlig, god og samtidig hendes bedste ven. Hun ved at hun elsker ham, men hendes første kærlighed Daniel er svær at slippe, og hun finder sig pludselig i en situation hvor hun er tvunget til at vælge mellem dem.

Hvem tilhører hendes hjerte?

(2909 ord - stopper altid lige inden max. xD)

SPOILER: Hvis folk er i gang med at læse/se The Great Gasby - så er der en spoiler!

2Likes
8Kommentarer
519Visninger
AA

2. Minder.

 

To timer efter er jeg færdig med at græde. Det er halvmørkt nu, men Lucas har stadig ikke vist sig. Jeg skæver til min mobil. Han har ikke ringet tilbage selvom jeg har efterladt et hav af opkald. Jeg stirrer på min mindekasse. Jeg husker at jeg startede på den kort før jeg mødte Daniel. Jeg griber fat om en krøllet biografbillet, en film min far havde slæbt mig med ind at se. Det var første gang jeg havde mødt Daniel.

 

”Hey, jeg er Daniel”. Jeg så hen på fyren ved siden af mig. Lyset var slukket og forfilmene spillede stadig. Det undrede mig at han snakkede til mig. Jeg kendte ham ikke. Jeg skævede hen på min fars plads, som lige nu var tom, da han var smuttet på toilettet. ”Anna” hilste jeg tilbage af ren høflighed. Daniel lå lænet tilbage i sit sæde, og hvilede hans ben på sædet foran ham, og så ikke ud til at bekymre sig over at det nok var irriterende for personen der sad på pladsen.

 

”Er du en fan?”, spurgte han. Jeg rynkede brynene, i tvivl om hvad han mente. Han lo af mit udtryk. ”Hr. Fitzgerald.. hjernen bag den film vi skal til at se”. Ahh, The Great Gasby. Selvfølgelig. ”Fitzgerald skrev historien. Hjernen bag denne film vil jeg mene er instruktøren som giver filmen liv.. og nej. Jeg er her kun fordi min far tvang mig”. Hun studerede ham kort. Hans øjne var så blå. ”Er du?”. Daniel var stille, så længe at hun ikke troede at hun ville få et svar. ”Ja.” Han skævede hen mod døren, så tilbage på mig. ”Jeg ved at din far nok har lært dig ikke at stole på fremmede, men har du lyst til at smutte herfra?”. Hun rynkede panden i forvirring. ”Jeg troede du var fan? Vil du ikke se filmen?”. Han rystede på hovedet. ”Naaah.. jeg har allerede set den tre gange”. Han rejste sig op og gik et par sæder hen, før han vendte sig om mod mig. Jeg tænkte at det her var sindssygt. Jeg kunne ikke bare følge med ham. Tænk hvis han var farlig? Ingen tog i biografen selv. På trods af at alle mine alarmklokker ringede rejste jeg mig dog op og fulgte med ham ned. Jeg havde retning mod døren, da Daniel overraskede mig ved at vende sig om mod resten af salen.

 

”Jeg føler det er min pligt at informere jer om at Gatsby ender med at dø tragisk. Nyd filmen”. Jeg kunne ikke lade vær med at grine. Han greb ud efter min hånd og trak mig med ud. Det sidste jeg hørte var en masse buh’en efter os, og en råbende stemme, jeg efterfølgende fandt ud af havde tilhørt min far.

 

Jeg ler ved mindet. Daniel havde den dag vist sig at være knap så farlig som jeg havde frygtet. Vi endte med at købe en is og i flere timer gik vi bare rundt og snakkede. Samtalen med min far efterfølgende havde været knap så hyggelig, men jeg havde argumenteret med at jeg var 19 år, og jeg selv havde kontrol over mit liv. Jeg gav ham dog en undskyldning for bare at smutte.

 

Jeg roder videre i kassen og falder over en ring. En sølvring, med en rød sten midten. Jeg prøver ringen. Ringen sidder stadig løs på min finger. Jeg betragter ringen lidt, følelsen er dog forkert. Jeg tager den med samme af igen og kaster den tværs gennem rummet, som har den brændt mig. Jeg stirrer lidt på min bare ringfinger og føler at den har efterladt et skyldigt mærke.

 

”Er den til mig?”. spurgte jeg smilende, og greb ud efter ringen, som Daniel havde fundet frem fra natbordet. Jeg prøvede den med det samme på ringfingeren. Den var lidt for stor, men jeg sagde intet. Det var tanken der talte. Vi lå i sengen, stadig med nattøj på. ”Betyder det her hvad jeg tror det gør?”. Jeg havde haft det på fornemmelsen siden jeg havde fortalt ham om min venindes forlovelse. Han havde kunne mærke på mig hvor meget jeg ønskede det. Jeg sendte ham et stort smil, men det falmede i det han rynkede brynene, og kravlede ud af sengen. Jeg kendte det blik. ”Jeg havde bare lyst til at forkæle dig. Lad vær med at gøre det til mere end det er”. Han ord føltes som en slem mavepuster. ”Undskyld, jeg troede bare..”. Han afbrød mig med et hårdt suk. ”Du ved hvordan jeg har det med ægteskab. Jeg gider ikke det fis.”. Jeg kravlede selv ud af sengen, og vendte mit blik fra ham. ”Stop nu, Anna...” Hans ord fik mig til at dreje hovedet. Jeg bed mig i underlæben. ”Hvorfor? Hvad nu hvis jeg gerne vil giftes? Det er okay hvis du ikke er parat, men jeg har brug for at høre dig sige at du vil blive det. At jeg bare skal give dig tid.”

 

Han stirrede tilbage på mig. Sådan stod vi et par sekunder, indtil han fjernede afstanden mellem os, og plantede et kys på mine læber. Han løftede sine hænder og placerede dem på mine kinder. Han sendte mig et smil, og i det han åbnede munden , troede jeg at alt ville blive godt. Troede. ”Anna. Jeg gifter mig aldrig nogensinde. Selv ikke med dig. Du vil vænne dig til tanken. Kom, lad os sove”. Han gik hen mod sengen og lagde sig under dynen. Jeg blev stående hvor jeg stod. ”Anna, kom”. Jeg så hen på ham. Min krop skreg efter at græde. Skreg efter at komme væk. I stedet sendte jeg ham et smil og kravlede tilbage i seng. Han omfavnede mig og faldt i søvn med sine arme omkring mig. Jeg faldt først i søvn lang tid efter.

Jeg lukker æsken i og bevæger mig nedenunder. Jeg blander et glas med vodka og juice. Det sidste alkohol vi har tilbage. Jeg tager en stor tår. Jeg kigger tilfældigt hen på et billede af mig og Lucas. Det får mig til at smile. Jeg mødte Lucas kort efter episoden med ringen. Han var ven af et band jeg arbejdede backstage for en sommer. Vi klikkede med det samme. Han var der altid for mig som min ven, selvom jeg kunne mærke at han følte mere for mig end han burde - på det tidspunkt. Han var der altid for mig – også den aften hvor det hele gik galt.

 

Jeg stod og snakkede med Lucas og en anden fyr, i det jeg lagde mærke til Daniel. Han stod længere fremme, og opførte sig som en idiot, hvilket nok skyldtes den store mængde alkohol han havde hældt i sig. I starten havde jeg forsøgt at stoppe ham, men til sidst havde jeg bare givet ham lov til at drikke. Jeg hadede at spille hans mor. Jeg påtog mig dog alligevel rollen i det jeg gik hen til mig og greb om hans arm. Jeg afbrød ham i uskyldig flirt med to andre piger. Jeg var ikke jaloux. De lo mere af ham end med ham.

 

”Stop nu. Du gør dig selv til grin”. Hviskede jeg, og prøvede at hive ham med væk. Han rev sig fri. ”Er du jaloux?”. Jeg sukkede af ham. ”Nej”. Jeg greb igen ud efter hans arm. Han rev sig fri igen – endnu mere voldsomt denne gang. Han greb ud efter en af pigerne og kyssede hende. Det var ikke mere end et voldsomt tantekys på munden, men det var nok til at mærke jalousien rører på sig.

 

”Hvad med nu?” spurgte han, og slap pigen. Jeg tog en dyb indånding. Han opførte sig som et barn. ”Kom, vi tager hjem.” Jeg greb ud efter ham for tredje gang. Jeg accepterede ikke kysset, men vi kunne snakke om det når han var ædru. ”Elsker du mig ikke mere? Er det fordi jeg ikke vil gifte mig med dig? Er det derfor du er mig utro med den flødebolle?”. råbte han og pegede hen på Lucas, der nu havde sin opmærksomhed rettet mod os. Mine kinder blussede i flovhed. ”Hvad snakker du om. Lucas er min ven”.

 

Min sætning fik ham til at le højt. ”Ven. Ha! Jeg har set hvordan han kigger på dig. Han vil ha’ dig.” Han slap mit blik, for at placere det på Daniel. ”Du vil have min kæreste. Din..”, jeg kunne se hvad han havde i tankerne da han greb ud efter Lucas, så jeg holdte fast i ham. Han vendte sig mod mig, og jeg forudså slaget, inden jeg mærkede den sviende smerte på min kind. Før jeg vidste af det lå jeg med ryggen mod jorden. Han blev revet fra mig inden han nåede at gøre mere, og en jeg ikke kendte trak mig ind til sig. Jeg stirrede på Daniel, der anstrengte sig for at komme fri. Jeg græd højt.

 

Vores forhold sluttede den aften. Jeg undrer mig stadig over hvad der blev af fyren i biografen. Jeg vidste han havde sin fortid med dårlige forældre og alkohol. Jeg troede jeg hjalp ham. Det gjorde jeg nok også, men han rev mig med ned. Vi havde haft det så godt, og samtidig havde jeg aldrig haft det dårligere end med ham.

 

Jeg tager tilfældig fat i vores skuffe med bestik og finder en sort æske. Jeg åbner den, og ved synet af den glimtende ring, får jeg igen tårer i øjnene. Jeg prøver den på. Den sidder perfekt. Jeg lukker i igen, løber hurtigt op for at lede efter noget, og forsætter ud af døren. Det regner, men jeg er ligeglad. Jeg ved hvad jeg skal gøre.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...